I går var min kæreste og jeg til privat champagnesmagning arrangeret af gode venner og kolleger. Vi er normalt ikke de store fans af bobler, men der blev lovet en bred vifte af de sprudlende dråber og desuden en overdådig menu udarbejdet af en af arrangørerne i samarbejde med Wassim Halal. Maden blev tilberedt og serveret af Jacob Veng Mikkelsen, som tidligere har været hos Wassim på Frederikshøj, Nordisk Spisehus samt Malling & Schmidt. Så vi blev ret hurtigt overbeviste om, at vi da skulle med.
Mit kamera skulle naturligvis også med, så der kommer til at gå en del billedstorm i dette indlæg, der vil blive en opridsning af de bobler og den mad, vi blev præsenteret for i løbet af lørdag aften samt tilkendegivelse af en ikke-champagne-entusiasts bedømmelse af selv samme.
Og det var helt korrekt, at der var noget for enhver smag og pris for den sags skyld: Der var 17 forskellige slags bobler i sølv, guld, pink og røde nuancer med priser, der strakte sig fra 60 kr. til 3.000 kr. per flaske. Uheldigvis kunne mine ellers formodede amatør-smagsløg bedst lide de dyre – fordømt!
Den røde løber var rullet ud, da vi ankom en anelse “fashionably late” pga. en taxachaufførs geniale valg at ville køre ad Strandvejen (Strandvejen i Aarhus er synonym med “kronisk kødannelse” grundet langvarigt vejarbejde, så selv busruter er lagt om for ikke at skulle den vej), så vi endte med at sidde i kø i 15-20 minutter. Men vi nåede da frem 400 kr. senere.
Der var blevet fint dækket op til 13 personer omkring langbordet, hvor der på hver plads var en printet “dækkeserviet” under glassene, som angav, hvilke bobler man havde i glasset. Det er altså et smart påfund! I højre hjørne var der dog et glas, der hed “velkomst”. Og det betød, at det kunne anvendes til enhver af de fem flasker bobler, der lå fordelt i to store skåle med is på det, der blev omtalt som “champagnebuffeten”.
Så blev der budt velkommen og smagt på de første fem velkomstbobler, der ses på de seneste tre billeder her ovenfor. De tre af dem var ikke lige det helt store hit hos mig, men de to andre var virkeligt gode. Det var henholdvis en Jacquart Brut Rosé og Maurice Vesselle fra 2004, der havde duftnoter, som gav mig associationer til frisk ost på den gode måde. Den pink Jacquart koster 249,- og Maurice Vessellen 375,- vejledende per flaske.
Flere ved bordet var glade for den anden flaske med pink bobler, Yellowglen fra Australien, som havde noter af jordbær og generelt var meget sød. Prisen på denne er blot omkring de 60 kr. i Bilka og var dermed en af aftenens allerbilligste deltagere i smagningen.
De andre flasker var opbevarede udenfor i skyggen og blev taget ind og åbnet med kyndig hånd før hver opskænkning. Den første flaske var en Mercier Brut, som ikke rigtigt faldt i min smag, men forekom mig lettere kedelig. Til gengæld blev den serveret til noget, der i dén grad ikke var kedeligt: Kaviar!
Min kæreste og jeg har én gang før smagt ægte kaviar, og det var hos Toni på Miró, hvor jeg fik en begyndende snert af interesse for disse små overhypede slimkugler.
I går blev de serveret på en portionsske med lidt creme fraiche, lidt finthakket løg og lidt purløg. Og det smagte skønt! Der måtte gerne have været enten lidt mindre løg eller – bedre endnu – dobbelt op på kaviarerne på skeen, så de var kommet mere til deres ret. Men det var en god kombi af smagsnuancer ikke desto mindre.
Den næste flaske var en Andŕe Clouet, der havde utroligt diskrete smagsnoter på en blid og lettere tør måde. Vejledende udsalgspris er 300,- for en flaske, og den blev serveret til stenbiderrogn med pocheret pigvar på en ramsløgsplade og toppet med diverse grønt drys. Der blev derefter hældt en cremet sauce af ramsløg og purløg ud over.
Meget lækker og forårsfrisk ret, og det passede fremragende til maden med en champagne, der ikke var for “højtråbende”. Det var en stor portion taget i betragtning, at der var tale om en forret, så der blev lige slået lidt mave, mens männerne ude i haven demonstrerede at skyde propper af champagneflasker med henholdsvis foden af et glas og en stor kniv. Det lykkedes for alle dem, der forsøgte sig, omend der blev ofret en flaskehals og et enkelt glas på løjerne.
Næste ret var retten over dem alle – og champagnen var ligeledes champagnen over dem alle! Det var det mest gennemførte og lækre, jeg længe kan huske at have smagt, og selv min meget champagne-kritiske kæreste var vild med champagnen. Det var intet ringere end en Dom Perignon Magnum fra 1995 stående til en pris à 3.000,- aka aftenens dyreste og absolut bedste champagne! En normal størrelse flaske af denne koster ifølge pålidelige kilder omkring halvdelen.
Den fantastiske ret bestod af pigvar, morkelsvampe, skorzonerpuré, ristede skorzonerchips, ingefær, soya, hvidløg og nødder. Der blev helt stille i forsamlingen, da vi tog de første mundfulde, og alle var enige om, at det var intet mindre end en himmelsk kombination. Selve champagnen havde ligeledes raffinerede noter af nødder, som jeg ikke har oplevet tilsvarende før. Helt perfekt!
Efterfølgende kom der endnu en portionsske ind, og den var fyldt med et par franske østers med skalotteløg i fine tern og lidt crunch på toppen. Jeg tog min i to mundfulde, og det smagte ganske udmærket. Jeg er jo ikke den store østersfan, men med den rette mængde skalotteløg er der altså noget særligt over sådan en slimet lille fyr.
Efterfølgende fik vi serveret en lille kold ganerenser i form af champagnegranité – en slags slushis lavet på champagne, sukker, citron og citronskal, og den smagte som den velkendte champagnebrus-is omend med alkohol i.
Og så kom hovedretten med tilhørende champagne, som var en Ruinart Brut Rosé, der ikke lige var min kop te – ret tør og syrlig i smagen på en måde, jeg ikke er så vild med. Men det er nok heller ikke helt nemt at komme lige efter Dom P. anyway.
Hovedretten bestod af kalvebrisler, kartoffelmos stegt i rigeligt smør, et sprødt net af kartoffel og rigeligt med frisk skovsyre drysset ud over. Det var en kæmpemæssig portion, vi fik, og mosen var utroligt tung og smørfyldt, så jeg endte med desværre kun at kunne magte 4-5 mundfulde, før jeg havde fået rigeligt og derefter nøjedes med brisler og syre. Retten smagte godt, men var alt for voluminøs både i størrelse og smag til, at jeg kunne spise særligt meget af den.
Desserten var en fantastisk æble-panna cotta med æblesorbet og syre. Boblerne til var en Zagara Moscato d’Asti, som var utroligt lækker og sød uden på nogen måde at være kvalm, som nogle astier ellers kan have tendens til. Det var en virkeligt god asti, som i sin smag havde pærenoter, der gik fortræffeligt til desserten. En flaske koster 230,- vejledende.
Så var vi færdige med at spise og havde nu cirka stadig halvdelen af boblerne tilbage, der skulle smages på. Den næste var en J. Charpentier Brut Prestige Rosé til 500,-, og det var den værste af flaskerne denne aften ifølge mine smagsløg. Den både lugtede og smagte af fims og var i det hele taget meget bittersur, uf! Mit ansigt fortrak sig i spontane grimasser, når jeg forsøgte at drikke den, så det stoppede jeg med.
De to efterfølgende cavaer var lidt kedelige, men Delamotte Blanc de Blanc fra 2002 var en mere interessant og frisk oplevelse, som man skal slippe 509,- for, hvis man ønsker en flaske. Jacquart Brut Mosaïque til 250,- og Lamotte Brut til 100,- smagte i det store hele ens, dog med mere boblen i førstnævnte. Aftenen blev rundet af med en meget sød og mørkerød Brachetto d’Acqui til blot 95,- vejledende per flaske. Den var lidt for sød til min smag, men ellers en udmærket boblevand.
Alt i alt var det en spændende aften med mange udfordringer til smagsløgene, og jeg nåede fra den ene smagsmæssige yderlighed til den anden, hvad angår boblerne, der bød på stor diversitet. Uden tvivl var det Dom P., der tog førstepladsen, og derudover var astien, Maurice Vesselle og Jacquart Brut Rosé mine favoritter denne aften.
