Onsdag rundede jeg de 30 og hev traditionen tro min kæreste med ud at spise lækker mad. I disse dage er der en masse bøvl i forhold til vores boligsituation, så energien rakte ikke til at tage til Malling, selvom jeg holder af at fejre min fødselsdag med den fantastiske surprisemenu på Malling Kro.
I stedet spadserede vi ned til åen med planen om at høre Brasserie Ferdinand, om de tilfældigvis havde et bord til to. Vi var heldige, og vi blev sågar placerede ved et fint, rundt bord, hvor vi slog os ned ved siden af hinanden i sofaen langs væggen. Rigtigt hyggeligt og intimt med udsigt ud over det meste af restauranten.
I tilfælde af, at vi skulle have ventet på et ledigt bord, var der til venstre for indgangspartiet et fint lille sofaområde, hvor man kan slå sig ned – se billedet ovenfor. Værten tog vores jakker med ud i garderoben, og vi fik fundet os godt til rette ved bordet. Kort efter kom tjeneren med menukortene og gav os en kort opridsning af mulighederne for aftenens sammensatte måltider.
Vi valgte fire retter i alt hver, hvilket bestod af to forretter, en hovedret og hhv. ost og dessert. Første forret var for min kærestes vedkommende en gang charcuteri med rilette, pølse og lufttørret skinke, og han valgte som ekstra at få en gang snacks til bestående af bl.a. nødder, kartoffelchips, en kalve”nugget”, en skive carpaccio og kalamataoliven. Charcuteri-delen er afbilledet her nedenfor.
Jeg valgte derimod – meget typisk for mig – noget med hummer :-) Det var nogle gode, store stykker hummer serveret i krustade med dildstuvede skorzonerødder og den lækreste søde sauce med bl.a. dild i. Hummerstykkerne var saftige og smidige, og skorzonerødderne var faste med godt bid i og smagte simpelthen så godt – og prikken over i’et var helt klart den dejlige sauce. Selve krustaden, det befandt sig i, var so-so, men det var en god idé til at holde retten sammen, og det så uden tvivl dekorativt ud.
Vi havde aftalt med tjeneren, at vi til hver ret fik et glas vin, som huset vurderede ville gå bedst til den specifikke ret. Det viste sig at være en rigtigt god idé, for alle vinene, vi fik til, passede fortrinligt til smagsnuancerne fra retterne. Dog kunne vi godt have tænkt os, at tjeneren kunne have fortalt os lidt mere om vinene end blot, hvor de var lavet henne og på hvilken drue. Det virkede dog ikke, som om hun kendte så meget til det, så det er jo helt fair. Vi er nok bare blevet lidt forvænte fra Miró, hvor vi altid får en levende forklaring på vinens historie og hints til fiffige smagsnuancer.
Til næste forret valgte vi begge foie gras, men dog tilberedt forskelligt. Min kæreste valgte foie gras terrine og fik serveret en tør dessertvin til, og jeg valgte den stegte foie gras med en tungere, fransk rødvin til. Ud over foie grasen blev der på tallerkenen serveret en god hybenkompot, lidt salat og en spændende fransk krydderkage-agtig ting, pain d’epice. Sidstnævnte fætter blev lidt for meget i længden, men det var et interessant supplement til den fede foie gras.
På billede nr. to nedenfor har jeg allerede været hurtig at skære en snip af min stegte lever til min kæreste og hapse et stykke af hans terrine. Begge var rigtigt gode, men med vidt forskellig karakter. Begge slags kan klart anbefales, selvom jeg næste gang nok ville vælge terrinen, da den stegte fylder noget mere i maven og smagsmæssigt. Vi bad allerede herefter om at få en lille pause, før hovedretten blev serveret, så jeg lige kunne slå lidt mave.
Som hovedret valgte min kæreste Duroc gris, der var et godt stykke svinekød, der var meget mørt og med velsmagende fedtkant (jeps, jeg blev bedt om at smage en bid, for han syntes, det var virkeligt godt!). Retten blev serveret på en cremet polenta med trøffelsauce og svampe omkring. Ovenpå blev grisebassen toppet med lidt vinterspinat.
Min egen hovedret var to utroligt velsmagende, rosastegte stykker krondyr fra Klosterheden – det var så mørt og saftigt, at jeg spiste rub og stub, selvom maven efterhånden var ved at være fyldt. Krondyret var akkompagneret af lækre staver bagt rødbede, knoldsellerimos, fine små tyttebær, knasende sprøde valnødder og en lækker lækker vildtsauce. Lige i øjet! Specielt var tyttebærene og valnødderne en perfekt kombination til denne ret, og den får simpelthen topkarakter herfra, no less!
Endnu en gang var vi nødt til lige at slå mave, før vi fik vores sidste ret. I mellemtiden fik vi snakket en del, og flere hilsener tikkede også ind på min telefon for at ønske tillykke med dagen. Efter nogle stressende dage var det faktisk dejligt at kunne sidde og slappe af og blive vartet op i hyggelige omgivelser, hvor snakken også gik lystigt ved de andre i øvrigt godt fyldte borde, på trods af der var tale om en almindelig onsdag.
Min kæreste valgte traditionen tro ost som sidste ret, hvorimod jeg – også ret forudsigeligt, når man kender mine præferencer – valgte husets creme brulée. Osten var tre forskellige slags gårdoste serveret med en gang kompot og brød til. Creme bruléen blev serveret i al sin enkelthed, ikke nogen dikkedarer dér, og det behøvede den heller ikke: Den var perfekt cremet og med let nedbrydelig, sprødbrændt sukkeroverflade. Noget helt andet end den vi fik ved et rædselsbesøg på Al Dente for nyligt (et sted, vi aldrig sætter vores fødder igen i øvrigt – maden var nærmest ækel, og servicen svært kritisabel).
Det var en rigtigt god aften på Brasserie Ferdinand. Betjeningen var venlig, opmærksom og præcis uden at være overrendende eller påtrængende, faktisk tværtimod fik vi en masse ro og tid med maden, og specielt i denne tid var det svært påskønnet!
Maden var rigtigt lækker og professionelt bearbejdet samt anrettet, og der er faktisk ikke en finger at sætte på det. God kvalitet og velafbalancerede portioner med gode kombinationer af tilbehøret såvel som vine.
Prismæssigt er det ganske fornuftige priser – jeg havde faktisk troet, at regningen var større, da vi ikke anede, hvad de enkelte glas vine valgt af restauranten ville koste, og den samlede regning for 2 x 4 retter og 2 x 4 glas vin + snacks løb op i 1.680 eksl. drikkepenge. Det må siges at være en ganske fair pris for rigtigt god mad og fortrinlig service.
De vine, vi hver især fik til maden, lå prismæssigt pr. glas mellem 60 kr. og 180 kr. Prisen på hver enkelte ret kan ses inde på Ferdinands hjemmeside, da vi valgte à la carte.
Opsummeret kan jeg helt klart anbefale et besøg på Brasserie Ferdinand, og det er i hvert fald ikke sidste gang, vi har været forbi. Fødselsdagen endte grundet den gode oplevelse på restauranten med at blive mere vellykket end først antaget, og vi gik mætte og tilfredse fra stedet :-)