Frokost på Restaurant Xup Xup, Barcelona

Ved Barceloneta-stranden ligger der adskillige restauranter langs strandkanten, og en dag ved middagstid var vi blevet sultne og valgte den første, vi kom forbi, der havde åbnet op til frokostservering. Derfor endte vi på Restaurant Xup Xup.

Vi var nødt til at spørge, om de havde åben, for personalet var ikke særligt servicemindede, da vi trådte ind. Det havde de dog, og vi fik et bord ved vinduet samt menukortene.

Jeg startede med at bestille en virgin mojito (altså en mojito uden alkohol), og min kammerat skulle have sin sædvanlige øl. De kom dog til at lave en almindelig mojito først og kom så ned og spurgte, om det var en virgin, jeg skulle have. Derefter lavede de så den rigtige.

Jeg har glemt, hvad min kammerat valgte fra menukortet, men mit valg faldt på grillet laks med soya og sæsonens svampe.

Min virgin mojito smagte fremragende! Forfriskende limonade med mojitosmag er ikke sådan at foragte. Selve maden var lidt kedelig, men jævnt godt. Dog havde jeg forventet mere for 15.20 euro (ca. 120 kr.), som taget Barcelona-priser i betragtning var lidt pebret. Men det var med garanti pga. beliggenheden lige ved stranden.

Det viste sig, fandt vi ud af, da vi var kommet hjem til lejligheden, at jeg havde betalt samme pris for en virgin mojito som en almindelig mojito, altså 8.50 euro (ca. 65 kr.)! Det må helt klart have været en fejl. Ganske vist smagte den godt, men det kan ikke passe, at man skal betale lige så meget for en tilsvarende drink uden den dyreste ingrediens, rommen.

Kort fortalt: Udsigten er fremragende, drinksene er gode, maden er jævnt god, men priserne er for dyre i forhold til, hvad man får for pengene. En halv anbefaling herfra.

Reklamer

På bar i Barcelona

I Barcelona boede vi tæt på gaden Carrer de l’Hospital, hvor vi en dag kom forbi Bar Absenta beliggende i nr. 75 over for det gamle hospital, der i dag fungerer som universitetsbygning samt bibliotek og i øvrigt har den fineste offentlige gårdhave.

Vi var på Bar Absenta to aftener på vores tur, hvor de blot tager 1 euro for et glas øl, 2 euro for sangria og – som navnet antyder – har flere forskellige slags absint, hvis man er til den slags.

Jeg havde aldrig før smagt absint, så det skulle prøves. Det er noget kras noget og skal klart drikkes med måde. Den grønne smagte for meget af mint til min smag, men deres blå var ganske udmærket.

Der er både siddepladser i baren i det forreste rum samt en lounge i det bagerste rum, hvor man kan sidde i sofaer og lytte til 90’er-hits fra højttalerne. Der kommer mange studerende på Bar Absenta både på grund af beliggenheden såvel som de billige priser.

Alt i alt fandt vi Absenta et hyggeligt og afslappende sted at hænge ud i de sene aftentimer på hverdagene især. I weekenderne lader det til, at stedet er pakket med mennesker, og at der generelt fredag og lørdag er meget trangt på dette populære sted.

Vi mødte nogle søde og imødekommende mennesker de aftener, vi var der, blandt andet en grafiker fra Sydamerika ved navn Martín, som var i Barcelona få dage grundet arbejde, samt en meget frisk svensk midaldrende kvinde.

Bartenderen snakker i øvrigt meget lidt engelsk, men kommunikationen var ikke synderligt besværet af dette, selvom både min kammerat og jeg kan meget lidt spansk. Med “cerveza”, “sangria” og “absenta” i sit vokabular kan man nå langt dette sted ;-)

En anden bar, vi også lagde vejen forbi på vores tur, var Kælderkold! Den ligger tæt på Ramblaen på Carrer del Cardenal Casañas, 7 og sælger blandt andet danske specialøl såsom Mikkeller og To Øl. Lur mig, om ikke ejeren er dansk ;-)

Alt i alt kan disse to steder anbefales som hyggelige og behagelige steder at få en after dinner drink eller en kold fadøl på en hed sommerdag.

Ovnbagt skulder af gedekid på Ca l’Estevet, Barcelona

Den sidste aften i Barcelona valgte vi at spise på en restaurant, der i Lonely Planet’s pocket-guide til Barcelona (2014) blev beskrevet som det bedste catalanske køkken i El Raval-området, hvilket er Ca l’Estevet beliggende på Valldonzella, 46.

Vi havde ikke reserveret bord, da vi troppede op, men den pæne herre, der ses på forsiden af magasinet Time Out her, havde et enkelt ledigt bord tættest på døren, som vi blev tilbudt, så det takkede vi ja til.

Jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt han ejer stedet, er overtjener eller noget helt tredje, for navnet på ejeren af Ca l’Estevet er svært at fremsøge og ligeså et billede af vedkommende, men pågældende herre, der bød os velkommen, er at finde på flere af billederne på hjemmesiden, hvor han poserer sammen med gæster. Så mon ikke han er værten?

I hvert fald befandt vi os godt, og han var særdeles venlig. Jeg spurgte ham også til råds, da jeg ikke kunne vælge mellem to retter, hvoraf den ene viste sig at være hans favorit – og valget faldt så naturligt nok på denne: Ovnbagt skulder af gedekid.

Der var mange signerede billeder af spanske kendisser (går jeg ud fra – for mig var de ukendte) på væggen, og længere nede i den ellers smalle restaurant var der videooptagelser i gang ved et bord, hvor der sad en kulturelt udseende mand og blev interviewet, mens en masse mennesker med teknisk udstyr rendte frem og tilbage for at få lyssætning og lyd til at klappe.

Der var ellers mange andre spændende retter på menukortet såsom kalvemule, kaninryg, gryderet med blandt andet dele fra et oksehoved og paneret hjerne(!). Der var dog også mindre makabre retter som f.eks. and i appelsin, kalvefilet og grillet tun.

Mit gedekid blev serveret som et helt ben fra skulderen og ned til den lille klov for enden af benet, så den knapt kunne være på tallerkenen i længdemålet. Skindet var sprødt, og kødet var saftigt – helt perfekt! Og som uddannet fysioterapeut har jeg desuden en naturlig interesse for anatomi og fandt det meget spændende at sammenligne de muskulære og ledmæssige detaljer med menneskekroppen.

Gedeskulderen blev serveret med bagte hvidløg og en god portion meget sprøde, slanke pommes frites. Jeg kunne lige som min kammerat dog godt have brugt noget dyppelse til disse, men der var heldigvis lidt stegesaft med min ged, som jeg kunne suge op som ekstra smagsgiver til fritterne.

Jeg har desværre bortkastet regningen fra dette sted, men priserne var absolut fornuftige. Dog skal man nok huske at tilvælge en “forret” , hvis man ønsker noget grønt eller en side dish til sin hovedret. Vi havde i denne omgang ikke lige behovet, men mange danskere foretrækker jo lidt salat eller andet til deres kødretter.

På linket her ses menukortet samt priserne, og jeg måtte slippe 19.90 euro for gede-fyren her, hvilket svarer til 150 kr. Ganske ok pris for en lidt speciel hovedret. Synes klart, at stedet her kvalitetsmæssigt og med det særprægede menukort fortjener en anbefaling, så den er hermed givet!

Sublime konditorkager hos Bubó, Barcelona

Her kommer et af de allervigtigste indlæg fra Barcelona, for det handler nemlig om de mest fantastiske konditorkager fra Bubó beliggende på hjørnet af Carrer de les Caputxes, 10, i Born-bydelen. Jeg havde læst om stedet blandt andet i Lonely Planets “Oplev Barcelona” fra 2013 og anså det som et ufravigeligt must at lægge vejen forbi.

Det er den catalanske konditor Carles Mampel, der åbnede den første Bubó i 2005, og det var med så stor succes, at der i dag er flere Bubó-butikker rundt omkring i Barcelona inkl. en café med “rigtig mad”. Men det er altså kagerne, der først og fremmest skal prøves.

Der var ud over tjeneren helt mennesketomt, da vi kom derind en eftermiddag, men det må have været et tilfælde, for efter vi havde sat os, gik der ikke længe, før der var ret fyldt blandt andet af en flok, der lignede turister og lige som jeg garanteret havde læst eller hørt om dette udsøgte sted!

Inden da nåede vi dog både at bestille kage (det var godt nok svært at vælge!), kaffe og for mit vedkommende spørge pænt, om jeg måtte tage billeder. Det måtte jeg hjertens gerne – så det gjorde jeg. Se selv:

Det var jo konditorkagehimlen! Et utal af små glaserede herligheder i skrigende farver og stribevis af mørkglinsende chokoladefristelser. Og så var der i øvrigt også store kager, fiffige macarons og forskellige søde sager i små pakker, man kunne købe med på farten.

Mens vi sad og fyldte os, kom der flere gange mennesker ind, der skulle se kagerne og stedet, men som dog ikke købte noget. Den gode Carles har ifølge rygtet da også vundet mange kagekonkurrencer med sine lækkerhapsere, blandt andet presseprisen for verdens bedste chokoladekage i 2005 med “Xabina”, der ses på første kagebillede længere oppe.

Mens min kammerat havde formået at begrænse sig til en enkel kage, var jeg nødt til at have to. Begrænsningens kunst har aldrig været noget, jeg har brilleret synderligt med, og jeg tror, det er sundt for både min økonomi og mit hjerte-/karsystem, at jeg ikke kommer forbi i nærheden af en Bubó til dagligt…

Jeg valgte den orange Monterrey til 4.40 euro (ca. 32 kr.), som bestod af mælkechokolademousse og mandarin med pecannødder og mandarinkompot. Ohm-nom-nom! Smagte helt fantastisk lækkert! Den lille orange kugle var i øvrigt lavet af chokolade, og det også spiselige blingglimmer omkring kagen var bare fab!

Derudover valgte jeg den gule sag ved navn Sablée de Llima + Alfàbrega til 4.10 euro (ca. 30 kr.), og den bestod af citron- og basilikumcreme med parmesan(!), birkes, mascarpone og vanille. Sublim kage! Smagte overhovedet ikke spor af ost, men var meget frisk og cremet. Kunne ikke vælge en vinder af de to – de var begge ganske fremragende.

Min kammerat valgte Namelaka til 4.40 euro, og den bestod af knasende kakaosablée med kage af grøn te og gianduja chokoladecreme. Han var lige som jeg svært tilfreds. Dette sted er et must try, hvis du skal til Barcelona – believe me!

Uimponerende morgenmad på Bar Lobo, Barcelona

Jeg har tidligere lavet et indlæg om Bar Lobo, hvor vi en af dagene i Barcelona spiste fremragende aftensmad. Vi besluttede derfor en af de efterfølgende dage at slå os ned selv samme sted til en gang morgenmad/brunch, da det efter sigende også er populært, hvad angår dette.

Interiøret er meget chict med en blanding af træ og skrappe farver samt store rispapirslamper i loftet. Man får the urban feel af at sidde derinde, og forventningerne var store til morgenmaden efter det vellykkede besøg nogle dage forinden.

Jeg valgte menuen “Lola” bestående af omelet, french toast, en kop kaffe og et glas friskpresset appelsinjuice. Min kammerat valgte en kop kaffe og to x to halve flutes med kødpålæg.

Min kammerat var trods det lidt kønsløse brød ganske godt tilfreds med sit valg.

Jeg var derimod ret skuffet over både den røvsyge omelet med kartoffelfyld og den meget flade juice, der ikke var særligt sød. Selvom den lige var blevet presset oppe ved disken, smagte det som gamle appelsiner, der var blevet plukket for meget lang tid siden. Toastbrødet var jævnt kedeligt, men ok, og kaffen var faktisk det bedste ved måltidet.

Anyway, der var cool laid back stemning, og det er da absolut et smart og trendy sted, men det var en enormt skuffende morgenmad, og særligt taget i betragtning, at jeg skulle give 11.25 euro svarende til 84 kr. for det, hvilket egentligt er dyrt i forhold til Barcelona-priser generelt.

Min kammerat skulle af med henholdsvis 4.10 og 3.00 euro for sine flutes samt 1.40 for en kop kaffe, altså ca. 64 kr. i alt. En noget mere fair pris taget i betragtning, hvad han fik for pengene.

Som nævnt i det tidligere indlæg om Bar Lobo kan stedet dog klart anbefales om aftenen, når der skal nydes en god gang aftensmad til en fair pris, men ud fra denne ene oplevelse med morgenmad/brunch vil jeg ikke anbefale stedet til dette formål.