Efter ankomst sen eftermiddag i Paris skulle jeg tænke på, hvor jeg kunne få noget aftensmad i lokalområdet. Jeg havde dog ikke taget højde for, at der er tradition for, at mange butikker og restauranter holder lukket i august, så den restaurant, jeg havde udset mig, lå mørk og øde hen.
Så jeg vandrede videre og endte til sidst på et mere livligt gadehjørne, hvor Café Bonne Bière lå og så indbydende ud. Omend deres markisemager ikke har været sprogligt velbevandret i accentuering og i stedet fejlagtigt har anvendt accent aigu i det franske ord for øl (og dermed en anderledes udtale)… Oh well.
Jeg fik tildelt et bord ved vinduet og havde haft til hensigt at læse lidt, før min bestilte mad blev serveret, men kunne ikke lade være med at lytte med i samtalen mellem fire midaldrende amerikanere ved bordet bagved, hvor jeg særligt morede mig over følgende udsagn fra en kvinde med syngende sydstatsdialekt:
“Well, you know what? I don’t have to be a fashionista just because I’m in Paris, so tomorrow I’m wearing my tennis shoes!”
Hehehe… Jeg elsker i øvrigt, når amerikanere forsøger at snakke fransk med en tyktflydende amerikansk udtale, som om det kun er ordene og ikke udtalen, der er anderledes fra deres eget sprog.
Nåh, tilbage til maden. For jeg bestilte noget så fransk som foie gras til forret, hvilket på tallerkenen blev akkompagneret af et par skiver ristet brød, rucola med vinaigrette og sesamfrø samt en slags løgchutney. Sidstnævnte brød jeg mig ikke om, men leveren var fremragende!
Det var godt nok en “petite”, men hold op der var meget foie gras! Det er jo en noget kompakt og mættende spise, men det smagte altså godt, omend jeg levnede en smule for at sikre mig, at der også blev plads til hovedretten.
Til maden drak jeg et glas rosé og en cola. Derudover kom der både en kande med vand, et glas med isterninger samt en kurv med ekstra brød på bordet. Helt generelt var servicen rigtigt god og opmærksom igennem hele aftenen.
Mørket var begyndt at falde på, og da der var borde udenfor også, blev varmelamperne tændt og gav desværre et noget gulligrødt skær på billederne, som jeg har forsøgt at redigere mig fra med kun delvist held. Det må I lige bære over med.
Hovedretten blev filet de daurade, som på dansk også hedder guldbras-filet og er en pigfinnet hvidfisk. Den blev serveret med hvide asparges, svampe og en rucolasalat med sesamfrø.
Fisken skuffede mig faktisk lidt. Der var skind på, som jeg havde store forventninger til (elsker sprødt fiskeskind!), men det var en lidt flad fornemmelse med en lidt for fisket smag à la lugten i et fiskehus.
De hvide asparges var dog enormt lækre: Bløde, men sprøde indeni. Helt perfekt! Svampene og salaten var udmærkede, men de der sesamfrø måtte de gerne have sparet på. Dem var de vist ret glade for på caféen jf. forretten også. Jeg blev stopmæt og var også ved at være noget træt, så jeg droppede desserten.
Regningen for de to retter og to drikke blev på 35.90 euro, hvilket svarer til knapt 270 kr. En ok pris for et udmærket aftensmåltid, omend det kunne have været bedre. Jeg var okay tilfreds og anbefaler denne café som et jævnt sted med fransk brasserie-køkken.