I tirsdags var jeg med min søster og svoger til et rigtigt interessant arrangement på Restaurant Domestic, som de holdt i samarbejde med Restaurant Hærværk og ejerne af Brandbygegaard, Lone og Søren. Det var min søster, der havde læst om arrangementet, og vi var heldige at få det sidste ledige bord.
Konceptet for aftenen var delemad, hvor der i alt ville blive serveret seks retter med tilhørende vine i løbet af aftenen. Det særlige var, at råvarerne til disse retter kom fra Lone og Sørens gård, og det samme gjorde samtlige vine. Undervejs fortalte kokkene samt Lone og Søren om, hvad der blev serveret for os, og jeg skrev noter på livet løs.
Faktisk burde jeg slet ikke have indtaget alkohol i tirsdags, og egentlig skulle jeg nok have taget en ekstra dag under dynen, for jeg havde stadig ingen stemme pga. en ondsindet strubebetændelse, men jeg havde været på arbejde hele dagen og klaret mig ganske fint med at fremvise en lap påskrevet: “Jeg har mistet stemmen”.
Selvom mad, vin og godt selskab generelt har god indflydelse på humøret, var det alligevel hårdt for halsen at “hviske højt”, og jeg kunne også mærke, som aftenen skred frem, at jeg ikke var helt fit for fight, men hurtigere blev træt og mere mat end normalt. Ikke desto mindre er jeg glad for, at jeg tog med.
Det første, vi alle blev budt, var en gin og tonic, hvor ginen var fra Brandbygegaard og tonic’en fra Naturfrisk, og Søren forklarede, at deres gin er lavet på et restprodukt fra deres æblevinsproduktion. Det var en udmærket G&T, men vi blev i vores selskab enige om, at den nok havde været endnu bedre med en anden tonic, da den fra Naturfrisk ikke har den klassiske tonicsmag.
Første servering var en anretning af forskellige snacks som delemad, der skulle spises med fingrene. Det var lidt af en teamopgave, og vi måtte blandt andet bruge “1-2-3-nu”-tricket for at koordinere mindst muligt spild og grisseri, da vi kom til kartoffelanretningen. Ganske underholdende!
Retterne bestod af henholdvis en tallerken med kogt æg og silderogn, grissini med bresaola af skovkvæg (som ikke er malkekvæg, men ifølge Søren blot fungerer som græsslåmaskiner), kullerskind med paprika (som ved vores bord blev døbt “fiskesvær”), røgede kartofler med løvstikkepesto samt en tallerken med grillet torskerogn med urter og dehydreret gulerod (aka gulerodsvingummi).
Lone fortalte om gården, som er økologisk og delvist biodynamisk, og de anvender hverken sprøjtegift eller kunstgødning. Grundet det kolde danske klima sår de deres frø inde i stuehuset og flytter dem først udenfor, når vejret er til det. De betragter jorden som levende og giver både planterne, insekterne, regnormene og gårdens dyrehold masser af kærlighed, inden sidstnævnte skal lade livet til fordel for os mennesker.
Lone fortalte også lidt om gårdens historie, og at der både er æbleplantager, vinmarker, køkkenhaver, drivhuse og masser af dyr – både høns, ænder, kaniner, gæs, geder, får og uldgrise (som med deres krøllede frisure ligner en krydsning mellem en gris og et får). Og så er der også dem, der ikke skal spises i form af hunde og katte, der dog også har deres opgaver at passe på gården.
Den første vin, vi blev serveret, var en sød mousserende æblevin fra 2013 lavet på champagnegær, og Søren fortalte blandt andet, at alle deres vine ligger meget længe på gær, og at man i den danske vinproduktion grundet vores kolde klima er nødt til at anvende nogle alternative metoder frem for de traditionelle fra mere sydlige himmelstrøg.
Der kom brød på bordet i form af fladbrød lavet på fermenterede kartofler og strøget med en skøn rosmarinolie. Derudover var der en stor klump hjemmekernet smør til, og der blev gennem hele aftenen fyldt op, når vi var kommet til at spise os igennem det lækre brød.
Den første egentlige ret var portionsanrettet og bestod af krumme agurker, emulsion af limfjordsøsters, grønne asparges, urter og ramsløgsblomster. Det var faktisk en af de allerbedste retter denne aften – meget frisk, sprød og delikat i smagen. Uh, jeg elsker sådan nogle sirlige forretsretter som denne!
Så kom vi til aftenens anden vin, som ligeledes var en æblevin, men denne gang uden bobler, ufiltreret og lavet udelukkende på Aroma-æbler. Smagen var mere tør end den foregående, og den havde lette mineralske og svovlede noter. Duften mindede mig om lugten af biblioteksbog på den gode måde.
Retten til denne vin var stegt torsk med både hvide og grønne stegte asparges, granskud og syre. Den blev serveret på et fad til deling, hvor vi så kunne tage hver vores del over på egen tallerken og anrette med den meget spændende mjødsauce, der blev serveret i skål ved siden af. Fisken havde efter min smag fået en anelse for meget og var lidt oversaltet, men særligt de hvide asparges var fantastiske, og den friske syre afbalancerede retten rigtigt godt.
Den tredje vin var lavet på røde Rondo-druer, og Søren beskrev vinen som en mellemting mellem en mørk rosé og en tynd rødvin. Den var meget sommeragtig og rig på syre. Ganske dejlig vin.
Tredje ret var grillet kanin på spyd med hvidløg, kartofler, vild timian, urter fra vinmarken, spicy bbq-mos lavet på aubergine og med en god, fed hollandaise-agtig sovs til. Wow, det var noget godt kaninkød! Preben skal virkelig passe på nu… Resten var i øvrigt også rigtigt godt, lækker lækker ret!
Fjerde vin var ligeledes en rødvin på Rondo-druen. Denne var fra 2009 og havde ligget seks år på ståltank. En meget sødmefuld vin, som var rar og rund lige efter mit vinhjerte. Faktisk en rigtigt god rødvin, særligt taget i betragtning at den var dansk.
Retten til denne vin var saltbagt lammebov med jordskokker og en skrigende grøn ramsløgssauce. Det tog sig virkeligt nydeligt ud, og det var en velsmagende lammebasse, men jeg syntes dog, det var lige i overkanten med den dominerende salte smag til det ellers delikate kød. Saucen var skøn og jordskokkerne ligeså.
Femte vin beskrev Søren som en slags portvin på æble, omend den var gylden og ikke lavet på druer. Denne var min søster helt vild med, og den var også ganske fremragende. Den var ikke så sød som almindelige dessertvine og passede derfor rigtigt godt til den osteret, den fulgtes med.
Osteretten var dog den ret, jeg brød mig mindst om og kun spiste en lille hapser af. Den bestod af et stort knækbrød med friskost, gedefeta, urter og rabarber, og den var lidt af et kunststykke for tjeneren at dele i tre lige store stykker ved bordet. Som det fremgår af billederne nedenfor, var der nogle af os, der kunne finde ud af at spise pænt, mens andre absolut skulle svine ud over det hele…
Min søster prøvede dog at udglatte på sin uopdragne husbonds vegne ved at konstatere, at det jo er blevet så moderne på madblogs, at man opstiller sine billeder med at drysse lidt af ingredienserne skødesløst rundt om anretningerne – så han forsøgte sådan set i virkeligheden bare at være hjælpsom.
Vi var ved at være stopmætte, men kunne regne ud at der var endnu en vin og ret på menuen, så vi løsnede livremmen og gjorde os mentalt klar til de sidste godter. Den sidste vin var en mørk og rund portvin, som Søren beskrev som værende en vin med “alt det tynde saft sorteret fra”. Jeg fik associationer til lejrbål og mørke bær, og jeg var vild med denne vin.
Den sidste ret var en dessert, og den var i øvrigt også fantastisk lækker. Den bestod af rabarbergrød, flødeis, karamel, knas og skovmærke. Min søster og svoger syntes, at skovmærken var lidt for dominerende, men jeg fandt det derimod noget at det bedste ved retten – ud over den virkeligt skønne karamel.
Stemningen i løbet af hele aftenen var hyggelig og med masser af snak i rummet rundt omkring ved bordene. Det undrede mig dog noget, at der var et helt bord, hvor gæsterne rejste sig og gik udenfor efter nærmest hver eneste ret, og de var vist ikke en gang rygere. Det virkede generelt noget forstyrrende, at der var så megen rend frem og tilbage, og jeg sad desuden lige ved den havedør, de benyttede. Personalet havde dog været søde og fremsynede ved vores ankomst og havde lagt et tæppe klar ved min stol.
Men hvis man ser bort fra denne detalje, og at min helbredstilstand ikke ligefrem blev bedre af en våd aften ude, så var det en fremragende aften! Personalet var søde og opmærksomme, det var spændende at høre om Lone og Sørens gård og råvarer, der lå til grund for hele menuen, og smagsoplevelsen var også absolut i den høje ende.
Det blev fortalt, at aftenens arrangement var en optakt til, hvad der kommer til at ske på Brandbygegaard hen over sommeren, hvor Lone, Søren og folkene fra de to restauranter indgår et samarbejde, hvor kokkene atter vil lave velsmagende retter af Lone og Sørens planter og dyr til en slags madfestival.
Og hvad gav vi i øvrigt så for sådan en omgang som den her? Ja, man skulle tro, det var løgn, men faktisk skulle vi for velkomstdrink, snacks og seks retter med vinmenu blot give 750 kr. per person! Det er jo en helt vanvittigt god pris taget i betragtning, hvor megen energi og omsorg der er lagt i de produkter, vi sad og nød. Det var så afgjort et succesfuldt arrangement, som jeg gerne deltager i igen en anden gang.
