Mød Henny. Hun er den seneste opfindelse fra min autodidakte hæklehånd, og jeg må indrømme, at jeg er en meget stolt hønemor. Hun er hæklet i islandsk uld, hvor jeg valgte en tyk hæklepind og dobbeltgarn, så hun kunne blive rigtigt lun og kompakt.
At missionen skulle lykkes med så fint et resultat, havde jeg slet ikke turde drømme om, for jeg er absolut ikke nogen habil eller intuitiv hækler og famler mig generelt lidt frem. Derfor har Henny også været undervejs siden vinter, for efter kroppen var hæklet, gik jeg totalt i stå på grund af manglende tiltro til mine hækleevner. Men forleden genoptog jeg hækleriet, og her er hun så: Henny, den hæklede tehættehøne.
Ud over en tilretning af rumpettens placering skulle der ikke laves noget om undervejs. Jeg var dog lidt utilfreds med næbets form, men efter at have sovet på det måtte jeg erkende, at Henny var fin, som hun var.
Formålet med Henny var, at min fine, turkise For Life-tekande, som jeg også har skrevet om her, skulle have en skræddersyet tehætte, så teen ikke når at blive kølig alt for hurtigt. Og på billederne her ser I så Henny in action – hun passer med sin kurvede figur perfekt til kanden, omend jeg til fotosessionen har hevet lidt op i skørterne, så man kan ane den turkise kande under hende.
VIrker hun så? OM hun gør! Da hun forleden debuterede over en kandefuld St. Petersburg fra Kusmi, var tekandens håndtag blevet så varmt, at jeg knapt kunne holde om det, mens jeg hældte op. Henny selv var smålun udenpå, men indeni var hun meget varm. Så hun må siges at isolere noget så fremragende.
Alt i alt kan jeg konkludere, at Henny i høj grad lever op til forventningerne og gør sit arbejde som tehættehøne tip-top. Hun er stolt blevet vist frem for familie og venner, og noget siger mig, at jeg får drukket lidt mere te end ellers, nu hvor hun er kommet til.
Jeg har desværre ingen opskrift på hende, for sådan noget kan jeg simpelthen ikke finde ud af, og jeg har egentligt bare forsøgt mig frem primært baseret på stangmasker og fri fantasi. Og det gik da meget godt, synes jeg selv :-)