I torsdags var vi en tur forbi Restaurant Miró igen. Denne gang i anledning af Gastro Week, som vi blev mindet om, sidst vi aflagde Miró et visit. Toni, ejeren af Miró, forvissede os om, at hvis vi gerne ville med, men ikke nåede at få billet, skulle vi bare sige til – så kunne de godt trylle lidt.
Min søster, svoger og et par af deres venner havde allerede bestilt bord, men ville gerne have selskab. Så jeg skyndte mig at booke billet til samme dag og samme tidspunkt, men ak – der var kun én billet tilbage. Så jeg skrev en mail til Toni, der meddelte, at vi bare skulle købe den ene billet, og så kunne vi betale for den anden på dagen – så skulle han nok sørge for, at der blev plads til os alle. Fremragende service!
Så i torsdags mødte vi op til aftalt tid og blev budt hjerteligt velkommen af Toni & staff, der altid er søde og imødekommende toppet med en god sjat humor. Jeg havde slet ikke fået sat mig ind i, hvad der var på menuen, men jeg var overbevist om, at det med garanti var noget godt. Og det var det naturligvis.
Brød, dyppelse og vand stod allerede på bordet, og første ret kom snart efter også ind. Den bestod af asiatisk laks, et låg af agurkegelé, ingefær, sesammayo, soya og wasabicrumble. Uhm, det var en skøn skøn forret!
Vinen var en 2011 Hudelot (eller “huttelihut”, som jeg kaldte den) chardonnay fra Bourgogne. Den havde en meget syret smag og med et twist af nødder og citronskal ifølge Toni. Og Toni ved sådan noget. Godt smagte den i hvert fald!
Næste ret var perlehønebryst omkransende en hule fyldt med foie gras og toppet med sprødt skind/flæskesvær. Derudover var der polenta, kvæde og madagaskarpeber. Det der flæskesvær var bare hamrende lækkert! Og det var resten i øvrigt også.
Vinen til retten var en 2011 Julienas Cuvée Prestige, Beaujolais. Og den har vi smagt før! Den er simpelthen drønlækker – dufter helt utroligt af jordbæryoghurt! No kidding. Smagen er også meget bær-agtig og er stort set uden garvesyre. Klart en af mine favoritter.
Hovedretten var rosa oksefilet med Karl Johan-bearnaise, crumble, løg og røget kartoffelmos. Det vakte stor undren, hvordan de havde formået at ryge kartoffelmosen. Og Toni afslørede, at de havde anvendt røget smør i mosen. Virkelig et hit, skulle jeg hilse at sige!
Vinen var en 2010 Mas des Bressades Cabernet Syrah. Den var meget tæt og krydret i smagen med meget garvesyre, og Toni beskrev noter af solbær, brombær og mørk chokolade. Jeg nippede til den og kunne konstatere, at jeg fik lyst til en stor, fed, rød bøf til. Så det var heldigt, at der kom oksefilet på bordet til denne vin. Dog måtte kødet gerne have været mere rødt, men det er jo en af mine svagheder – det kan aldrig blive for rødt.
For disse tre retter kostede hver kuvert 250 kr., som var forudbetalt (med undtagelse af en af vores, men i princippet…). Derudover købte vi vinmenu til for 268 kr. oveni. Og så skulle vi også have dessert, naturligvis. Det kostede 138 kr. inkl. dessertvinen.
Og uhm, det var en udsøgt dessert! Ananasis (fantastisk!), nødder, et stykke kage, hvide chokoladeklatter, karamelklatter og ganacheklatter, som min søster på sofistikeret vis konstaterede lignede noget, hun af og til måtte samle op fra diget foran deres sommerhus. Jep.
Jeg lod som hundeejerne også mine ligge. Mørk chokolade har aldrig lige været min ting. Men resten… mums! Lige så mums var muskatvinen fra Østrig (2011) – sødlig smag af ananas og abrikoser og med en snert hyldeblomst. Og så duftede den altså lidt af toiletfrisker.
Alt i alt endnu en fremragende oplevelse for ganen på Miró, både hvad angår mad og vin.