I torsdags aflagde jeg sammen med en skøn venneflok atter et visit på min yndlingsrestaurant Miró, og selvom jeg som sædvanlig glædede mig til at stifte bekendtskab med Tonis særligt udvalgte vine med tilpassede retter ud fra sæsonens råvarer, var der lige én ting, jeg glædede mig endnu mere til.
Toni har nemlig alle dage været fan af bloggen her, og han har flere gange, efter jeg valgte at sætte den i bero, spurgt mig, om jeg mon ikke snart genoptog den. Så da jeg endelig for kort tid siden besluttede at puste liv i den igen, var det bl.a. pga. Tonis opbakning.
Og hvad mere passende er det så med et indlæg om Tonis restaurant efter en aften, hvor maden og vinen smagte omend muligt endnu mere udsøgt end sædvanligt? For i torsdags var det, som om det hele bare spillede 100% med mine smagsløg, og resten af bordet lod til at have det lige sådan.
De andre i selskabet blev enige om at dele en flaske bobler til snacksene, men jeg besluttede mig for at være den kedelige, fornuftige type, der holdt lidt igen, for jeg ved, at vinmenuen er så stor en oplevelse, at jeg som regel ikke levner nogen dråber, og med min statur skal der ikke meget alkohol til, før jeg dinglende danser hjemad senere.
Et af kravene til mig selv ift. at genoptage bloggen var, at jeg ikke længere gad at tage noter undervejs og skrive alt ned såsom ekstra info om maden og mine konkrete oplevede smagsnoter eksempelvis fra vinen. Det blev simpelthen for stort et arbejde, og motivationen er nemmere at opretholde, når jeg kører den lidt mere overfladiske blogteknik: “Maden smagte herre godt, og her er nogle billeder, hej hej”.
Vi valgte alle den standard 5-retters menu inkl. vinmenu bestående af snacks og fem retter med tilhørende vine. Der kom nysseligt anrettede delesnacks, sprødt surdejsbrød, smør og noget smør-agtig creme på bordet, og det smagte herre godt, se mine flotte billeder, hej hej. Eller – det, jeg prøver at sige, er, at jeg ikke kan huske, hvad de der snacks bestod af, men det var virkelig yummy.
Den første af tre forretter vakte voldsomme nydelsesudbrud fra den ene ende af bordet til den anden, og flere af os dømte den til at tage aftenens pris for absolut bedste smagsoplevelse! Det var kuller med den mest fantastiske, kolde passionsfrugt-sauce over og en fin lille galette med karse på toppen. Og så blev der serveret et glas kold, sprød østrigsk Grüner Veltliner fra Stagård til.
Forret nummer to bestod af en lækkerhaps af en jomfruhummer med en fin krussedulle af kålrabi med grøn peber og æble og så en fed, delikat beurre blanc on the side. Vinen var en af mine favoritter denne aften, en skøn og læskende Pinot Gris fra Eschbach i Alsace. Den mindede mig om en “tynd dessertvin” på den helt rigtige måde.
Sidste forret var skindstegt helleflynder med havesyre og fumé. Retten smagte dejligt, men den stod lidt i baggrunden ift. især første forret, som jeg stadig var helt høj over. Til gengæld var retten her parret op med en vovet orangevin, en Müller Thurgau fra tyske Höfflin. Og jeg må sige, at det var faktisk en virkelig god orange! Ytret af en vindrikker, der som regel undgår orangevin, skal det absolut ikke undervurderes. Toni er eminent til at sætte vin og mad sammen, så helhedsoplevelsen bliver spitze.
Hovedretten var oksefillet pakket ind i en lækker frakke af parmaskinke og butterdej, hvis jeg husker ret. Den blev akkompagneret af pommes anna, syltede kartofler og ramsløg. Vinen til var nok den allerbedste denne aften i mine øjne: En rød kraftkarl fra Rodriguez de Vera i Spanien, og den gik selvfølgelig perfekt til det rosa kød og den fuldfede sauce. Amme-nam!
Sidste ret var desserten, og sikke en trumf! Kvæde, honning og hasselnød i en lille kunstnerisk anretning og med en glace dryppet hen over hele herligheden. Dessertvinen var fantastisk! En Chenin Blanc fra Domaine Ogereau i det franske Loire-distrikt. En seriøs prik over i’et på en aften, hvor smagsløgene holdt fest.
Menuen koster 498 kr. og vinmenuen oveni 498 kr., og det er virkelig en god pris for den oplevelse, man får til gengæld. Derudover er det også muligt i stedet for fuld vinmenu at købe halv vinmenu, enkelte glas eller sågar en saftmenu, hvis man slet ikke ønsker alkohol.
Ja, jeg er altså stadig stor fan af Miro og Toni, hvor personalet er tip top servicemindede, ved hvad de snakker om med stor faglighed og dejligt nørdet engagement, og hvor man bliver mødt med smil og hjertevarme.