I fredags mødtes jeg med en veninde fra det københavnske til catching up og spisning på restaurant og vinbar Grappa Piccolo. Vi ikke havde reserveret bord på den restaurant, vi først havde planlagt at lægge vejen forbi, og da de viste sig ikke at have plads til os på pågældende sted før en halv time senere, besluttede vi at gå en tur ned omkring åen for at prøve lykken dér, og så endte vi i stedet på Grappa Piccolo.
Jeg var kun udstyret med mit elendige mobilkamera, men derfor skal I alligevel ikke snydes for billeder af retterne – selvom der er tale om slørede billeder af ringe kvalitet, kan man godt danne sig et indtryk af, hvad stedet bød på af smagsoplevelser den aften.
Vi valgte begge en tre-retters menu bestående af en forret, en hovedret og en dessert. Dog var forretterne stykket sådan sammen, at man skulle bestille tre retter (= svarende til én forret), da de alle var små og tapas-agtige. Og faktisk var forretterne det absolut bedste, vi blev udsat for den aften – virkeligt lækre og delikate!
Da vi havde sat os til bords, fik vi menukort og kort efter en appetitvækker på bordet med parmaskinke og et par grissini. Vi fik god hjælp til at forstå retterne, for meget af det var skrevet på italiensk, som ingen af os forstår, så det var nødvendigt med tjenerens hjælp for overhovedet at finde ud af, hvad adskillige af retterne bestod af. Lidt ærgerligt egentlig, for det tager en del ekstra tid, når der er forståelsesvanskeligheder, og man først efter udredningen så skal til at beslutte sig.
De tre retter til forret, som jeg endte med at vælge, var som vist på det første billede carpaccio med svampe og foie gras med lidt salat, fintrevet ost og krydderdrys. Og så var det på næste tallerken merluzzo, som åbenbart er italiensk for “torsk”, serveret på rucola, og dertil var der et godt stykke sprød rødbede, citronsaft og krydderdrys. Denne ret ses på billedet her ovenfor. Den sidste af forretterne var fritterede skiver rodfrugt med en lækker kryddermayo til.
Inden forretterne kom på bordet, fik vi brød ind, og der stod olivenolie til at hælde i en flad skål og dyppe brødet i undervejs. Min veninde bestilte et glas rødvin og vand uden brus, og mit valg faldt som sædvanlig på et glas rosé og en cola on the side.
Carpaccioen var intet mindre end fantastisk! Rødt og saftigt oksekød, sprød salat, søde og saftige stykker af svampe, og så foie grasen. Sidstnævnte lykkedes det mig ikke at lokalisere, men tjeneren gjorde opmærksom på, at “den var ovenpå”. Det må have været meget små stykker, eller også må det have været revet lige som osten. Anyway, jeg var yderst tilfreds med retten – foie gras eller ej – det smagte helt formidabelt!
Torsken med rødbede var også virkelig lækker og en god sammensætning med den møre, hvide fisk, der var blød som smør, og den sprøde, syrlige rødbede. Ligeledes var rodfrugtfritterne knasende lækre og med en udsøgt mayo. Min veninde havde også valgt denne ret og var enig i, at den var lige i øjet.
Alt i alt tre virkeligt lækre retter og som nævnt det smagsmæssige højdepunkt denne aften. Jeg kunne snildt finde på en anden gang udelukkende at bestille forretter og dessert ved besøg på Grappa Piccolo, for de små retter er en hel oplevelse i sig selv.
Min hovedret blev casarecce con salsiccia med grøntsagscreme og æblesaft. Ja… Og hvad pokker er dét så? Det spurgte jeg også om, før jeg bestilte, for med undtagelse af grøntsagscreme og æblesaft var resten totalt sort snak for mig. Det viste sig at være en slags skruet pasta med en italiensk pølse.
Retten var lidt skuffende, må jeg erkende, for med grøntsagscreme havde jeg forventet noget, ja, cremet. Der var mest af alt tale om en tomatsovs. Øv… Ikke meget creme-konsistens over dét. Pølsen var heller ikke lige mig, så den blev stablet ovre i siden, og så spiste jeg pastaen alene. Næste gang vælger jeg nok en af kødretterne i stedet, som min veninde var klog nok til at vælge. Hun fik en fremragende oksefilet og var ganske godt tilfreds.
Dessert skulle der også til, og mens min veninde kastede sig over den italienske is med et glas et-eller-andet til (jeg har glemt hvad, beklager), stod den for mit vedkommende på en fremragende tiramisù og en frisk cocktail med blandt andet jordbærlikør, som smagte lidt à la kir. Slet ikke dårligt.
Vi var de sidste gæster, der gik fra restauranten, og det var alt i alt en rigtigt god oplevelse, selvom min hovedret ikke var så god som forventet. Der var hyggelig stemning, god service, lækker mad og fornuftige priser. Jeg kom for tre retter, et glas rosé, en cola og en cocktail af med 436 kr. Meget fornuftig pris!
Eneste kritikpunkt er dog, at min veninde for almindeligt vand måtte slippe 40 kr.! I mine øjne er det forrykt, og havde jeg været vanddrikker, ville jeg uden tvivl have bedt om postevand. For det første synes jeg personligt, at postevand smager bedre end flaskevand, hvor alle mineraler er trukket ud, og for det andet er det miljømæssigt fuldstændigt åndssvagt at vælge “forarbejdet” vand frem for det gode, sunde vand, vi har løbende i hanerne i dette land.