Sommerminder fra Vindanmark

vin-danmark-1

Jeg ved, I med garanti hader mig lidt lige nu, men jeg ligger med stor sandsynlighed på en hvid sandstrand i skyggen af en palme og med udsigt til turkisblåt hav på en tropeø ude i Det Indiske Ocean, når dette indlæg bliver udgivet.

Indlægget her er skrevet, dagen før jeg drager afsted, da jeg efterlader computeren hjemme og ikke forventer at kunne opdatere bloggen, mens jeg nyder solen og varmen på Seychellerne. Det samme er faktisk tilfældet med det seneste indlæg, så ja, jeg snyder altså lidt.

Men nu vi snakker om sol og sommer – som jo lige straks er på vej til Danmark, før vi får set os om – faldt jeg faktisk lige over disse billeder fra sommeren 2016 og synes derfor, at det nok er på tide at skrive lidt om Vindanmark, en relativt overset vinbar på Aarhus nordhavn.

Vindanmark er beliggende på Kystpromenaden på vejen ud mod Aarhus Ø og er genbo til kajakklubben, men man skal være vågen for ikke at overse stedet, da det ligger lettere hengemt, og der de senere år har været en del vejarbejde omkring stedet, så indgangen kan rykke sig lidt af og til.

vin-danmark-2

Vindanmark sælger vin, men er også en vincafé, hvor man fra en slags vinbuffet kan købe forskellige vin per glas, hvor man selv skænker op (til den angivede streg) og efterfølgende selv afregner på en tablet for enden af buffeten. Drønsmart koncept!

Et glas hvid, rød eller rosé koster en flad 50’er, og et glas bobler blot 35 kr., og du skal ikke lade dig snyde af de billige priser – vinen er altså god! Særligt når det er godt vejr og høj sol, så man kan sidde og nyde den udenfor med lidt lækre snacks. Er det koldt og gråt, er der også pladser indenfor i det industrielt rustikke lokale med charmerende træmøbler og bløde mormorsofaer.

Når jeg kommer hjem fra ferie, skal jeg uden tvivl snarligt mødes med en håndfuld gode venner dernede og catche up over et par glas god vin. Er klart et anbefalelsesværdigt sted.

Min livret – spaghetti carbonara

spaghetti-carbonara

Jeg kan lide rigtigt meget mad, og særligt gode smagsoplevelser kan gøre mig nærmest lykkelig indeni. Mine livretter har vekslet igennem tiden fra mormors karbonader, da jeg var barn, til pariserbøf, da jeg var teenager, senere stegte kammuslinger og kogt hummer, da jeg blev voksen og smagte det for første gang.

Disse retter holder jeg alle stadig meget af, men forleden sad jeg og tænkte over, om jeg mon egentlig har en livret for tiden. Og det har jeg faktisk – og det er en livret, jeg også havde, mens jeg læste til fysioterapeut: Min kærestes hjemmelavede spaghetti carbonara!

Jeg havde aldrig smagt spaghetti carbonara, før jeg mødte ham tilbage i 2005, men det blev hurtigt en favorit, og lige for tiden har jeg virkelig en svaghed for denne pastaret vendt i en fuldfed bechamelsovs med rigeligt stødt muskatnød, sprødstegt frilandsbacon, friskhakket spinat og to økologiske æggeblommer. Mums!

Nogle gange behøver det ikke være fancy gourmet og avanceret madlavning for at give kuldegysninger af nydelse, og hvis man ikke har prøvet spaghetti carbonara endnu, så bare se at komme i gang!

Blandet oplevelse på Restaurant Pondus

pondus-1

I torsdags var min søster, svoger, kæreste og jeg på Restaurant Pondus for første gang. Pondus er “lillebror” til michelinstjerne-belønnede Restaurant Substans, hvor jeg fejrede min fødselsdag i januar, og er ligeledes et spisested med fokus på økologi.

Vi valgte alle fire “Pondus-pakken” bestående af bobler, snacks, dagens tre-retters menu, vinmenu samt kaffe og sødt til 595 kr. per person. Jeg fik desuden lov til at bytte min hovedret med okse ud med den vegetariske hovedret.

Nu er det jo ikke just, fordi jeg fører en generel vegetarisk livsstil, hvad min kærlighed til rødt kød jo om noget afslører. Men jeg er ikke så vild med tunge, sovsede vinterhovedretter og har til gengæld efter vores Stavanger-tur en thing for beder, som var på vegetarmenuen, så den var jeg altså noget mere draget af.

Vi startede med et glas naturvinsbobler og tre forskellige slags snacks, som var ganske udmærkede, dog meget kødtunge. Herefter kom der det lækreste store surdejsbrød med smør på bordet. Mums, det var lækkert!

pondus-3
pondus-4
pondus-5
pondus-6
pondus-7

Forretten var krabbe med blomkål, æble og røg, og der blev efter servering hældt en lækker, let hvid sauce med grøn olie over. Til retten blev serveret en frisk, Grüner Weltliner naturvin, der passede fortrinligt til i smagsnuancerne.

De andres hovedret bestod af okse, grønkål, skorzonérod og tyttebær, hvorimod min primært var rødbeder (havde håbet på forskellige slags beder ud fra beskrivelsen), ost, valnød og dild. Vi fik alle den samme fyldige rhône til, og den faldt lige i min smag – aftenens bedste vin, hvis man spørger mig.

Desserten bestod af pæreis, ymer, karamel og en lækker, lækker salmiaklakrids drysset diskret over, uden hele desserten blev domineret af det. Som lakridselsker kunne jeg sagtens have brugt mere, men de andre i selskabet fandt det en yderst passende mængde.

Dessertvinen var ligeledes en naturvin, men da jeg lugtede til den, fik jeg straks associationer hen ad fugtig kælder, og smagen var lige sådan. Jeg havde tænkt mig – når tjeneren var gået – at spørge de andre, om det mon var meningen, men min søster kom mig i forkøbet, og hun var slet ikke i tvivl: Vinen havde prop.

pondus-8
pondus-9
pondus-10
pondus-11
pondus-12

Både min søster og svoger går meget op i vine og er det, man nok ville kalde connaisseurs på området, men selv min kæreste og jeg, som er de rene amatører til sammenligning, kunne både lugte og smage, at den var helt gal med denne vin. Ikke desto mindre konstaterede tjeneren bestemt, at den i hvert fald ikke havde prop, for hun havde selv smagt den.

Det havde været god stil måske lige at få en af hendes kolleger til at smage på vinen og i det mindste så åbne en ny flaske og servere fra den i stedet. Til gengæld blev vi tilbudt at få et glas af en af de tidligere serverede vine til desserten, og min søster og svoger tog et ekstra glas rødvin, hvorimod jeg nøjedes med at drikke vand til min dessert.

Den afrunding på aftenen gjorde oplevelsen noget lunken samlet set, og selvom vi sluttede af med en god kop kaffe (sågar med fløde, som jeg foretrækker det), var det enormt akavet, at tjeneren virkede uprofessionel både ift. at anerkende vinens tydelige prop samt den manglende service at lade tvivlen komme kunderne til gode.

Jyllandspostens anmelder var tilsyneladende heller ikke imponeret over betjeningen ved deres besøg, så måske det er noget, de kunne overveje at arbejde lidt med på stedet…

Hokkaidosuppe med kokosmælk

hokkaidosuppe-1

Cremede supper er altid et hit, når det er gråt og koldt udenfor, og denne vinter har jeg blandt andet haft succes med at lave hokkaidosuppe med kokosmælk i stedet for fløde, som jeg ellers plejer.

Det bliver til en ret stor portion, men suppen egner sig udmærket til at blive frosset ned for eksempel i fryseposer som portionsanretninger, så man om morgenen lige kan tage en enkelt ud og med som madpakke, hvis man som jeg er heldig at have mikrobølgeovn på arbejde.

Selv foretrækker jeg at spise den varme suppe med en god klat kold creme fraiche 38% (mums!) og grønt drys på toppen såsom brøndkarse som afbilledet her i indlægget, alternativt friske ærteskud.

hokkaidosuppe-2

INGREDIENSER (til ca. 4-6 personer):

• En sjat olivenolie
• 1 hokkaidogræskar
• 1 æble
• 1 frisk chili
• 1-2 dl. vand
• ½ bouillonterning
• 1 dåse kokosmælk
• Salt og peber
• Creme fraiche 38%
• Frisk brøndkarse

– – –

FREMGANGSMÅDE:

• Varm olien op i en gryde
• Skær græskaret og æblet i tern, finhak chilien
• Steg græskar, æble og chili i olien ved høj varme
• Tilsæt vand og bouillonterning, og lad det koge op
• Tilsæt kokosmælken, og lad det simrekoge i ca. 15 minutter
• Når græskarternene er møre, tages gryden af varmen
• Blend det til en suppe med en stavblender – pas på sprøjt!
• Sæt atter gryden på varmen, smag til med salt og peber
• Servér med en klat creme fraiche og frisk brøndkarse

Næste stop: Seychellerne!

mad-pa-seychellerne

Sidste år ved denne tid var jeg på Hawaii – mit livs hidtil største rejseoplevelse uden sammenligning! Nu kan jeg så løfte sløret for min næste eksotiske destination, nemlig Seychellerne – et ørige beliggende midt ude i det indiske ocean knapt 2000 km. nordøst for Madagaskar.

Seychellerne har været skiftevis engelsk og fransk koloni, og derudover taler indbyggerne kreolsk. Det kreolske køkken er både inspireret af europæiske, afrikanske og indiske traditioner, og fisk samt skaldyr indgår i høj grad i de gængse retter på øerne, hvor der også vokser et væld af eksotiske frugter.

Af de mere sære tendenser finder man specialiteten fruit bat curry – en stuvning lavet på flagermus – og Ladob, der består af moden banan, sweet potato, kassava-rod og brødfrugt, når den anvendes som dessert, men som også spises i en version tilsat salt fisk…!

Ellers er de på Seychellerne glade for palmevin, kokoslikøren Coco d’Amour, en gryderet på blæksprutter kaldt Zourit, hajchutney, muslingesuppen Tec-Tec og grillet fisk såsom red snapper og king fish. Jeg glæder mig til at prøve så meget af det som muligt, når jeg om blot ni dage drager afsted!