Forfriskninger på Chez Jules, La Digue

Chez Jules 1

En af dagene på La Digue lejede min veninde og jeg hver vores cykel via vores guesthouse, og så cyklede vi ellers øen rundt, så langt vi kunne komme. Vi holdt adskillige stop undervejs for enten at fotografere, bade eller begge dele.

Ovre på østsiden af øen, lige før vejen stoppede, kom vi forbi Chez Jules netop passende med, at vi begge trængte til noget køligt at drikke, så vi valgte at sætte os ind i skyggen her og var heldige at få to pladser lige ud til vandsiden.

Min veninde bestilte en frisk kokosnød, som desværre ikke var nær så god, som den vi havde købt af en lokal sælger en uges tid tidligere, da vi lå og slangede os på stranden ved Beau Vallon Beach på Mahé.

Jeg købte en juice af “pawpaw”, som er det lokale udtryk for det, vi kalder papaya. En lettere tyktflydende, men dejligt sød og kølig juice. Og så sad vi ellers der og hvilede bentøjet efter at have overvundet adskillige stejle hældninger på turen dertil.

Chez Jules 2
Chez Jules 3
Chez Jules 4
Chez Jules 5
Chez Jules 6
Chez Jules 7

Hele strækningen fra vores guesthouse på vestsiden af øen, nordom og videre østpå, hvor vejen ender, er kystnær som på det sidste billede her, og selvom vi nu havde tilbragt cirka 1,5 uge i noget nær paradis, kunne vi stadig miste vejret over de ufatteligt smukke omgivelser, vi befandt os i.

Jeg havde hjemmefra købt snorkeludstyr, selvom jeg aldrig havde prøvet at snorkle før, men tænkte at Seychellerne måtte være det oplagte sted at få prøvet dette. Så vi havde pakket maske og snorkel i cykelkurven og fik på skift brugt det flittigt ved et par af de strande, vi kom forbi på cykelturen. Fed oplevelse!

Derudover kunne vi heller ikke lade være med at fylde lommerne i vores shorts med de fineste pastelfarvede muslingeskaller, små konkylier og forstenede minikoraller, der var skyllet op på land, og da vi senere kom hjem på terrassen, hyggede vi os med at sammenligne skatte og blev lige 10 år igen indeni.

Rødvinsrisotto på Le Repaire, La Digue

Le Repaire 1

På La Digue var tilgængeligheden af lækker mad lige en tand ringere end på de to større øer, Mahé og Praslin, men til gengæld var det hele lidt mere autentisk og nede på jorden, og derfor var øen sådan helt generelt alligevel min favorit af de tre.

Det bedste mad, vi fik, mens vi boede på La Digue, var fra resortet Le Repaires italienske restaurant, og vi prøvede både at spise der om aftenen med forudgående reservation samt til frokost en af de følgende dage, hvor vi bare dumpede ind og fik et bord.

Til aftensmåltidet fik min veninde stegte lammeribs og en tomatsalat med brød til, og jeg valgte en “half portion” risotto med passionsfrugt til forret (ca. 90 kr.), en “half portion” pasta pomodoro med basilikum (ca. 70 kr.) til hovedret samt et glas rødvin til. Alt sammen lækkert, omend rødvinen var noget kedelig.

Den dag, vi sad og spiste frokost med udsyn til den smukke have lige ud til strandkanten, kom en af øens sjældne og desværre truede fuglearter, Black Paradise Flycatcher, forbi til en slurk vand i fontænen. Jeg nåede lige at få et par middelmådige billeder af den på afstand – prøv at se den vilde hale!

Le Repaire 2
Le Repaire 3
Le Repaire 4
Le Repaire 5

Til frokosten bestilte min veninde og jeg hver en drink – for mit vedkommende en Le Repaire Special bestående af mørk rom, jordbærpuré, limesaft, sukkersirup og sort peber. Den var god! Prisen var 160 SCR, det vil sige ca. 80 kr.

Vi valgte begge risotto, og da vi ikke var vildt sultne, blev det atter halve portioner (virkelig smart, at man kan vælge både hele og halve portioner ved de fleste af deres retter!). Min veninde var på den traditionelle Karl Johan-svamperisotto (ca. 140 kr.), og jeg valgte en gang rødvinsrisotto (ca. 90 kr.).

Eneste aber dabei er, at de lige som alle andre steder på Seychellerne kun serverer kedeligt, hvidt luftbrød til maden. Godt brød er virkelig noget, der er nogle, der burde lære de lokale på Seychellerne at bage sådan helt generelt.

Le Repaire er absolut det sted, jeg vil anbefale at spise, hvis man er til god, veltilberedt italiensk mad. Man kan både sidde indenfor (overdækket terrasse-agtigt) eller ude i den varme gårdhave, priserne er fornuftige, servicen er god og beliggenheden fantastisk.

Takamaka-rom fra Seychellerne

Takamaka rom

Som beskrevet i dette indlæg var min veninde og jeg en tur forbi Takamaka-destilleriet på Seychellerne til romsmagning, og der kom også et par flasker med hjem i kufferten. Desværre er toldbegrænsningen blot 1 liter per person, så idet der blev solgt både helflasker og små flasker på 375 ml., valgte vi at købe de små.

Jeg købte to små flasker af deres almindelige mørke rom (43%), som havde en dejligt rund og karamel-agtig smag med en snert af kanel, og den ene af de to flasker var tiltænkt som en gave til en god kammerat, som holder meget af god rom.

Derudover købte jeg en lille flaske af deres kokosrom (25%), selvom det teoretisk set overskred 1-litersgrænsen en smule. Kokosrommen var rigtigt lækker og trope-agtig uden at være kunstig i smagen og med et diskret strejf af vanille.

Hver af flaskerne på 375 ml. kostede 140 SCR, hvilket svarer til 70 kr. Okay billigt for god, lokal rom, og som billedet også afslører, er der allerede blevet nydt et par sjusser fra begge flasker her efter hjemkomst.

Tropejuice & solnedgang på Café Belle Vue, La Digue

Belle Vue 1

Efter fire dage på Praslin rejste min veninde og jeg videre til den mindre ø La Digue, som jeg havde glædet mig rigtigt meget til. Lidt mindre turistet og lidt mere intim med landsbyen La Passe som det eneste knudepunkt og ellers bare flise- eller grusveje og nærved kolonihavestemning overalt.

På La Digue bevæger man sig primært rundt på cykel eller til fods, og en tidlig aften besluttede min veninde og jeg os så for at gå den lange, stejle vej op til udsigtspunktet Nid d’Aigles (Ørnereden), det højeste punkt på øen.

Men vi havde undervurderet hældningen, så da solen var begyndt at insinuere sin nedgang, valgte vi i stedet storsvedende og forpustede at nøjes med at gøre holdt på pitstoppet lige før udsigtspunktet, nemlig på Café Belle Vue.

Vi trængte blot til noget koldt at drikke, men man kan også spise aftensmad på Café Belle Vue. Dog skal man – såvidt jeg har læst mig til – bestille bord inden, og så inkluderes motoriseret afhentning og hjembringning efterfølgende i prisen.

Belle Vue 2
Belle Vue 3
Belle Vue 4
Belle Vue 5
Belle Vue 6

Min veninde og jeg bestilte hver en forfriskende tropejuice, men vi bad om at få dem uden banan, da jeg var ved at være noget træt af banan, og vi i øvrigt trængte til en frisk tørstslukker efter den hårde vandretur derop.

Mens vi spiste de minibananer, der havde ageret pynt på vores drinks, sneg en lækkersulten lille gecko sig hen over bordet og slikkede på de efterladte bananskræller. Disse små, grønne fyre er der mange af på Seychellerne, og de er simpelthen så fine!

Så sad vi ellers der på første parket og nød det fantastiske syn ud over havet og de omkringliggende øer, mens et væld af kæmpe flagermus fløj rundt i solnedgangens skær. Om jeg savner Seychellerne, når jeg laver de her indlæg? JA!

Stenovnsbagt pizza på Paradisier, Praslin

Paradisier 1

En af dagene på Praslin hoppede min veninde og jeg atter på en bus og stod efter en gevaldig bumletur op og ned ad bjergene spontant af på den anden side af øen, da vi så en smuk strand og fik lyst til at kaste os ud i vandet. Så det gjorde vi.

Efterfølgende blev vi sultne og valgte så at vende snuden mod den nærliggende Restaurant Paradisier, som havde fået mange gode anmeldelser på blandt andet TripAdvisor.

Der var ikke andre gæster end os, da vi ankom, og vi kunne derfor vælge lige det bord, vi havde lyst til. Ejeren fortalte, at de desværre havde problemer med elektriciteten, så dagens menu var lidt begrænset af samme grund.

Min veninde valgte en pastaret og jeg en stenovnsbagt pizza med frisk ananas, kogt skinke og mozzarella til 220 SRC svarende til 110 kr.

Paradisier 2
Paradisier 3
Paradisier 4

Det var den lækreste sprøde pizza, og værtsparret var desuden de sødeste mennesker! Min veninde og jeg sad og kæmpede med at få det sidste ned, men vi var simpelthen blevet for mætte.

Efterfølgende sad vi og slog mave og nød det faktum, at vi sad på en tropeø og dasede i de smukkeste omgivelser, mens vores kolleger gik rundt og frøs hjemme i martskolde Danmark. Manner, vi var nogle heldige kartofler!