I marts måned kom min svoger og hans kæreste en tur forbi Aarhus, og så tog de, min kæreste og jeg en tur ud at spise. Valget faldt på Restaurant Ferdinand, som jeg ikke havde besøgt siden min 30-års fødselsdag for fire år siden, så nu var det på tide at besøge stedet igen.
Da jeg flyttede til byen i sin tid, var der en meget eksklusiv og lækker gourmetrestaurant i Den Gamle By, som hed Prins Ferdinand, hvor jeg var så heldig at spise to gange, før de desværre lukkede i december 2008. Jeg kan forstå, at Restaurant Ferdinand ved åen er dens efterfølger, omend i en meget mere hverdags-agtig laid back version.
Efter vores besøg på restauranten i marts glemte jeg at tage et screenshot af martsmenuen, før det blev april, og månedsmenuen dermed blev skiftet ud, men deres rare køkkenchef var så sød på forespørgsel herom for nyligt at sende martsmenuen til mig på mail. Det er da god stil!
Da vi ankom, spurgte jeg sædvanen tro tjeneren, om det var ok, at jeg tog billeder af min mad. Hun svarede ja, men spurgte lidt skeptisk, hvad jeg skulle bruge dem til, hvortil jeg forklarede, at jeg tænkte måske at lægge dem på facebook eller lignende. Det var der intet til hinder for, men hun ville bare lige høre, om jeg var anmelder eller sådan noget. Så grinede jeg og forvissede hende om, at hvis jeg var det, ville jeg i hvert fald ikke afsløre det, haha…!
Men nu vil jeg fortælle lidt om maden, for det var en såkaldt tastingmenu med mindre retter, hvor to retter cirka svarede til en almindelig hovedret størrelsesmæssigt. Min kæreste og hans bror lagde ud med hver deres snacktallerken à 50 kr. stykket, hvilken bestod af fire lækre hapsere med en kreativ servering på en stor sten.
Jeg, derimod, sprang på en omgang østers med karamelliseret citron og vinaigrette til 95 kr. for tre styk. Det var nogle faste, kødfulde østers med en fin og diskret smag, lige som jeg foretrækker det – ingen skrækassociationer til snot med havvand på nogen måde. Desuden var vinaigretten perfekt afstemt ift. mængden uden at overdøve smagen fra den delikate østers.
Der var dog lige et lille minus, der trak den samlede østersoplevelse lidt ned, idet jeg spurgte herren, der serverede den, hvilken slags østers der var tale om. Det havde han ingen anelse om, og han tilbød heller ikke at spørge i køkkenet, så muligvis vidste de det slet ikke? En anelse uprofessionelt, men trods alt var det jo velsmagende.
Som næste ret valgte jeg rokkevinge og kalvebrisler serveret med palmekål, sorte bønner, blåbær og sauce bordelaise til 145 kr. En god, solid vinterret og en interessant kombination, omend der var nogle bitre elementer sandsynligvis fra kålen, jeg ikke var så stor fan af. Fisken var god, omend lidt kedelig, og brislerne var ganske lækre.
Min næste ret var stegte kammuslinger og fennikel med safranbyg, pancetta, broccoli og granny smith til 135 kr. Lækre lækre grillede kammuslinger, sprød fennikel og finurlige poppede flager. Det var en lidt spøjs smagssammensætning, men det smagte i og for sig ganske udmærket.
Allerede efter denne ret var jeg så propfyldt, at jeg godt var klar over, at der ikke ville være plads til dessert. Det var nogle tunge og fyldige retter, og jeg kunne måske med fordel have skiftet en af dem ud med dessert i stedet, men bagklog kan man jo altid være.
Ikke desto mindre bestilte min kæreste dessert, og da den kom på bordet, kunne jeg alligevel ikke nære mig for at smage. Den bestod af chokoladekage i tynde lag med saltkaramel og nougat samt nøddecrunch med en kugle blodappelsinsorbet – sidstnævnte var jeg ret vild med! Sådan en omgang stod i øvrigt til 95 kr.
I stedet for dessert blev jeg fristet af husets varme chokolade med flødeskum. Den var rig og fed og meget chokolade-agtig og på den helt rigtige måde. Det var ikke bare varm kakao, det var vitterligt flydende chokolade! Der var pisket flødeskum til i rigelige mængder, og det udnyttede jeg til fulde.
Jeg endte med knapt at kunne drikke min varme chokolade op, for den var lige prikken over i’et på min mæthed. Hvis jeg troede, jeg skånede mig selv ved at bestille denne i stedet for dessert, så blev jeg hurtigt klogere. Men godt smagte det virkelig, og jeg kunne snildt finde på at besøge Restaurant Ferdinand en anden gang alene til sådan en kop.
Maden var so/so – der var ikke rigtigt nogen wow-oplevelser, men det smagte jo ganske fint. Det er en hyggelig restaurant, omend vi i selskabet fandt det ret underligt, at de i højttalerne spillede en slags smart upbeat musik med technorytmer, når klientellet i hvert fald denne aften ud over os primært bestod af midaldrende par, mindre familier med store børn eller forretningsfolk.
Anyway, man kan godt fornemme, at Ferdinand ikke er en helhjertet gourmetrestaurant, og jeg er også lidt i tvivl, om jeg vil betragte den som værende i gourmetkategori. Stedet huser også et hotel og er dermed ligeledes en hotelrestaurant, og beliggenheden ved åen giver den også et vist drop-in-præg. Men det er et udmærket spisested med fornuftige priser og klart et af de foretrukne steder, hvis man ønsker at spise nede ved åen.