Royal Copenhagen riflet 1

Jeg “kom til” at forkæle mig selv i dag. Det var nemlig kommet mig for øje via det dersens internet, at Magasin havde -25% på udvalgt service fra Royal Copenhagen. Jeg har længe gået og småsukket over et helt bestemt stel, men uden helt at kunne beslutte hvilken del jeg skulle kaste mig over. For jeg foretrækker jo, at tingene ikke matcher, men i stedet kan mixes på tværs.

Først var jeg i foråret inde over at ville vælge pastatallerkenerne – nogle enorme, dybe tallerkener med en imponerende udfladet kant. Men efter at have konstateret fra andres oplevelser, at de er for store til de fleste opvaskere, røg den idé hurtigt igen.

Dernæst blev jeg her i sommermånederne enig med mig selv om, at det måtte blive de flade tallerkener, for små dybe har jeg så rigelige af blandt andet på grund af den kære Sonja. Men så kom problemet, at Royal Copenhagen laver de flade tallerkener i flere størrelser, og ak! Så var der flere muligheder, der skulle fravælges. Men i dag valgte jeg de største med en diameter på 27 cm.

Royal Copenhagen riflet 2

Det er de elegante hvidriflede tallerkener fra Royal Copenhagen, som jeg længe har skævet småforelsket til, og i dag kom de første fire med mig hjem. Normalprisen er 199 kr. per tallerken, men jeg fik de fire for 596 kr., hvilket jeg er ganske godt tilfreds med.

Som jeg sidder her nu kan jeg godt se, at jeg måske burde have taget fire mere med mig – og dog, for sikke et hyr jeg havde med at slæbe dem hjem! Ud over, at der er tale om bundsolidt porcelæn og dermed nogle tunge sataner, havde jeg også både cykel, en halv brunsviger, en taske og en stor pakke med vinterstøvler hentet fra posthuset at skulle bugsere hjem på én gang!

Men jeg tror da måske, jeg lige skal et smut forbi Magasin i morgen også, hvis jeg ikke kan holde mig i skindet. Ganske vist har jeg jo stadig de fine dybe samt flade fra Egersund, men selvom de er noget så yndige, er de ikke de mest praktiske hverdagstallerkener, og der er det hvidriflede jo både elegant og praktisk.

Royal Copenhagen riflet 3

Og lur mig, om jeg ikke allerede har anvendt det. Ja, altså godt nok blot en enkelt tallerken, men vi var ikke desto mindre to om det. For på vejen hjem slog jeg et smut forbi Salling Supers bager, eftersom min veninde mente, at deres brunsviger ikke var lige så elendig som resten af de sørgelige undskyldninger for brunsviger, der sælges hist og her i det jyske. Så jeg var nysgerrig nok til at give det en chance.

Jeg havde lært af min fejl fra Schweizerbageren, hvor jeg en dag købte en hel “brunsviger”, der var lige til at smide ud, så jeg vovede mig kun til at købe en halv hos Salling. Blandt andet fordi jeg kunne se, at de havde pyntet deres brunsvigere med store dele kagecreme. Blot 21 kr. skulle jeg slippe for en halv kage: Halv kage = halv pris. Fornuftig politik!

Så efter storsvedende og med sitrende benmuskler at være landet oppe på fjerde sal med alle pakkenellikerne begyndte jeg at pakke de fine tallerkener ud, og da husets herre en halv times tid senere kom hjem, stod der et fint stykke brunsviger klar på en af de fineste tallerkener. Prisen kunne han så fordøje sammen med kagen.

Royal Copenhagen riflet 4

Og hvad så med kagen? Ja, den var faktisk slet ikke så slem. Jeg må faktisk nok erkende, at den trods kanel(!) og rigeligt kagecreme er det tætteste, jeg her i Jylland er kommet på noget, der tilnærmelsesvist kunne minde om en fynsk (aka ægte) brunsviger. Den smagte faktisk ganske godt, og vi har allerede spist halvdelen af den halve kage. Resten gemmer vi til efter aftensmaden.

Der var i rigeligt med snask både af den halvflydende og crunchy slags, og der var ikke for meget brød, omend brøddelen smagte svampet og godt. Og sådan skal en rigtig brunsviger jo være. At den så i øvrigt blev serveret på det hvidriflede, tror jeg måske også gjorde den lige en tand bedre.

Kanelen er dog stadig et misforstået element. Der skal en lille smule kanel i brunsviger, men det er altså ikke en kanelkage. Så skær ned på kanelmængden, Salling, og drop det der creme-fis – så er I på rette vej.