Aluminia Sonja dybe

Jeg kan godt lide pænt service, og særligt det klassiske har jeg en forkærlighed for. Så vores tallerkener herhjemme er primært fra Bing & Grøndahl, Aluminia, Royal Copenhagen eller Egersund.

Ja, det er dog lige med undtagelse af de hæslige limegrønne Ikea-tallerkener (frokost- OG middags-), min kæreste købte lige i starten af vores forhold for over ti år siden, hvor jeg af ren kujon-agtig høflighed undlod at pointere, hvor afskyeligt grimme de er. De er nu endelig langsomt og sikkert ved at forlade matriklen…

Men jeg har i mange år været dedikeret loppegænger og har jævnligt snuset rundt på Den Blå Avis og Trendsales, hvor jeg også har haft heldet med mig op til flere gange. For eksempel købte jeg ovenviste dybe Sonja-tallerkener fra Alumina til en god pris på Trendsales tilbage i 2011.

De vakte glæde i adskillige år, men det sidste års tid har jeg slet ikke fået dem brugt. Og det var jo egentlig lidt synd. Min betagelse af dem havde aftaget, så jeg besluttede for et par uger siden at sætte dem til salg. Og vupti! Efter få dage var de solgt og afhentet, selvom jeg ikke solgte direkte forargeligt billigt.

Aluminia Lone

Og så er der Lone-tallerkenerne. Dem har jeg også virkelig været glad for og brugt flittigt. Vi havde nogle stykker af disse i mit barndomshjem, så det hænger nok sammen med nostalgifølelsen, at jeg måtte have en stak med hjem, da jeg en sommer faldt over dem på et loppemarked.

Men det gik for nyligt op for mig, at jeg trængte til udskiftning i form af nye tallerkener, så disse blev også sat til salg. Jeg vurderede, at de nu havde udtjent deres pligt i mit hjem og måtte videre til et nyt for at blive værdsat behørigt igen.

Lige så hurtigt gik det med at få afsat disse på Den Blå Avis, og de blev afhentet, før jeg fik anskaffet os nye i samme størrelse. Prisen var atter ikke vanvittig, da jeg blot havde tænkt at ville have min egen købsudgift dækket fra sin tid, men middagstallerkener fra klassiske mærker går åbenbart som varmt brød.

Nu har jeg imidlertid fået købt lidt forskelligt porcelæn og sågar i den lidt dyrere ende, da jeg har fattet interesse for de klassiske modeller fra Bing & Grøndahl, før de gik sammen med Royal Copenhagen i 1987. Så der venter indlæg forude med mine fine køb som erstatning for Sonja og Lone.