Bing & Grøndahl Hartmann 1Som nævnt i et februarindlæg fik jeg en snigende trang til at skifte ud i servicet herhjemme, og det resulterede i, at jeg satte både Sonja og Lone til salg, og inden jeg fik set mig om, var samtlige af mine Aluminia-tallerkener købt og afhentede.

Jeg var dog ikke langsom til at lokalisere deres erstatninger, og Lone, der hidtil havde fungeret som en hverdagsmiddagstallerken, blev erstattet af Blå Tone i hotelporcelæn fra Bing & Grøndahl, som jeg skrev om her. Dem er jeg stadig særdeles glad for!

Det slog mig dog i jagten på de nye tallerkener, at det egentlig ikke kun var middagstallerkener og dybe tallerkener, vi stod og manglede, for vi havde faktisk ikke nogen frokosttallerkener. Og så var det, jeg kom i tanke om Hartmann fra Bing & Grøndahl.

Hartmann er et stel, jeg længe har været lun på, efter Emily Salomon i starten af sin blogkarriere viste en omgang falafler frem på sådan en fin tallerken med skælmønster og guldkant. Så da der for nyligt var fire styk af dem til salg på Trendsales til en ganske fin pris, slog jeg til.

Bing & Grøndahl Hartmann 2

Nu er det jo godt nok med sådan nogle guldkantstallerkener, at de ikke egner sig til mikrobølgeovn, omend det nu en gang ikke er sådan vildt ofte, jeg bruger mikrobølgeovn anyway. Men så var det, at jeg var så heldig, at jeg stødte tilfældigt på Hartmanns fætter also known as Elegance.

Elegance er ligeledes et stel fra Bing & Grøndahl, og det er faktisk bare en kopi af Hartmann lige med undtagelse af den fancy guldkant. Smart! Så jeg fandt en sælger, der gerne ville af med tre Elegance-tallerkener i præcis samme størrelse som mine Hartmann, og så havde jeg pludselig semimatchende frokosttallerkener henholdvis mikrobølgevenlige og med guld-gejl.

De der Bing & Grøndahl kunne altså et eller andet. Stilen er både elegant, tidløs og praktisk, selvom der også er ret meget bedstemor over det i kraft af, at porcelænet blev lavet i en tid, hvor de var must have for nutidens ældre generationer. Lige meget hvad er jeg i hvert fald fan.