Kvaliteten af det første billede her er beklageligvis karakteristisk for alle billederne fra lørdagens besøg på Restaurant Miró, eftersom jeg kun var rustet med mobilkamera uden blitz i et rum med hyggebelysning. Så sådan er det…

Når det så er sagt, så ved dem, der kender bloggen her, at det ikke just er første gang, jeg er gæst på Miró, så der er rigeligt andre og bedre fotos af deres fremragende mad her på bloggen. Lørdagens mad ser ganske vidst ikke nær så imponerende ud på grynede billeder, som det i virkeligheden var, men hold fast, hvor var det som altid lækkert!

Første ret indenbords fik jeg ikke taget billede af, men der var som altid en lækker lille appetitvækker, før vi tog hul på den egentlige menu, og den gode vin var allerede skænket, eftersom selskabet denne gang takkede nej til champagne at starte på.

Dernæst fik tre af os ved bordet retten på første billede med bittesmå fine rejer, jordskokker som rå, som chips og som mos, hasselnøddestykker og krydderurter. Vinen til var en Riesling fra 2007, og denne ret var imponerende lækker, og jeg tror faktisk, jeg vil give den prisen for aftenens lækreste ret!

Tre af os fik også forret nummer to, der bestod af bagt hvidfisk (jeg husker ikke navnet) med sauteret babyspinat og en fremragende hollandaise. Ud over blev der revet frisk trøffel. Ganske udmærket ret, men der var måske lidt rigeligt trøffel på (jeg regner med, at flere af jer læsere har lyst til at sparke mig over skinnebenet pga. sådan en kommentar!).

Vinen til var en syrlig New Zealandsk Chardonnay fra 2008, der passede udsøgt til den søde og lidt smørtunge forret.

Næste forret, som vi også var tre, der var på, var den mest spændende, men dog også den jeg fandt smagsmæssigt lidt kedelig. Den var spændende, fordi den bestod af en kartoffelcreme, sprøde spiralchips med salt & vinegar, dampet kartoffelpolet i midten, caviar og karse, og til retten kom en lille kurv ind med et pocheret æg liggende i en lille bunke hø.

Ægget var pocheret ved lav temperatur, hvorefter det var lagt i koldt vand og atter kom tilbage i det varme vand. Ægget skulle man selv flække ud over tallerkenen, og det faldt ud i et helt og spændstigt stykke, der let lod sig punktere. Ret sejt!

Men jeg må nok erkende, at anretningen var mere spændende end smagen, der var lidt à la kartoffelmos med blødkogt æg. Til retten blev en spansk Blanco Nieva fra 2009 serveret til, og tjenerne var i det hele taget meget gavmilde med vinen hele aftenen og hældte adskillige gange ekstra i glassene undervejs. Sådan er det bare på Miró.

De andre i selskabet gik til hovedretten, rosastegt krondyrfilet, mens jeg snuppede den sidste forret med i stedet: Stegt ande-foie gras med kirsebær, rødbeder, confiterede andelår og kraftig sauce. Mums! Jeg blev endnu en gang mindet om, hvorfor det er, jeg er så vild med foie gras – det var helt perfekt tilberedt og i lige præcis en mængde, der ikke gjorde det vammelt eller “for meget”, hvilket tilbehøret også hjalp godt til med.

Vinen til foie grasen var en meget kraftig og sød VDN fra Frankrig, som nærmest smagte portvinsagtigt. Den var helt klart et hit, og det var uden tvivl den bedste vin den aften!

Jeg holdt mig til fem retter og rundede af med ostetallerkenen. Billedet bar dog tydeligt præg af, at der var blevet hældt rigeligt vin indenbords allerede, så det billede vil jeg spare jer for ;-) Vinen til osten var en god LBV portvin fra 2003.

Til gengæld var de andre i selskabet både til ost og dessert, og jeg fik knipset et okay billede af desserten, som jeg også smagte en bid af, selvom jeg var særdeles mæt. Den bestod af en yndig appelsin-/chokoladelagkage på rugbrødsbisquit, og den blev kørt ind på en vogn, hvorefter der blev skåret et passende stykke af (man bestemte selv størrelsen) og lagt på ens tallerken, hvor der også var lidt sprødt og en lækker blodappelsinsorbet.

Selvom jeg valgte desserten fra, var jeg dog let at friste med den tilhørende vin, der var en østrigsk moscato fra 2008, og den var en god afrunding på en hyggelig og smagsrig aften.

Prisen for de fem retter, jeg fik, var 548,- og med seks glas vin kom der 598,- oveni. Og tro mig: Det er det værd! Der blev naturligvis også efterladt drikkepenge og takket for en god aften. Vores nytårsmenu er netop bestilt derfra, og jeg glæder mig!