Bubo Barcelona 7

I morgen drager jeg en tur til Barcelona for at besøge min skønne veninde, der bor dernede, så den kommende uge skal nydes i stor stil med vandreture i den yndige by, sol på næsen, spændende caféture, havbadning og forhåbentligt indtag af rigelige mængder sangria.

Sidst, jeg var i Barcelona, faldt jeg pladask for de pragtfulde konditorkager hos Bubó, og der er ikke snerten af tvivl om, at jeg skal aflægge dette sted mindst ét visit, mens jeg er i byen. Manner, jeg glæder mig!

Et andet sted, der også er et must, er den lokale tapas-perle Sol de Nit i Gràcia, hvor de ud over fantastisk tapas også lavede den bedste (og største!) sangria, jeg smagte dernede. Det er klart en gentagelse værd. Barcelona, here I come!

Reklamer