Blå congo 1

Som nævnt i indlægget om de blå kartofler i lørdags kommer her det lovede indlæg om hele menuen den aften. Der er egentligt ikke så meget at fortælle, for what you see is what we got. Det var meget ligetil og uden dikkedarer, og sådan er det altså bedst efter en lang arbejdsdag. Så indlægget her bliver mere en gang billed-boom og lidt beskrivelse af den simple tilberedningsproces.

Jeg har i øvrigt bemærket, at den lokale Føtex havde et parti af de Blå Congo-kartofler igen her i starten af ugen, så jeg hamstrede et par poser med mig hjem og har skamspist blå kartofler til frokost de sidste par dage. Min kæreste synes, de ser skumle ud – jeg synes, de er yderst fine!

Blå congo 2

Blå congo 3

Blå congo 4

Kartoflerne fik en tur under hanen, hvor det værste skidt blev skyllet af, hvorefter skrællen røg sig en tur, og de fine blå blev skåret i både. Så blandede jeg lidt god olivenolie, en ordentlig sjat citronsaft, et fed presset hvidløg og friskhakket rosmarin, og det blev herefter strøget generøst ud over kartoflerne, der var blevet lagt klar på en bageplade med bagepapir. De fik et drys kværnepeber og en del flagesalt, før de røg i ovnen ved ca. 180 graders varmluft.

En klat smør blev smeltet på panden, og da det var bruset af, kom de to saltede og peberstrøgne stykker økologisk rib eye på. Fedtkanten havde fået et ekstra lag salt og blev stegt ved høj varme, kødsiderne fik først ved høj temperatur og derefter et par minutter på hver side, til de var rosa. Ja, det var meningen, de skulle være knaldende røde, men kødets konsistens snød mig, så de desværre nåede at blive rosa i stedet.

Undervejs i stegningen måtte kødet passe sig selv, så jeg kunne hellige mig avocadosalaten. Denne bestod af et par avocadoer skåret i tern, en halv agurk ligeledes i tern og kvarte datterinotomater. Min portion fik ved servering et par dråber balsamico og olivenolie dryppet over sig – den slags pjank gider kæresten ikke.

Blå congo 5

Blå congo 6

Til sidst blev bearnaisen varmet op. Jeg har lært at holde af K-salats færdigbearnaise så meget, at jeg faktisk er blevet lettere begejstret og kan spise den til nærmest alt (sådan da). Har ellers tidligere mest været til forskellige typer flødesovs, men man kan vænne sig til meget :-)

Kartoflerne var det, der tog længst tid: Ca. 15-20 minutter, før de var sprøde, så det må siges alt i alt at være en hurtig omgang aftensmad.