Luksus på La Isabela rooftop terrace

La Isabela 1

I nummer 109 på ramblaen ligger Hotel 1898, et luksushotel med overdådig hall og længere inde en stor, fancy reception med dunkel belysning. Drejer man højre om hjørnet før receptionen, kan man tage elevatoren op til tagterrassen, og der ligger La Isabela.

Jeg besøgte La Isabela min første hele dag i Barcelona lidt før middag, og da var der endnu ikke åbnet for frokostmenuen, men baren var åben, og da jeg havde placeret mig godt i det lækre loungearrangement en spytklat fra poolen, bestilte jeg min første tropedrink.

Det blev en “mint breeze” til 10 euro med mynte, selleri, ananas, citron og sukker – og en lille ribsklase som pynt. Nam! Den var god og frisk, og jeg lænede mig veltilpas tilbage med benene oppe og fordybede mig i min medbragte roman under parasollen i den skarpe middagssol.

Da jeg løb tør, prøvede jeg den anden af deres alkoholfri drinks, denne gang en “tropical sunset” med blåbær, passionsfrugt, kokos og lemonade. Endnu en god drink til 10 euro, men den første var lige en tand bedre.

La Isabela 2
La Isabela 3
La Isabela 4
La Isabela 5
La Isabela 6

Da klokken nærmede sig 13, hvor frokostkøkkenet åbnede, kom der også flere mennesker til. Hotelgæsterne må benytte poolen, og ellers sad vi andre gæster i loungesofaerne eller lå henslængte i luksus dobbelt-solsenge med overdækning.

Da menukortet kom på bordet, var jeg blevet godt sulten, så jeg bestilte både en gang salmorejo – klassisk gazpacho, som det laves i byen Cordoba i Andalusien – til 7 euro og marinerede laksetern med sesam (8,5 euro). Særligt suppen inkl. saftig tigerreje var virkelig lækker!

Det var simpelthen den lækreste tagterrasse med den fineste udsigt ud over Barcelona, lækkert chill-arrangement samt god mad og drikke til okay fornuftige priser. Helt klart en anbefaling værd!

Reklamer

Småkagehimlen i Barcelona

Forn Boix 1

Som regel er jeg ikke den store kagespiser (med undtagelse af fynsk brunsviger, drømmekage, jordbærtærte og hindbærsnitter, men ellers…!), og småkager har aldrig rigtigt været min thing. Alligevel blev jeg fristet, da jeg kom forbi Forn Boix.

Der er to Forn Boix-butikker i Barcelona – den ene på Carrer de l’Hospital 20 og den anden på Carrer d’En Xuclà 23 i udkanten af Barcelonas charmerende El Raval-kvarter ikke langt fra Plaça de Catalunya. Det var sidstnævnte, jeg blev ledt i fordærv af.

Første gang holdt jeg mig i skindet og stod bare og glanede lidt i vinduet, før jeg gik videre. Anden gang gik den ikke, og jeg måtte ind og proviantere i den fine småkagebiks med i øvrigt de yndigste klinker på gulv og vægge.

Valget var faktisk svært, for der var en del fine sager, men jeg endte med en enkelt muslingeformet klap-sammen-småkage med snasket ferskenfyld. Jeg fik den pakket i en lille brun pose og tog den med mig videre.

Forn Boix 2
Forn Boix 3
Forn Boix 4

Ud over et væld af småkager var der i øvrigt også brød, der så vanvittigt lækkert ud. Måske catalanerne faktisk godt kan lave godt brød? I hvert fald følte jeg mig nødsaget til at tippe min Barcelona-veninde om stedet her, som hun ikke kendte i forvejen.

Jeg glemte faktisk alt om småkagen i muleposen, mens jeg tilbragte et par timer på et overdådigt hotels tagterrasse med lækker frokost og kolde drinks, men da jeg ud på eftermiddagen smed mig ned på stranden, meldte lækkersulten sig, og den lille småkage blev værdsat til fulde midt i sol og bølgeskvulp.

Pinchos på La Esquinita de Blai

Esquinita 1

Jep, den er god nok – jeg har fået fingeren ud og har taget hul på mine Barcelona-indlæg. Det er ikke sikkert, der kommer så mange, men til gengæld skriver jeg også kun om de allerbedste steder.

Det mest øjenåbnende for mig i Barcelona var nok at stifte bekendtskab med “pinchos”, som er pindemadder i form af en skive flute eller lyst brød toppet med alverdens lækkerheder à la tapas. Lige til at hapse.

Min veninde fortalte mig, at det er et normalt lokalt fænomen, at man går ud og spiser pinchos og drikker nogle øl til. Så det gjorde vi. Eller, jeg drak mest juice, men jeg forstod konceptet. Og jeg er nu mega fan!

La Esquinita de Blai, som ligger på Carrer de Blai nr. 16, var der allerede godt proppet, da vi kom forbi – og klokken var endda ikke en gang rigtig spisetid for de lokale, der ofte først spiser ved 21-tiden – men vi var heldige at få en plads, og så gik vi ellers i gang i pinchos-buffeten.

Esquinita 2
Esquinita 3
Esquinita 4
Esquinita 5

Oppe ved baren var der linet op i flere etager med forskellige pinchos, og ved nogle af dem var der små skilte med, hvad der var på, og resten måtte man gætte sig til. Der var to forskellige farver pinde, som hver repræsenterede en stykpris, og så blev de samlet ind ved bordet til sidst, når man skulle betale. Smart!

Vi gik adskillige gange op og tog refills, og mine favoritter var særligt den med krabbekød og vagtelæg samt flødeost, valnød og solbærsyltetøj. Det lyder simpelt, og det var simpelt, men nøj det smagte altså godt!

Brødet var mindre interessant, og min veninde beklagede sig også noget over, at man i Barcelona generelt er noget idéforladte ift. brød, og at de burde have lært noget af deres franske overboere.

Alt i alt blev den samlede regning uforståeligt lille, og stedet her var altså både godt, billigt og i øvrigt med super nærværende betjening fra den rareste tjener ever. En klar anbefaling herfra.

Gazpacho à la Barcelona

Gazpacho

Så er jeg hjemvendt efter fem skønne og meget varme dage i Barcelona, og hvis der især er én ting, jeg blev stor fan af dernede ud over stand up paddling og sangria lavet på cava, så er det gazpacho.

Jeg endte faktisk med at spise denne fremragende kolde suppe til frokost tre af dagene, og allerede dagen efter hjemkomst (det vil sige i går), gav jeg mig i kast med at lave min egen version. Jeg startede dog med at smide nogle håndfulde tomater og en skåret peberfrugt i ovnen med noget olivenolie for at få sødmen mere frem.

Efter cirka 15 minutters tid ved 200 grader hev jeg skindet af tomaterne og blendede dem sammen med peberfrugt, ½ skrællet agurk, 1/4 rødløg, ½ fed hvidløg, en håndfuld cherrytomater, en stængel bladselleri, lidt sherryvineddike og en skive udhulet surdejsbrød. Der blev smagt til alene med salt og peber, efter massen var blendet jævn.

Som topping stegte jeg tern af surdejsbrød i olivenolie og puttede på sammen med skrællen fra den halve agurk skåret i tern, lidt cherrytomat og et par blade fra bladsellerien. SÅ lækkert, særligt i sommervarmen – som forhåbentligt også rammer Danmark snart.

Gensyn med Barcelona

Bubo Barcelona 7

I morgen drager jeg en tur til Barcelona for at besøge min skønne veninde, der bor dernede, så den kommende uge skal nydes i stor stil med vandreture i den yndige by, sol på næsen, spændende caféture, havbadning og forhåbentligt indtag af rigelige mængder sangria.

Sidst, jeg var i Barcelona, faldt jeg pladask for de pragtfulde konditorkager hos Bubó, og der er ikke snerten af tvivl om, at jeg skal aflægge dette sted mindst ét visit, mens jeg er i byen. Manner, jeg glæder mig!

Et andet sted, der også er et must, er den lokale tapas-perle Sol de Nit i Gràcia, hvor de ud over fantastisk tapas også lavede den bedste (og største!) sangria, jeg smagte dernede. Det er klart en gentagelse værd. Barcelona, here I come!