Varnapalæet 1

I juni var jeg til rhônesmagning ved Lillelund i Varnapalæet sammen med min kæreste, søster, svoger og et vennepar. Traktementet bestod af seks retter med tilhørende vinmenu og efterfølgende kaffe og sødt til i alt 1.100 kr. per person. Ret fornuftig pris for fuld gourmetmenu.

Jeg havde aldrig været på Varna før, men jeg fik et godt førstehåndsindtryk af den smukke hall, den pæne opdækning og udsigten ud over Aarhusbugten. Dog i selve hovedsalen var der en del stilforvirring med tre forskellige træsorter i indretningen og nogle voldsomt grimme gardiner, der ikke rigtigt passede til resten af stilen. Med de ellers klassisk smukke rammer undrede valget mig lidt.

En anden ting vedr. de fysiske rammer var toilettet, som til forveksling lignede et offentligt toilet i et storcenter: Ingen charme, ingen musik, meget lydt, alt for højtsiddende spejle ved vasken, og der var toiletpapir på gulvet flere steder. I det hele taget var der ingen tegn på, at der var tale om toilet med tilknytning til et af de finere spisesteder i Aarhus. Igen: Lidt underligt.

Under hele arrangementet blev der i højttalerne spillet måske en anelse for højt popmusik, som passede lidt skidt til hele set-up’et. Det gjorde ikke nogen skade som sådan, men det virkede bare en kende malplaceret. Ellers var stemningen i restauranten igennem hele aftenen god og afslappet uden at være stiv og formel.

Varnapalæet 2
Varnapalæet 3
Varnapalæet 4

Vi startede med snacks og skønne bobler i form af en biodynamisk og sulfitfri cremant d’Alsace fra Clement Klur. Et stort hit, som der i øvrigt også var refill af. Desværre fjernede tjeneren mit glas, før det var drukket helt ud. Han måtte da gerne lige have spurgt først…

Efterfølgende blev der serveret en delikat version af Bloody Mary med østers og torsk, som dog var lidt tynd i det og dermed svær at spise med kniv og gaffel. Der blev serveret en 2015 Côtes du Rhône Blanc fra E. Guigal til, som var lige en tand for kraftig i smagen til maden og overdøvede den lette fiskerets smagsnuancer.

Næste ret var en lækker gang pighvar med jomfruhummertatar, estragon og skovmærke, og hertil blev serveret en 2016 Crozes Hermitage Blanc fra Domaine Bruyeres med liflig duft af nedfaldsæbler og smør, omend en mere bittertung smag à la naturvin. Heller ikke et super godt match.

Næste ret var min favorit med havtaske, hvide asparges, rødvinssauce, ærteskud og friske ærter, uhm! Vinen var en 2015 Côtes du Rhône “Quatre Terres” fra Domaine Santa Duc, som ifølge min smag var alt for sød og dominerende sammen med de blide toner fra asparges og lys fisk.

Varnapalæet 5
Varnapalæet 6
Varnapalæet 7

Til næste ret passede mad og vin fantastisk godt sammen! Vagtel, stegt foie gras, morkler og svampepuré kombineret med en 2015 Cairanne fra Clos Romane med skøn duft à la kirsebær og smagsnoter af salmiaklakrids. Aftenens favoritvin! Min søsters tallerken kom dog ind uden foie gras, og da hun italesatte det, blev der til gengæld gavmildt kompenseret.

Hovedretten var filet og mørbrad af sommerbuk med kantareller, grønne asparges og de lækreste kirsebær. Køkkenet havde dog glemt de ristede kantareller først og måtte servere dem efterfølgende ved bordene. Vinen passede rigtig fint til denne ret, en 2013 Chateauneuf de Pape fra Château Fortia med masser af kraft og garvesyre.

Desserten bestod af jordbær, ribs, hindbær og fløde, og den var lige i øjet! Vinen til var også virkelig lækker og veltilpasset – en Muscat de Saint Jean de Minervois. Tip top afrunding på en aften, der bød på både op- og nedture angående det smagsmæssige såvel som det professionelle.

Det viste sig også, at vinene ikke var blevet smagt af personalet inden arrangementet, hvorfor det var lidt so-so med, hvor godt de hver især passede til retterne. Lidt ærgerligt, synes jeg. Alt i alt levede Varna nok ikke helt op til mine forventninger.