spaghetti-carbonara

Jeg kan lide rigtigt meget mad, og særligt gode smagsoplevelser kan gøre mig nærmest lykkelig indeni. Mine livretter har vekslet igennem tiden fra mormors karbonader, da jeg var barn, til pariserbøf, da jeg var teenager, senere stegte kammuslinger og kogt hummer, da jeg blev voksen og smagte det for første gang.

Disse retter holder jeg alle stadig meget af, men forleden sad jeg og tænkte over, om jeg mon egentlig har en livret for tiden. Og det har jeg faktisk – og det er en livret, jeg også havde, mens jeg læste til fysioterapeut: Min kærestes hjemmelavede spaghetti carbonara!

Jeg havde aldrig smagt spaghetti carbonara, før jeg mødte ham tilbage i 2005, men det blev hurtigt en favorit, og lige for tiden har jeg virkelig en svaghed for denne pastaret vendt i en fuldfed bechamelsovs med rigeligt stødt muskatnød, sprødstegt frilandsbacon, friskhakket spinat og to økologiske æggeblommer. Mums!

Nogle gange behøver det ikke være fancy gourmet og avanceret madlavning for at give kuldegysninger af nydelse, og hvis man ikke har prøvet spaghetti carbonara endnu, så bare se at komme i gang!

Reklamer