pondus-1

I torsdags var min søster, svoger, kæreste og jeg på Restaurant Pondus for første gang. Pondus er “lillebror” til michelinstjerne-belønnede Restaurant Substans, hvor jeg fejrede min fødselsdag i januar, og er ligeledes et spisested med fokus på økologi.

Vi valgte alle fire “Pondus-pakken” bestående af bobler, snacks, dagens tre-retters menu, vinmenu samt kaffe og sødt til 595 kr. per person. Jeg fik desuden lov til at bytte min hovedret med okse ud med den vegetariske hovedret.

Nu er det jo ikke just, fordi jeg fører en generel vegetarisk livsstil, hvad min kærlighed til rødt kød jo om noget afslører. Men jeg er ikke så vild med tunge, sovsede vinterhovedretter og har til gengæld efter vores Stavanger-tur en thing for beder, som var på vegetarmenuen, så den var jeg altså noget mere draget af.

Vi startede med et glas naturvinsbobler og tre forskellige slags snacks, som var ganske udmærkede, dog meget kødtunge. Herefter kom der det lækreste store surdejsbrød med smør på bordet. Mums, det var lækkert!

pondus-3
pondus-4
pondus-5
pondus-6
pondus-7

Forretten var krabbe med blomkål, æble og røg, og der blev efter servering hældt en lækker, let hvid sauce med grøn olie over. Til retten blev serveret en frisk, Grüner Weltliner naturvin, der passede fortrinligt til i smagsnuancerne.

De andres hovedret bestod af okse, grønkål, skorzonérod og tyttebær, hvorimod min primært var rødbeder (havde håbet på forskellige slags beder ud fra beskrivelsen), ost, valnød og dild. Vi fik alle den samme fyldige rhône til, og den faldt lige i min smag – aftenens bedste vin, hvis man spørger mig.

Desserten bestod af pæreis, ymer, karamel og en lækker, lækker salmiaklakrids drysset diskret over, uden hele desserten blev domineret af det. Som lakridselsker kunne jeg sagtens have brugt mere, men de andre i selskabet fandt det en yderst passende mængde.

Dessertvinen var ligeledes en naturvin, men da jeg lugtede til den, fik jeg straks associationer hen ad fugtig kælder, og smagen var lige sådan. Jeg havde tænkt mig – når tjeneren var gået – at spørge de andre, om det mon var meningen, men min søster kom mig i forkøbet, og hun var slet ikke i tvivl: Vinen havde prop.

pondus-8
pondus-9
pondus-10
pondus-11
pondus-12

Både min søster og svoger går meget op i vine og er det, man nok ville kalde connaisseurs på området, men selv min kæreste og jeg, som er de rene amatører til sammenligning, kunne både lugte og smage, at den var helt gal med denne vin. Ikke desto mindre konstaterede tjeneren bestemt, at den i hvert fald ikke havde prop, for hun havde selv smagt den.

Det havde været god stil måske lige at få en af hendes kolleger til at smage på vinen og i det mindste så åbne en ny flaske og servere fra den i stedet. Til gengæld blev vi tilbudt at få et glas af en af de tidligere serverede vine til desserten, og min søster og svoger tog et ekstra glas rødvin, hvorimod jeg nøjedes med at drikke vand til min dessert.

Den afrunding på aftenen gjorde oplevelsen noget lunken samlet set, og selvom vi sluttede af med en god kop kaffe (sågar med fløde, som jeg foretrækker det), var det enormt akavet, at tjeneren virkede uprofessionel både ift. at anerkende vinens tydelige prop samt den manglende service at lade tvivlen komme kunderne til gode.

Jyllandspostens anmelder var tilsyneladende heller ikke imponeret over betjeningen ved deres besøg, så måske det er noget, de kunne overveje at arbejde lidt med på stedet…

Reklamer