couscous-med-nodder-blomkal-og-aebler

Pyh, det tager lang tid at redigere alle billederne fra min fødselsdagsmiddag på Restaurant Substans, men jeg er snart ved vejs ende, så jeg kan udgive det indlæg, der har været så længe undervejs, at bloggen har stået helt stille imens.

I mellemtiden vil jeg lige anbefale en smadder lækker side dish, hvis man skulle trænge til lidt inspiration, der rækker ud over en almindelig grøn salat eller dampede grøntsager som tilbehør til aftensmaden.

Særligt om sommeren har jeg nydt godt af den her, nemlig couscous med frisk dild, æble i mindre tern, hakkede hasselnødder og enten små buketter frisk blomkål eller fennikel i små tern. Hele herligheden vender jeg i lidt presset citronsaft og et par drys urtesalt, og så er den ellers klar til servering.