thomas-henry-24-mangosodavand

Tilbage i oktober skrev jeg om min nye yndlingssodavand, nemlig mangolemonaden med brus fra det tyske firma Thomas Henry, og jeg nævnte i samme ombæring, at jeg havde aflagt bestilling på 24 af slagsen på en tysk hjemmeside med fornuftige priser på denne herlighedsdrik.

Jeg fik dog aldrig lige fulgt op på det her på bloggen, men det kommer altså nu. For ud fra min enkeltstående erfaring kan det helt klart anbefales at bestille disse lækre sodavand hos Urban Drinks, hvor jeg smed en bestilling på 24 styk mangobrus for den nette sum af 39,40 euro inkl. levering med Post Danmark, altså knapt 293 kr. i alt (12,20 kr. stykket).

Det er tilnærmelsesvist billigere end eller svarende til tilbudsprisen på de 25 cl. fancy sodavand fra Naturfrisk eller Antons, man kan købe i supermarkederne her i Danmark, så jeg synes, det er en ganske okay pris. Også særligt taget i betragtning at Salling sælger Thomas Henrys sodavand for 17,95 kr. stykket, hvor en kasse på 24 ville have kostet mig 430,80 kr. og dette jo uden levering.