Restaurant Miro 1

Den 30. juni var mit allersidste besøg på yndlingsrestauranten Miró, som nu permanent har lukket og slukket. Vi var et større selskab bestående af min søster, svoger, kæreste og adskillige fælles venner, og vi var klar til at værdsætte den sidste mulighed for at nyde Toni & co.’s vine og tryllerier fra køkkenet.

Vi valgte alle at gå all in med syv retter og tilhørende vinmenu, og vi lagde traditionen tro ud med at skåle i et glas Deutz-bobler, før vi gik i krig med de tre forskellige slags hapsere, der blev sat på bordet sammen med lunt brød og tre slags smørelse.

Som indlægget her jo vidner om, valgte jeg trods min tvivl her at tage kameraet med denne sidste aften, men til gengæld fravalgte jeg at skrive noter og detaljer om maden ned, som jeg ellers plejer. I stedet blev der fokuseret på den totale nydelse og tilstedeværelse i nuet.

Første ret var hvide asparges med karse, citrus og bakskuld, og det var klart en af de lækreste retter denne aften. Let og elegant i smagen og med et glas 2015 Johann Topf Grüner Veltliner til fra Kamptal, Østrig.

Restaurant Miro 3Restaurant Miro 2Restaurant Miro 4Restaurant Miro 5Restaurant Miro 6Restaurant Miro 7

Næste ret var skindstegt havkat med majroe, blomkål, hasselnødder, skovsyre og den fineste giftig-grønne sauce. Endnu en ret lige i min smag, omend billedet ikke blev så skarpt, som jeg kunne ønske det – muligvis et tegn på, at jeg allerede var gået godt til vinen.

Vinen til denne ret var en 2014 Riesling Kabinett Trocken, Kurt Hain fra Mosel, Tyskland. Distriktet Mosel kan altså et eller andet med hvidvin – jeg mindes endnu ikke at have fået en moselvin, der ikke er gået rent ind.

Tredje ret var atter en af de allerbedste retter denne aften: Et stort, fast stykke jomfruhummer med squash, fennikel og dild. Simpel ret, men vanvittigt velsmagende! Vinen var en 2014 Talinay Chardonnay fra Limari Valley, Chile.

Inden den sidste forret fik vi serveret et shot “espresso” bestående af foie gras-skum og flæskeknas – noget af en kraftkarl, men en ganske spøjs mellemret.

Restaurant Miro 8Restaurant Miro 9Restaurant Miro 10Restaurant Miro 11Restaurant Miro 12

Sidste forret var vanen tro stegt foie gras serveret med søde hindbær, kantareller, majs og tyk glace. Atter en utroligt lækker ret, og mine tænder løber lidt i vand ved synet af billedet ovenfor. Vinen var en 2013 Bourgogne Pinot Noir fra Benjamin Leroux, Frankrig. Fremragende kombi!

Så kom vi til hovedretten bestående af rosastegt kalv, kartoffel, revet sommertrøffel, forårsløg, ærteskud og en kraft glace. Selvom jeg ikke var så pjattet med dejomslutningen, var det en lækker ret og utroligt mørt kød.

Vinen til hovedretten var en fyldig 2010 Sorraca, Rodriguez de Vera fra Spanien, som harmonerede godt med både de tunge elementer i retten såvel som de fine trøffeldetaljer.

Så kom vi til osten, og jeg har faktisk glemt, hvilken ost der var tale om, og jeg har intet noteret ned, men den blev serveret med både druer, figner, knas og fine spiselige stedmoderblomster. Vinen var en gylden Pommeau fra Brænderiet Enghaven, Randers.

Restaurant Miro 13Restaurant Miro 14Restaurant Miro 15Restaurant Miro 16

Før desserten kom der en lille grøn fyr af en ganerenser på bordet. Jeg var rigeligt bedugget på det her tidspunkt, så jeg har ikke den fjerneste erindring om, hvad den bestod af, men fin var den…

Så var vi ellers kommet til desserten, og den bestod af hyldeblomst, macarons, jordbær, panna cotta, makronstykker og marineret rabarber. Mums! Siger jeg bare. Vinen til desserten var en 2014 Enrique Mendoza Moscatel fra Alicante, Spanien.

På Miró har valget af vinene til at akkompagnere maden alle dage været deres største force, og de har været brandgode til at ramme plet i forhold til at trække de noter frem i både vin og mad, som gør helhedsoplevelsen unik.

Men med syv retter inkl. vin og rigeligt af den kan mit lille legeme knapt nå til hovedretten, før jeg er svimlende beruset, og selvom det er brandsjovt og gør besøget mere farverigt, så er det egentlig en lille smule synd, at sanserne sløres, så jeg af og til kan få følelsen af ikke at få værdsat smagsnuancerne tilstrækkeligt.

Restaurant Miro 17Restaurant Miro 18

Et stykke efter midnat trådte vi som nogle af de sidste ud af restauranten på hjørnet af Marstrandsgade, hvor Toni stod ude på fortovet og tog rørende afsked med alle sine trofaste og sørgmodige gæster, og der blev uddelt store, varme krammere i hobetal til os alle.

Indenfor fjernede Martin de sidste spor efter aftenens festligheder i det store lokale, hvor latteren nu var forstummet, og en æra netop var nået til sin ende.