Steak bearnaise 1

På Restaurant Miró i torsdags spurgte jeg på et tidspunkt et vennepar ved bordet, hvad deres livretter var, og da jeg efterfølgende selv fik spørgsmålet, havde jeg lige så svært ved at svare, som de havde. Jeg plejer at svare grillede kammuslinger eller hummer, og det er heller ikke helt ved siden af at være noget, der kan betragtes som mine livretter.

Men hvis jeg skal tage i betragtning, hvad jeg oftest hungrer efter, og hvor blot smagsminderne kan få mine tænder til at løbe over af vand, så er det en rødstegt steak – helst oksemørbrad – med en god, syrlig bearnaise med masser af estragon i.

Forleden var det igen netop denne ret, der kom på bordet, hvilket billederne i dette indlæg afslører, men faktisk var det også det, der stod på menuen så sent som i går. Begge gange på min opfordring, for jeg får faktisk ret ofte en craving efter rødt kød, og heldigvis kan min kæreste også godt lide en solid bøf, omend han foretrækker ribeye eller entrecote med en god marmorering.

På bearnaisefronten er vi dog mere forskellige, idet han foretrækker den fra Bäncke, som er fed og rund i smagen uden snerten af syrlighed, hvorimod jeg mere er til hjemmelavet eller slagterens, som både har rigeligt med eddike og estragon. Forleden fik vi slagterens, og i går fik vi Bänckes, omend jeg fik lov til at tilføje lidt sherryeddike og frisk estragon.

Steak bearnaise 2

Jeg kan godt lide hjemmelavede kartoffelbåde i ovnen, men hånden på hjertet gider jeg ikke rigtigt besværet efter en lang arbejdsdag, hvorfor jeg oftest er forfalden til at smide en gang forskårede pommes i ovnen – gerne de økologiske fra Änglamark, som mængdemæssigt passer perfekt til to personer.

Og så er der lige prikken over i’et i kraft af en god salat, som forleden bestod af hjertesalat, frisk mynte fra altankasserne, fennikel, datterinotomater, vandmelon og mozzarella i tern. Måske en lidt sjov kombination, men det smagte simpelthen himmelsk og meget sommerligt.

Aftensmaden blev nydt med et glas kølig hvidvin og en iskold Cola Cool fra Naturfrisk, som jeg er blevet ret hooked på på det seneste. Den smager lidt sært og nærmest krydderurte-agtigt. Men jeg kan lide det og har for tiden altid 1-2 stykker på køl til de lune aftener eller et lækkert måltid som dette.