Smitten San Francisco 1

På vores smuttur til San Francisco før Hawaii-eventyret hev jeg mine rejsevenner en tur med til området Hayes Valley for at besøge Smitten Ice Cream. Jeg har ikke trods mine syv tidligere ophold i San Francisco selv prøvet stedet før, men havde efterhånden læst mange varme anbefalinger af deres is.

Smitten Ice Cream har kun eksisteret siden april 2011, så det er nu en gang klart nok, at jeg ikke kendte stedet, da jeg selv boede i byen i henholdsvis 2004 og 2005. Robyn, ejeren og kvinden bag hele ideen, har haft stor succes lige fra start med sin velsmagende is bestående af økologiske og lokale ingredienser uden konserveringsmidler, og i dag har hun i alt otte Smittens rundt omkring i Bay Area.

De kalder det selv for new, old-fashioned ice cream, da det kun er de allermest nødvendige ingredienser, der bruges i isen – det vil sige mælk, fløde, sukker og lidt salt i selve grundopskriften – og det nye element er så i kraft af den anvendte metode til fryseprocessen, hvor de benytter noget så specielt som flydende nitrogen.

Pointen med den flydende nitrogen skulle være, at iskrystallerne bliver mindre end ved en almindelig nedfrysningsproces, så isen dermed bliver mere “smooth”, og selve processen kan ligeledes ske meget hurtigere. Robyn har selv opfundet den ismaskine, der bruges til formålet, og den bærer det meget passende navn “Brrr”.

Smitten San Francisco 2Smitten San Francisco 3Smitten San Francisco 4Smitten San Francisco 5

Der var lang kø ude foran Smitten, da vi ankom over middag med en bagende sol i øjnene, men det hele var meget effektivt, og vi ventede kun i cirka et kvarters tid, før det blev vores tur til at bestille. Jeg valgte en lille cup med blodappelsinis med crunch af pistaciesmåkager til i alt $5 uden tilvalg af de ellers mange interessante toppings.

Min kammerat gik all in – han red stadig på sin modighedsbølge efter lige at have spist lilla blæksprutter på The Slanted Door – så han valgte Tcho-chokoladeisen med spicy karamelsauce og ristede mandler på toppen.

Min søster og jeg var enige om dommen: Der var lidt for mange forstyrrende elementer i den ellers gode, bløde is til, at hovedsmagen rigtigt kom til sin ret. Blodappelsinisen var egentlig lækker, men pistaciesmåkageknas passede bare ikke super godt til.

Og så var det også liiiidt til den dyre side at skulle give 30-35 kr. for et lille bæger med én stor kugle is. Til gengæld var det en ret fed oplevelse at få med, idet man jo ser hele processen, mens nitrogenens tåge flyder ud over beholderen, og ens is bliver til. Så stedet får altså en anbefaling herfra – jeg ville i hvert fald smadder gerne prøve deres mynteis en dag…