Estragonolie 1

Sidste sommer lavede jeg en udsøgt rosmarinolie, som jeg desværre løb tør for for et par måneder siden. I mellemtiden har min rosmarin på altanen valgt at begå selvmord og ligner nu mest af alt et vissent juletræ, hvorimod min estragon i sommerkådhed har invaderet en hel altankasse og sandsynligvis har planer om at overtage verdensherredømmet.

Derfor valgte jeg i stedet at give mig i kast med en omgang estragonolie. Jeg plukkede et par af de længste kviste, finhakkede både stængler og blade, og smed dem så i en gryde med rapsolie, som blev varmet op. Da det havde stået på varmen en halv times tid, hældte jeg olien igennem kaffefilter på en flaske med et par friske grene i.

Og vupti! Så var der estragonolie. Jeg valgte rapsolie, da det er forholdsvist smagsneutralt, men man kan snildt anvende olivenolie eller lignende, hvis man er til lidt flere smagsnuancer. Estragonen har en gennemtrængende smag hen ad lakrids, og jeg synes, at olien her egner sig fremragende til blandt andet at dyppe nybagt brød i.