Oahu 1

Vores første hele dag i Kailua bød ud over morgenmad fra Kalapawai Market også på smukke gåture i lokalområdet og et par dyp i det turkisblå hav. Ud på aftenen besluttede vi os for at tage en ekstra badetur før aftensmaden og blev på vej ned til stranden mødt af ovenstående syn. Ren paradis!

Tidligere på dagen havde vi lokaliseret et spisested ved navn Formaggio Grill, der så lovende ud, og vi var alle enige om, at vi trængte til aftensmad fra en restaurant efter gårsdagens take-away fra supermarkedet. Da vi kom derned, var vi så heldige, at der kun var ti minutters ventetid på et bord med plads til os alle seks, på trods af at stedet så ud til at være særdeles populært.

Formaggio Grill er også en vinbar, men vi valgte i stedet at drikke drinks til maden, både idet prisen på blot et enkelt glas var ret høj, og også fordi meget af vinen var fra Europa – hvorfor tage om på den anden side af jorden for at drikke overprized vin? Så jeg valgte i stedet en Naughty Hula Moon til $8.50 bestående af citrusvodka, hindbærlikør og ananasjuice.

Priserne på de forskellige retter var generelt også temmeligt høje, og selvom jeg var fristet af både deres filet mignon med bearnaise og de mojito-glacerede lammekoteletter, valgte jeg i stedet en half rack “fall off da bone barbecued ribs” med slaw og pommes til en noget mere spiselig pris på $24.95.

Oahu Formaggio 3Oahu Formaggio 2Oahu Formaggio 4Oahu Formaggio 5

Min drink var lækker og frisk, og vi måtte nøjes med vores drikkevarer længe, før maden kom på bordet, hvilket var forståeligt nok med et fuldt hus. Men nårj, jeg var blevet sulten! Og så fik jeg endelig denne her store tallerken sat foran mig med en pænt velvoksen omgang ribs!

Der var langt mere, end jeg kunne spise, så jeg fik også hjælp af en af mine venner, der havde fået en noget mindre ret og ikke var blevet ordentligt mæt. Sådan en half rack var virkelig stor, så jeg gad godt se en full rack – der ville nok skulle en ekstra tallerken til.

Kødet var saftigt, pomfritterne var sprøde og BBQ-saucen tilpas krydret og snasket, men coleslawen var dog lidt flad i det. Det var en god ret til prisen, men ikke den vildeste smagsoplevelse på ferien. Det var et hyggeligt sted, omend det larmede en del, og maden var udmærket, men altså i den dyre ende.

Reklamer