Hawaii 1

Ja, se lige en gang – det ser slet ikke så tosset ud, vel? Eneste minus er, at jeg ikke er der mere. Jeg kom nemlig hjem fra en helt vidunderlig ferie på Hawaii sidste søndag, og mandag morgen var jeg tilbage på arbejde med en stadig uudpakket kuffert gabende midt i stuen i færd med at bøvse alle mine bikinier, solbriller og sandaler ud på gulvet.

Så denne uge har været en anelse tough, men nu er jeg nogenlunde ved at acceptere min grå og regnfulde hverdag igen, og det eneste jetlag, jeg har været ramt af (ud over at være morgenfrisk – en for mig ellers hidtil ukendt tilstand), har været sær appetit på de mest besynderlige tidspunkter af døgnet.

Som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg taget en frygteligt masse fine billeder af dette gudesmukke sted, og de er nu endelig blevet grovsorterede, så jeg kunne plukke nogle stykker ud til dette indlæg, hvor jeg blot kort vil opridse de overordnede karaktertræk for mine madoplevelser på Hawaii, før jeg begynder på indlæg om de konkrete madoplevelser.

Hawaii 3

Hawaii 4

På Hawaii er alt dyrt, og det er lige meget, om man spiser på restaurant eller køber råvarer ind i supermarkedet for at lave mad selv. Sidstnævnte kan nærmest ikke betale sig, heller ikke selvom man prioriterer madvarer, som forekommer naturligt på øerne (der ikke som resten skal flyves eller sejles ind fra fastlandet) såsom frugt, æg og kaffe.

Til gengæld er der et væld af frisk eksotisk frugt i form af ananas, bananer, papaya, rambutan, longan, litchi, avocado, kokosnødder og ikke mindst lilikoi passionsfrugt, som jeg nød i stor stil som både juice, marmelade, i desserter og i drinks. Mums! Frugt, der er færdigmodnet på træerne og spises kort efter plukning, smager altså bare lige en tand bedre end det, man er nødt til at plukke for tidligt og lade modne i transporten på vej til Danmark.

Ud over den i sidste indlæg nævnte forrygende Kona-kaffe er Hawaii på mad/drikke-fronten også kendt for Kona Brewing Co., hvor især Longboard Island Lager har været deres signaturøl. I vores rejseselskab af seks personer var øldrikkerne dog mest til Big Wave Golden Ale, som jeg synes både dufter og smager en lille smule af ananas…!

Selv var jeg ikke rigtigt på ølvognen, men nød til gengæld godt af de tropedrinks, der bekræftede min forudtagethed om paradisøer og deres evner til at præsentere lækre og eksotiske drinks. Wow, der blev drukket nogle virkelig gode af slagsen på de to uger!

Hawaii 5

Hawaii 6

Hawaiianerne er i øvrigt lidt nogle hippier sådan generelt. Der er den slags hippier, som primært holder til på den sydlige del af Big Island, hvor de kører rundt i folkevognsrugbrød, nøgenbader, spiller ukulele, tomler deres vej rundt og ryger fed, og så er der de andre mere almindelige slags, der affaldssorterer til den store guldmedalje og i høj grad går ind for bæredygtighed, økologi og genanvendelse. Super godt!

Af mere sære ting ved Hawaii er deres forkærlighed for blandt andet retten Loco Moco. Jeg troede egentlig, at oprindelige hawaiianere var sådan nogle slanke, fikse hulatyper, men de fleste var velpolstrede med rigeligt på sidebenene. Og ud over genetik har det nok også at gøre med Loco Moco, der oftest består af kogt ris, spejlæg, Spam og brun sovs. Velbekomme.

Der var et par stykker af mine medrejsende, der insisterede på at prøve Loco Moco til frokost en af dagene, men det var vist ikke den store succesoplevelse. Vi valgte dog alle at gå uden om en anden hawaiiansk specialitet, Spam Musubi, som er en nigiri-sushi bestående af grillet spam, kogt ris og et stykke nori-tang omkring. Nam…

Drikkevandet på Hawaii er noget, de er meget stolte af og betegner som noget af det reneste vand i verden. Det er meget muligt, at det er rent, men det smager nu en gang stadig af klor lige som alt andet renset vand i USA. Så selvom jeg ikke er den store vanddrikker, så slår smagen af Danmarks vand fra hanen altså Hawaiis med flere længder.

Hawaii 7

Hawaii 8

Hawaii 9

Noget af det, jeg nød rigtigt meget, ud over frugt og drinks, var fisk og skaldyr. Det blev for mit vedkommende både til sushi, stegt fisk, hummer, crab cakes og den forrygende Ahi-tun på turen. Ahi er meget brugt i fiskesalaten ved navn pokē, som jeg også fik smagt, og som klart er den hawaiianske madtradition, jeg er størst fan af.

De to sidste traditioner, vi stiftede bekendtskab med, var mochi ice cream og shave ice. Mochi ice cream smagte jeg ikke selv, men et par andre i selskabet gjorde, og der er tale om nogle runde, halvflade kugler lavet af en art frossen risbudding på ydersiden og is indeni.

Shave ice er afbilledet her ovenfor og er en slags slush-is med forskellige smagsvarianter. Jeg fandt det lidt kedeligt, men dog var det underholdende at falde over en butik i Kailua-Konas turistede del, der solgte “Scandinavian Shave Ice”… Godt så.

Vi boede på henholdsvis Big Island og O’ahu, og på Big Island var macadamianødder i øvrigt det helt store og kom i mange afstøbninger såsom macadamia butter og sågar macadamianødder med Spam-fyld! På O’ahu havde de på den nordlige side af øen shrimp trucks, hvor man bl.a. kunne få coconut shrimp, der smagte af kokosmakroner tilsat reje. Men mere om det i et af de kommende indlæg…