Tørret æble 1

Her i huset har vi en lille langøret fyr med pels, der er helt tosset med æble. Der er dog blot det lille problem, at det er hans mave ikke. Så jeg har haft helt dårlig samvittighed, når min kæreste og jeg har spist æbler, og lille Preben ikke måtte smage trods ståen på bagbenene (egern-style) med store kaninøjne.

Nej, indrømmet er jeg faktisk en svag sjæl, så jeg har givet efter stort set alle gange og givet ham skroget efterfølgende, og morgenen efter har der så været behov for ekstra rengøring på badeværelset, hvor han spenderer natten.

Men så læste jeg på et forum med kaninkyndige, at man kan forsøge at tørre æblerne i tynde skiver i ovnen, så det meste af væsken fordamper, og det skulle så være mere skånsomt for de små dværgkaninmaver.

Det har jeg nu forsøgt ad to omgange allerede, og selvom det ikke har løst problemet helt, er det en helt vanvittigt fornøjet kanin, der kommer spænende ud til mig i køkkenet, når han kan høre, at jeg ryster krukken med “æbleskiver”. Dem får han så én af som snack hver aften, og det er virkelig et hit!

Tørret æble 2

Men de her tørrede æbler smager faktisk også godt for os almindelige tobenede, og når Preben ikke ser det, kan jeg godt finde på at spise et par stykker også. De er meget nemme at lave – jeg skærer blot æblerne i tynde skiver, fordeler dem på bagepapir og bager dem i timevis (vi snakker 4-6 timer!) ved 60 grader.

Æblerne ovenfor er ikke helt tørre, men man kan sagtens lave dem mere sprøde. Måske det også kan afhjælpe Prebens mavegenvordigheder endnu bedre, så det må jeg prøve næste gang og så afsætte lidt ekstra tid til bagningen.

Reklamer