Laks & hønsesalat 1

For noget tid siden havde jeg lavet ovnstegt kylling til aftensmad (naturligvis økologisk, har ikke samvittighed til andet). Sådan en fugl er dog alt rigeligt til at mætte to personer, så der var en del kød til overs efterfølgende.

Jeg valgte så et par dage efter at pille kødet af benene og lave en hønsesalat af det, og det kom der et virkeligt lækkert resultat ud af. Ingredienserne bestod af følgende:

• Stegt kylling skåret i mindre stykker
• Et par champignon i tern
• Frisk bladselleri i små tern
• Skyr
• Salatmayo
• En knivspids karry
• Lidt revet æble
• Urtesalt
• Kværnepeber

Laks & hønsesalat 2

Det hele blev blandet sammen og smagt til, et voilà! Så var der hønsesalat. Mængdeforholdene kan man justere, som man selv ønsker det, og i forhold til skyr og salatmayo plejer jeg at bruge 50/50.

Endnu en gang var det Schweizerbagerens Guldmedaljebrød, der måtte lægge ryg til, og maden blev toppet med frisk skovsyre og lidt ekstra kværnepeber.

Den anden mad var heller ikke sådan at kimse ad – røget laks på en bund af Philadelphia flødeost og med frisk tallerkensmækker på toppen.