Ingefærkarameller 1

For noget tid siden faldt jeg over de her karameller med ingefær i DSB-kiosken på Odense Banegård. Eller det vil sige: Jeg faldt over en pose, der med sine 42,5 gram var cirka en tredjedel af den størrelse, der ses på billedet her ovenfor, men den kostede alligevel ca. 35 kr. Pricey!

Det viste sig dog, at de smagte virkelig godt! En meget kraftig smag af ingefær, og nogle af dem endda så stærke, at det er til at få sved på panden af. De skulle være ens, men ikke desto mindre varierer styrken lidt fra karamel til karamel.

Den lille pose var hurtigt tømt, men jeg var alligevel for nærig til at begynde et større forbrug ud fra den givne pris. I stedet researchede jeg på nettet og fandt frem til, at de her Chimes-karameller fås i mange forskellige varianter og generelt er noget billigere at købe uden for Danmark.

denne amerikanske hjemmeside fandt jeg dem i poser à 141,8 gram til blot $3.99 per pose, hvilket svarer til cirka 26 kr. Altså både billigere og over tre gange så store poser som den i DSB-kiosken.

Ingefærkarameller 2

Nu er det jo sådan med handel uden for EU, at maksimumbeløbet er 80 kr. eksklusiv fragtomkostningerne, hvis man ikke ønsker at overskride grænsen for, hvornår man skal betale told. Ikke desto mindre kunne jeg købe tre poser uden at komme over 80 kr.

Fragten var rimeligt billig taget den lange rejse i betragtning, og det tog da også 1½-2 uger, før poserne kom frem, men det var ventetiden værd.

For blot 95,89 kr. fik jeg tre store poser ingefærkarameller af den bedste slags. Så hvis man er til den stærke smag af ingefær, er tippet hermed givet videre.