Lavendelkaffe

Tilbage i foråret stiftede jeg for første gang bekendtskab med lavendel latte, da jeg var tilbage i San Francisco. Det tog mig med storm, og efter hjemkomst kastede jeg mig ud i at lave lavendelsirup med formålet at anvende det i både i almindelig kaffe og i iskaffe.

Det blev en strålende succes, og siruppen viste sig også at passe enestående på blandt andet yoghurt og i havregrød, men så slap den op, og jeg fik ikke lige taget mig sammen til at lave en ny portion.

Her til morgen ville jeg så lave mig en kop kaffe og fik øje på den støvede krukke med tørret lavendel på hylden, og så slog det mig: Hvorfor ikke bare putte lavendel i den friskmalede kaffe under brygningen? Så det gjorde jeg.

Den malede kaffe og en god teskefuld tørret lavendel blev puttet i stempelkanden, den kogte vand fra kedlen blev hældt over, og så trak det ellers tre minutters tid, før det var tid til at bedømme eksperimentet med en slat mælk i.

Lavendelkaffe 1
Lavendelkaffe 2

Og resultatet bragte mig direkte tilbage i morgensolen på Fort Mason-molen: Bare tæer mod lun cement. Bølgeskvulp og blanke søløvesnuder. Den sprøde duft fra eucalyptustræernes lange blade. Et containerskib, der langsomt glider forbi Angel Island…

Jo, lavendelkaffe er uden tvivl et hit hos mig. Den her kop kaffe kommer jeg til at brygge mange gange, før jeg om fem måneder er tilbage på Black Point Café for at få min lavendel latte med havudsigt.

Advertisements