cibo-sausalito-3

På mange punkter er jeg meget glad for at bo i Aarhus, der for det meste er med på beatet og føles som en lille, intim storby. På andre punkter er jeg så træt, at jeg kunne lægge mig til at sove på stedet, blandt andet over at byen insisterer på at være bagud ift. at integrere nye tendenser.

Hvorfor tager ting så lang tid om at slå igennem i Aarhus? Særligt på madfronten synes jeg, at vi som by konsekvent vælger at lægge os kujon-agtigt i skyggen af København og andre storbyer i Europa. Det tog en krig, før sushirestauranter begyndte at skyde op, og alligevel er take away-scenen stadig svært domineret af pizza, sandwich, salat og burger. Så uopfindsomt!

Mandag formiddag havde jeg sat mig for at spadsere midtbyen tynd for at finde en café, der serverede pocherede æg – faktisk var tilbehøret ligegyldigt, jeg havde bare virkelig lyst til pocheret æg. Jeg var blandt andet rundt i hele latinerkvarteret, langs åen, ad Frederiksgade og på Frederiksbjerg, og klokken endte med at blive over middag, før jeg gav op. Nul steder med pocheret æg.

Morgenmad, brunch og frokost på samtlige af de caféer og restauranter, jeg passerede, består på æggefronten udelukkende af røræg, spejlæg eller kogt æg. Kun et enkelt sted havde de også croque madame, men that was it. Er pocherede æg mon bare ikke et fænomen, der er kommet til Aarhus endnu? Suk…

Edit: Jeg har nu erfaret, at de på menukortet hos Rarbar har Eggs Benedict. Det lugter jo immervæk lidt af pocheret æg, selvom der er hældt sovs ud over. Jeg tager det, som om der er håb forude.