San Francisco sourdough 1

Det er knapt to måneder siden, at jeg kom hjem fra endnu et visit i San Francisco, mit andet hjem, og blandt de mange ting, jeg savner ved dette sted, er det fantastiske surdejsbrød, jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Det san franciscanske surdejsbrød har en helt unik smag, og årsagen ligger i de specifikke bakteriekulturer og gærsvampe, der forekommer lokalt i området. Der er her helt præcist tale om henholdsvis en mælkesyrebakterie ved navn Lactobacillus Sanfrancisco og gærsvampen Candida Humilis.

Rygtet siger, at man kun kan få den helt rigtige smag frem i brødet, hvis det laves i San Francisco, idet den lokale stillehavståge, der ofte lægger sig som et tykt tæppe over byen særligt i sommerhalvåret, skulle være rig på førnævnte mælkesyrebakterie.

Ikke desto mindre har det ikke holdt mig tilbage i forsøget på at bygge en surdej op, som skal anvendes til at bage San Francisco sourdough-brød, såfremt alt går vel. Jeg har nemlig på denne hjemmeside købt en tørret surdejskultur til at kick-starte surdejen til dette specifikke brød.

San Francisco sourdough 2
San Francisco sourdough 3
San Francisco sourdough 4

Der fulgte i pakken brugsanvisning med til, hvordan jeg får startet surdejen op, og det er jeg nu i fuld gang med efter kyndig hjælp fra min søster, der har noget mere erfaring med den slags end mig.

Jeg er på tredjedagen nu og er nået dertil, hvor surdejen i hver krukke skal skæres ned til ½ cup hver 12. time og dernæst fodres med ½ cup vand og 1 cup mel (jeg bruger sigtet speltmel), før den overdækket sættes tilbage i sin lune krog.

Jeg er godt nok spændt på, om jeg får succes med foretagendet! Lige nu kunne jeg virkelig godt spise en tyk skive lun surdejsbrød med sprød, letsaltet skorpe og tandsmør. Måske det bliver en realitet inden for nærmeste fremtid…