Cibo Sausalito 1

Da min kammerat smed mig af i kystbyen Sausalito nord for San Francisco en tidlig formiddag, havde jeg endnu ikke spist morgenmad, så min plan var at gå langs med lystbådehavnen mod Fred’s Coffee Shop, som havde fået gode anmeldelser på Yelp.

Da jeg noget tid havde siddet ved vandet og nydt morgensolen, lyden af dovne bølgeskvulp, den smukke blå himmel og San Franciscos skyline på modsatte side, begav jeg mig nordpå. Det viste sig dog at være en længere gåtur, end jeg havde forventet, og pludseligt dukkede der ud af det blå en tiltrængt byge op over byen.

Jeg var heldig, at der ovre på modsatte side af vejen så ud til at være en café, så der smuttede jeg over i ly og besluttede mig hurtigt, da jeg så menukortet, at det var et passende sted at indtage morgenmaden. Der var tale om en café ved navn Cibo, og så havde de tilmed gratis Wi-Fi, win!

SausalitoCibo Sausalito 2
Cibo Sausalito 3
Cibo Sausalito 4

Nøj, det var heldigt, at jeg lige dumpede ind her, for det var virkelig den bedste morgenmad, jeg længe har fået! Jeg valgte de pocherede æg med cremet boghvede-polenta, mascarpone, vilde svampe og spinat. Er du vimmer, det smagte godt! Bliver helt sulten af at gense billederne…

Til maden valgte jeg en pink grapefrugt-sodavand, som var dejligt frisk og tilpas sød. I alt betalte jeg omkring 20 dollars for dette måltid inkl. drikkepenge, altså knapt 140 kr. Det synes jeg helt klart var pengene værd, og dette sted kan i høj grad anbefales!