Burns Night Supper 1

Lørdag d. 24. januar blev der afholdt såkaldt Burns Night Supper på min stambar, Highlanders her i Aarhus. Robert Burns, som er manden, der har lagt navn til eventet, er kendt som Skotlands nationalpoet, og Burns Supper er en tradition, der årligt afholdes omkring Burns’ fødselsdag d. 25. januar.

Burns Supper er generelt en middag til ære for Robert Burns, hvor man hylder hans liv og værker, og traditionen tro indgår både haggis og whisky, lige såvel som det hører sig, at fadet med haggis præsenteres med sækkepibemusik, hvorpå Burns’ digt “Address To a Haggis” efterfølgende bliver læst op med gæsterne stående.

Således foregik det også denne aften, hvor en af stedets skotske ejere, Karl, læste op på melodisk rullende skotsk, mens man kunne forsøge at følge med i den engelske oversættelse, der var blevet tilføjet ved siden af for give det en smule mening for os med blot tør skoleengelsk i bagagen.

Middagen bestod af fire retter til i alt 299 kr. per gæst, og al maden var lavet af stedets anden ejer, Julian, som i øvrigt havde fået ingredienserne til den famøse haggis fløjet over helt fra Skotland.

Burns Night Supper 2

Burns Night Supper 3

Der var godt fyldt op med tilmeldte til arrangementet (dog i overvejende grad mænd), og der var blevet dækket op ved langborde bagerst i lokalet, hvor jeg var en af de heldige, der blev inviteret til at sidde ved hovedbordet sammen med værterne, der dog desværre havde for travlt til overhovedet at nå at sidde ned under middagen.

Første ret var “cullen skink”, som er en traditionel skotsk, tyk suppe med majs, kuller, kartofler, rejer og løg, og den blev serveret med purløgsdrys på toppen samt brød on the side.

Det var faktisk en rigtigt lækker suppe, som mindede mig om amerikansk clam chowder, hvilket jeg holder meget af. Normalt er jeg ikke meget for varme skaldyr, men rejerne i suppen var lige tilpas, og alt i alt var det en virkeligt velsmagende ret. God start!

Til maden drak vi henholdvis øl eller whisky, men Highlanders har også nogle virkeligt lækre sodavand fra Ebeltoft Gårdbryggeri samt ginger beer, som jeg er stor fan af.

Burns Night Supper 4

Burns Night Supper 5

Burns Night Supper 6

Burns Night Supper 7

Derefter blev det tid til haggis, som efter den traditionelle hyldest i starten af middagen var kommet ud i køkkenet igen og portionsanrettet, mens vi spiste suppen. Jeg har aldrig før smagt haggis, men jeg har hørt det omtalt som noget klam hakkelse. Stemningen ved bordene var da også noget spændt og nysgerrig, da det blev serveret.

Udseendemæssigt vil jeg ikke komme nærmere ind på, hvad det ligner, men Julian havde trods alt forsøgt at gøre anretningen dekorativ med kartoffel-/kålroemos anbragt med fine hvælvinger ved hjælp af en stjernetylle, en god klump haggis ovenpå og til sidst whiskysovs ud over herligheden.

Og “herligheden” er ikke sarkastisk ment, for det smagte i særdeleshed pragtfuldt! Selve haggis’en havde konsistens som en tør millionbøf, men smagte mere spicy og kraftigt på en god måde.

Mosen var fed og cremet, og whiskysovsen var virkelig en klasse for sig. Men hvordan kunne den også være andet på en skotsk pub? Det var en eminent ret, og flere tallerkener blev decideret slikket rene. Jeg mindes ikke en eneste, der ikke var positivt overrasket over Julians haggis.

Burns Night Supper 8

Burns Night Supper 9

Haggis kommer i øvrigt i mange variationer alt efter egn og familiære traditioner, og smagen kommer også i høj grad an på kvaliteten af de anvendte råvarer. Det er i bund og grund en kødstuvning, der består af indmad fra får såsom hjerte, lever og lunger, og det er nok også dét, der afskrækker folk og giver haggis ry som værende noget klamt stads. Det er jo faktisk lidt en skam.

Alle portionerne af hver ret, der blev serveret, var lige store, og det gjorde, at jeg var lidt på den, da selve hovedretten blev serveret, for jeg var faktisk allerede mæt efter at have tømt min tallerken med haggis. Mine modstandere var primært store mænd, der nok vejer dobbelt så meget som mig i gennemsnit, så min mavesæk var i dén grad på overarbejde.

Ikke desto mindre skal man jo smage på det hele, så jeg gav mig også i kast med næste ret, der bestod af Venison Stew, en gryderet med kød, kartofler og kål. En meget meget tung ret, som dog smagte fortrinligt. Det var virkelig en ret, der også faldt i mændenes smag.

Jeg måtte desværre levne cirka 2/3 af maden på min tallerken, for jeg var overordentligt mæt, men var nødt til at sikre mig, at der også var plads til desserten.

Burns Night Supper 10

Burns Night Supper 11

Burns Night Supper 12

Sidste ret var en traditionel skotsk dessert ved navn hindbær-cranachan bestående af flødeskum, honning, ristet havre, hindbær og en whisky med det meget passende navn Raspberry Imperial Stout, og den blev serveret i et stort ølglas.

Der var store nydelsesudbrud flere steder fra i lokalet, og omend det var en velsmagende dessert, må jeg erkende, at det var lidt for meget flødeskum til min smag. Havde der været mere dominerende mængder af hindbær og whisky i, var jeg nok blevet en større fan. Jeg måtte levne halvdelen, men var ikke desto mindre mæt og tilfreds.

Samlet set var det en stor oplevelse med Burns Night Supper på Highlanders, og højdepunktet var helt uden tvivl Julians fantastiske haggis. Den måtte for min skyld gerne komme permanent på menukortet dernede. Just sayin’!

På Highlanders er der forskellige arrangementer med jævne mellemrum, eksempelvis whiskysmagninger og quiz-aftener, og i forgårs var der 80’er-fest i anledning af stedets 1-års fødselsdag. Det var et brag af en fest! Så hvis du ikke allerede kender stedet, kan jeg klart anbefale at slå vejen forbi ved lejlighed.