Miró 1

For præcis en uge siden var jeg en tur forbi Miró med et par af de bedste venner, der findes. Ejeren Toni tog godt imod os og kunne fortælle, at der var kommet en spritny menu på programmet, som vi ville være nogle af de første til at smage på.

Vi lagde ud med de sædvanlige bobler, Champagne Deutz, til 138 kr. per glas. Det var en af mine venners første tur på Miró nogensinde, så vi var nødt til at lægge ud med manér jo.

Det blev til fem retter hver plus vinmenuen. Man kan jo ikke tage forbi Miró uden at vælge vinmenuen til – det ville være synd og skam. Fem retter koster 568 kr., og vinmenu til fem retter ligeledes 568 kr., så regningen endte per person med at blive 1274 kr. Og det var som altid hver en krone værd!

Til at starte med kom der noget godt brød på bordet sammen med smør, løvstikkemayonnaise, safranmayonnaise og krydderfedt, mmmh! Det smagte simpelthen fantastisk, og jeg kunne sagtens spise mig mæt i dét alene. Men det valgte jeg heldigvis ikke at gøre.

Miró 2

Miró 3

Vi fik en lille overraskelsesret at starte på bestående af to smørbløde stykker laks med grøn crumble og mayo rørt på citrongræs. Det gik enestående sammen med den sprudlende friske champagne.

Min første officielle forret kom efterfølgende og var Yellow Finn-tun med sake-/limesaft-marinade, æblechips, løgrogn, avocado, æggeblomme og emulsion af persille. Smuk smuk ret! Og så smagte den i øvrigt også særdeles godt.

Vinen til denne ret var en 2012 VíaArxénta, Manuel Guerra Justo fra Monteri, Spanien. Den duftede en snert af grønne æbler og var rund og god i smagen. Fint match til tunen.

Næste forret bestod af kuller, stegt skind, sennepsfrø, syltede jordskokker, kartoffelcreme og en fond af jordskokker. Meget vinter-agtig ret og helt klart en af favoritterne denne aften.

Vinen til var en 2013 Riesling, Feinherb, Weingut Hain fra Mosel, Tyskland, som var dejligt mineralsk, rund, frisk og lidt melon-agtig i smagen. Skøn skøn kombi!

Miró 4

Miró 5

Meget utraditionelt sprang jeg en skaldyrsret over og lod de andre i selskabet nyde kongekrabbe med bisque, lardo og hasselnød, mens jeg i stedet valgte foie grasen med nyretapper, kirsebærmarengs, kastanjepuré, kastanjeflager, tonka og enebær.

Det var virkeligt en yndig og lækker ret, og jeg er ret glad for nyretapper, efter min søster introducerede mig til dette stykke kød, der sidder meget tæt på oksens nyrer og derfor får en lidt organ-agtig smag ikke ulig kød fra vildt.

Vinen til foie gras-retten var en 2012 Pinot Noir, Tabali, fra Limarí Valley, Chile. Den havde en fyldig bær-agtig aroma, en snert af peber og var meget lidt sød i smagen.

Hovedretten var rosa kalv med savoykål, kvæde, kartoffel, skorzonerod, persillecreme, vinaigrette og souffléfars af bl.a. andehjerte. Derudover blev der revet hvid trøffel ud over ved bordet. God og fyldig vinterret med noget gods i! Det var helt spændende at pakke den runde, grønne sag ud og finde ande-godter gemt indeni.

Miró 6

Miró 7

Miró 8

Miró 9

Vinen til hovedretten var en 2010 Printemps 1900, Domaine Sabbatt, Frankrig. Navnet angiver, at vinstokkene blev plantet i foråret 1900. Den smagte af mørke bær og havde både bitterhed og garvesyre på den gode måde.

Så var der jo nogle ved bordet, der skulle have ost. Jeg kan godt lide ost, men jeg kan bedre lide dessert, så det valgte jeg. Der var dog en bred palette af gode oste, som de to andre mæskede sig i, mens vi skålede hhv. i portvin og sød Riesling for mit vedkommende.

Vi var blevet en anelse beduggede og morede os godt. Miró-newbien i selskabet drillede den søde, unge tjener med blandt andet at hælde vand i det glas, hun skulle skænke vin i. Han måtte dog tage et telefonopkald udenfor, før hun kom forbi for at skænke, så da hun kom og spurgte, hvad han lige havde gang i, aftalte vi, at hun skulle komme igen, når han var tilbage og se overrasket ud, haha! Hun klarede det til UG, og vi andre morede os vældigt over skuespillet!

Desserten bestod af mandarinmousse, mandarinsorbet, mandaringelé, bagt marcipan og vanilleolie. Uhm uhm uhm! Lige noget for mig, der elsker det frugtige og ikke gider chokolade. Haps! Vinen til var en biodynamisk og fantastisk sødmefuld 2011 Riesling Auslese, Edelsüss, Georg Foster fra Tyskland.

Miró 10

Miró 12

Miró 11

Vi endte med at være de næstsidste, der forlod restauranten et stykke over midnat, og vi havde haft en fremragende aften i de hyggelige omgivelser med det rare og underholdende personale, hvoraf en af dem (vi nævner ingen navne her) tilkendegav ikke at have noget imod hængebryster, så længe de var lige lange…

Der blev sagt mange sjove ting i løbet af aftenen, og en af de mere uintenderet perverse var fra herren i vores selskab, der til den unge, søde tjener kom til at konstatere: “Jeg ta’r en ost og en kalv, og det er så bagfra”.

Og med dén sætning vil jeg runde dette indlæg af og blot endnu en gang varmt anbefale et visit på Restaurant Miró – det bedste spisested i Aarhus og omegn.