Grillerier 1

Åh, hvor har jeg dog nydt det sidste stykke tids fantastiske solskinsvejr! Det har dog betydet, at jeg har været en del væk fra computeren og i stedet har prioriteret at nyde eftermiddagene efter arbejde ude på altanen frem for at opdatere bloggen. Mit gæt er dog, at jeg ikke er ene om at have forsømt indelivet, og at nye indlæg herfra dermed ikke har været savnet i samme grad, som havde det været to uger med silende regn (de skulle dog komme lige straks, suk!).

Anyways, den solbeskinnede tilværelse ude på altanen har dog også medført andet end flødebollespiseri, for jeg fik til min store fornøjelse lokket husets herre til, at vi skulle grille en af de varmeste dage. Der blev dog købt flæskekød ind i troen på, at det var gode ben, men det skulle faktisk vise sig at blive rigtigt lækkert på grillen efter først at have fået en full body massage med en hjemmerørt marinade.

Dette indlæg bliver ikke en decideret opskrift med systematisk opstillet gennemgang af ingredienser og fremgangsmåde, da det er lettere at beskrive i fritekst. Så det vil jeg hermed forsøge imellem generøs tæppebombning af billeder.

Grillerier 2

Grillerier 3

Mens der blev tændt op i den lille Weber kuglegrill, fandt jeg et 11 år gammelt Isabellas-blad frem, hvor jeg tidligere på dagen var faldet over en opskrift på “verdens nemmeste barbequemarinade”, så den blev rørt sammen til halvdelen af de mange stykker flæskekød.

Opskriften er ganske rigtigt rørende nem, dog halverede jeg den til: 4 spsk. soya, 4 spsk. ketchup, 1 stort fed presset hvidløg og ½-1 spsk. olie. Jeg tilføjede også salt og peber, og så blev kødet ellers lagt i fad, smurt ind, vendt og prikket med stegenål i håbet om, at marinaden ville søbe godt ind i kødet. Det marinerede kød trak i fadet, mens grillen blev varm.

Så gik jeg i gang med kartoffelsalaten, og det blev naturligvis min succesopskrift på selv samme, der blev anvendt, omend med salatmayo i stedet for hjemmerørt mayo denne gang. Derudover kom jeg bittesmå perletomater i sammen med ærter, forårsløg og purløg. Kartoffelsalaten kom på køl, mens den grillede del af måltidet blev tilberedt.

Grillerier 4

Grillerier 5

Grillerier 6

Og så var det ellers tid til, at kødet kom på grillen. Der var otte stykker flæsk i bakken, og dem, der ikke var blevet marineret, fik et gavmildt drys salt på hver side. Mens det sydede og spruttede, nød vi den lune aftensol og et par kolde drikke på havebænken. Aaah! That’s life…

Imidlertid udvikledes der efterhånden enormt meget os, da flæskestykkerne begyndte at svede fedt ned på de varme kul. Hvis mine naboer læser med: Undskyld! Heldigvis bor vi på øverste sal, så det var forhåbentligt kun duerne, der led.

Det gode ved den lille Weber-sag er jo, at der er et låg, der kan smækkes på, så det benyttede vi os af for ikke selv at pådrage os en ond røgforgiftning. Min kæreste bandede noget over røgen og svor, at grilleri er noget, fanden har skabt, men jeg synes altså, det er noget af det allerhyggeligste og sommeragtige – også selvom man kommer til at stinke slemt af det!

Ud over flæsk og kartoffelsalat endte aftenens måltid også med at bestå af hvidløgsbrød og portobellosvampe, der fik lov at overtage pladsen på grillristen, efter kødet var blevet taget af. Og så var vi ellers klar til at spise.

Grillerier 7

Grillerier 8

Grillerier 9

Skønt og sommerligt aftensmåltid! Det var dog for meget mad til blot to personer, så det var god timing, da en af min kærestes venner spontant kom forbi efter træning og var godt sulten, så han ryddede lige resten for os.

Marinaden var i øvrigt et hit, og flæskestykkerne smurt ind i dette var ifølge min overbevisning klart at foretrække frem for dem, der kun havde fået salt. En absolut anbefalelsesværdig måde at spise “stegt flæsk” på.