Kænguru 1

Billederne her er fra sidste gang, vi fik kængurusteak herhjemme. Det var førhen en spise, der kom på middagsbordet cirka en gang om ugen, da Irma som fast sortiment solgte dette australske vildt for sølle 56 kr. for en pakke med to steaks.

Men nu har Irma slået op med Aarhus, så hvis der skal nydes kænguru, skal de købes hos Salling til omtrent dobbeltpris. Selvom det er fra præcist samme leverandør, Kalu. Fordømt! Derfor er det ikke længere nær så hyppigt, at der spises kængurusteaks herhjemme. Men når der så endelig gør, bliver det nydt næsten endnu mere end tidligere. For det smager altså noget nær fantastisk!

Og så gør det mig i øvrigt også glad at vide, at det er kød fra et dyr, der lever fro og frit i Australien, indtil det bliver skudt ned af en gut med et gevær, der er ansat til at holde vildtbestanden nede på et bæredygtigt niveau. Det er naturligvis ikke så miljøvenligt, at kødet så transporteres hele vejen til Danmark, men det vælger jeg at acceptere, fordi mine smagsløg har fået u-hellige nykker i dette tilfælde ;-)

Kænguru 2

So here you go: To styk billeder af den perfekt rødstegte kængurusteak jeg fik, sidste gang det var på menuen. Og så med skivede ovnkartofler, bearnaise og en sprød salat med spinatblade, cherrytomater og rigelige mængder smørblød avocado.

Jeg gør i øvrigt ikke andet end at drysse med salt og peber på begge sider af steaken, før jeg steger den nøjagtigt som et godt stykke oksekød i en klat smør på panden et par minutter på hver side.

Smagen er lidt mere sødlig-saftig end oksekød, og nogle gange kan der være lidt aner af leversmag over kødet. På den gode måde, vel at mærke, lige som dansk vildt også kan have det. Tag og prøv det, hvis der er en Kalu-forhandler nær dig :-)

Reklamer