Wok Square 1

INFO D. 1/2 2016: WOK SQUARE ER DESVÆRRE LUKKET PERMANENT!

Det er efterhånden noget tid siden, vi har fået take-away fra Wok Square, så indlægget her har været planlagt i nogle måneder, uden at jeg har fået taget mig sammen. Men skrives skal det, for ud over at kunne anbefale stedet har jeg også fået taget nogle bedre billeder af deres menukort, som stedet ikke selv har gjort tilgængelig på nettet.

Jeg har tidligere skrevet om Wok Square i dette indlæg, og i mellemtiden har jeg konstateret, at rigtigt mange klik her ind på bloggen skyldes mine billeder taget af stedets menukort, der hænger på deres vindue.

Sidst vi besøgte Wok Square, havde de dog printet deres menukort ud på A4-ark og lagt ved kassen, så man kunne tage et med sig, hvilket jeg også benyttede mig af. Jeg har taget et par billeder af det (i ordentlig belysning denne gang) og håber, de hermed kan være til nytte for andre også.

Wok-Square-menu-20150306-side-1
Wok-Square-menu-20150306-side-2
Wok Square 2

Og lad mig lige endnu en gang slå fast: Deres and er himmelsk! Sprød, saftig og mør. Og tilbehøret i form af blandt andet hele champignon, peberfrugt, gulerødder og squash er knasende sprødt og friskt, så man er ikke et sekund i tvivl om, at der anvendes råvarer af fin kvalitet.

Som også nævnt i det første indlæg om Wok Square vil jeg dog lige gøre opmærksom på, at både rød peberfrugt og chili er skåret på skrå i retterne, så man skal være opmærksom på ikke at forveksle de to, hvis man har sårbare smagsløg ;-)

UPDATE:
Der er kommet nyt menukort ved Wok Square. Dette er derfor i dag d. 8/3 2015 lagt op herinde i stedet for det gamle, så det nu er up to date.