Miro 1

I lørdags stadsede jeg mig op og drog med min kæreste til yndlingsrestauranten Miró for at fejre min fødselsdag med liflig forkælelse for ganen. Det var en drønhyggelig aften, og det var faktisk ret længe siden, at vi havde været på Miró bare os to uden følgeskab af venner eller vores kære søskende.

Jeg har jo skrevet om Miró et utal af gange før, så stedet får ingen videre præsentation i dette indlæg, som mest af alt bliver en kort gennemgang af aftenens gode mad og skønne vine, og så er der naturligvis billeder af herlighederne.

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at tage billeder den aften og havde ladet det gode kamera blive hjemme, men Toni (stedets ejer, som efterhånden kender os godt) og min kæreste blev hurtigt enige om, at det næsten var en skam. Så jeg ombestemte mig og satte min lid til, at mobilkameraet kunne yde maden lidt justice.

Miro 2

Vi startede med et glas cava hver, og som Toni selv sagde, så behøvede han ikke en gang at præsentere den, for vi kender den så godt efterhånden, haha! Jeg er ikke særligt vild med bobler, men denne cava er altså ganske udmærket. Navnet husker jeg ikke, men flasken kan jeg genkende til enhver tid.

Til boblerne fik vi tre små hapsere til at vække appetitten: Den velkendte syltede minipeber med humusfyld, et stykke godt oksespidsbryst med rødbede-mums og den lækreste lille tun-hapser med knas og ingefær.

Den første forret havde jeg overvejet helt at vælge fra, men i sidste øjeblik besluttede jeg at tage det hele med undtagelse af osten – og hvilket held! For det, der havde afskrækket mig ved første forret, viste sig at gøre denne ret til min favorit den aften: Østers.

Der var tale om en ret med en fin stribe torsk, fine små stenbiderrogn, åh-så-cremet østersemulsion, porrespiraler og rugbrødsknas. Og det var i dén grad det gode ved østers, der kom frem dér i perfekt kombination med det løg-agtige. Helt formidabelt! Og se også lige, hvor fin retten tager sig ud her ovenfor.

Miro 3

Vinen til den første forret var en 2012 Sauvignon Blanc, Single Vinyard – Errazuriz fra Anaconcagua Costa, Chile. Den havde en aroma af hyldeblomster og stikkelsbær på en både frugtig og frisk måde, men smagen var alligevel sart og fin pga. den lette syre. Ja, nu skal jeg ikke lyde for smart, men det var præcis sådan, min oplevelse var af den.

Næste ret var pighvar med selleri, radisefrø, tapioka og brunet smør. Meget vinteragtig ret, og det smagte fyldigt på den helt rigtige måde. Vinen var en tysk 2009 Riesling, Von Racknitz -Vom Schieferboden fra Nahe, og Toni beskrev den med ord som “knuste sten”, og lige præcis den smagsnuance kunne jeg godt følge foruden den skønne dominerende petroleumduft, som jeg holder gevaldigt af.

Tredje forret var nedenfor viste jomfruhummerrulle i en bisque (fancy navn for en slags skaldyrssuppe), sort pasta, persillerodschips, karry og et drys af dild. Udsøgt ret – helt klart også en af aftenens favoritter.

Miro 4

Miro 5

Vinen til jomfruhummeren var en 2010 Bourgogne Chardonnay, Bernard Moreau fra Franking. Vi undrede os over glasset med stor diameter til denne vin, og Toni kunne berette, at med hvidvine, der har ligget på eg som denne, nyder man dem som regel af glas med stort omfang for at opnå den optimale smag på tungen. Den skal nærmest smages med hele munden. Så det gjorde vi, og den var god.

Efterfølgende ret kan jeg vist roligt konstatere var min kærestes favorit denne aften. Den bestod af stegt foie gras med sprængt gris, svær, perleløg og kål. Og det der lille højhus af fast og fedt svin var noget, der gik rent ind ved herren! Og jo, kvinden her fandt det også særdeles lækkert. Utroligt saftigt, så det næsten sev mellem tænderne, når man satte dem i.

Vinen var en østrigsk 2009 Pinot Noir, Reserve – Buchegger, Niederösterreich. Den havde en gennemtrængende duft af jordbær, men en god del garvesyre, som jeg lige skulle vænne mig til.

Miro 6

Og så kom hovedretten, som jeg havde glædet mig rigtigt meget til. Og se da lige, hvor fin den var! Den bestod af vagtel, oksemørbrad, skorzonerrod, spinat og røget kartoffel. Lækker lækker ret, men jeg var begyndt at blive ret bedugget, så stikordene på mit papir er altså sluppet op her.

Vinen var en skøn italiensk Barolo fra 2007, Cantine dei Marchesi di Barolo, Piemonte. Smagsnuancerne har jeg glemt, men den var helt sikkert god, for der blev drukket godt til.

Sidste ret var desserten, der bestod af ananas, kiksekage, vanille, brændt marengs og crumble. Og igen var det en fantastisk oplevelse – faktisk blev jeg et øjeblik fuldstændigt ædru, da jeg smagte den pragtfulde ananassorbet! Er du da vanvittig, den var lækker! De små mørke chokoladeklatter som en del af den moderne kiksekage måtte min kæreste overtage, men resten gik rent ind.

Miro 7

Vinen til desserten var en fransk sauterne fra 2006, Chàteau Piada, Barsac-Sauternes, og den havde noter af både ananas og hyldeblomst, erindrer jeg. Efterfølgende rundede vi af med et par glas røget whisky og en sludder med Toni, som i øvrigt bemærkede, at jeg var blevet knapt så fuld denne gang, haha!

Regningen blev på 2 x 6 retter à 628 kr., 2 x 6 vine ligeledes à 628 kr. samt 2 x whisky. Cavaen insisterede Toni på var på huset. Han er en god mand, er han. Og vi besøger ham og hans fantastiske personale igen til Gastro Week i februar, og så tager jeg det gode kamera med. Jeg glæder mig allerede!