Tirsdagen var min eneste hele dag i Milano, og jeg tog først en tur hen omkring deres imponerende og gigantiske domkirke med et væld af krummelurer og spir. Derefter spadserede jeg lidt rundt i byen og nød den smukke arkitektur og tog nogle ture rundt i byen med de gamle, gule sporvogne.
Dagens højdepunkt var dog det store spasted Termemilano ved Porta Romana, hvor jeg tilbragte et par timer i indendørs spabade, biosaunaer, dampbade, udendørs boblebade og en sauna indrettet i en gammel sporvogn i den storslåede have. Fantastisk sted, som i øvrigt også havde fri snackbuffet med blandt andet frugt, grønt og te ad libitum!
Om aftenen var planen så at finde noget god, klassisk italiensk mad, og jeg søgte inspiration i mine medbragte guidebøger, før jeg drog afsted. Første sted var dog lukket og lavet om til noget café, så jeg sprang på metroen igen og videre til plan B på Via Manfredo Camperio. Jeg kom dog på vejen til det planlagte sted forbi en anden restaurant, der så lovende ud, så jeg valgte den i stedet: Antica Osteria Milanese.
Jeg bestilte et glas rødvin, en fanta, en omgang carpaccio grana e rucola (“parmesan og salat”) til hovedret, ost efterfølgende og slutteligt tiramisu til dessert. Tjeneren spurgte dog, om jeg var interesseret i et-eller-andet, som jeg egentligt først troede var rødvinen, så jeg sagde bare ja tak. Italienerne er ikke alle lige gode til at gøre sig forståelige på engelsk.
Det viste sig dog at være bresaola – er mit gæt – og det smagte skønt! Intet tilbehør eller noget, blot ren lufttørret oksekød med den helt rigtige smag. Der var sat en kurv med lækkert brød med sprød skorpe på bordet samt den obligatoriske olivenolie, som jeg tog rigeligt for mig af.
Der var 3-4 andre selskaber i den lille restaurant, og de var to om at servere, hvoraf jeg gætter på, at den ældre af dem var ejeren af restauranten. Meget flinke mennesker, og særligt den yngre tjener var meget snakkesalig og imødekommende. Generelt super god service, som det også lader til, at anmelderne på Tripadvisor overordnet er enige om.
Rødvinen kom i øvrigt på bordet i en lille karaffel, så jeg selv kunne skænke op, når jeg ville have mere. Det var en ganske udmærket rødvin, og der var jo rigeligt af den.
Så kom min carpaccio, og den var bare himmelsk! Kødet var så blødt og fint, at det nærmest delte sig af sig selv på tungen, og der var drysset godt med grøn salat og parmesan ud over herligheden. Jeg tog selv og tilføjede nogle dryp olivenolie, og så var det helt perfekt!
Jeg uploadede billedet her ovenfor på facebook efterfølgende hjemme på hotellet, og der var flere af mine venner, der var parate til at smide, hvad de havde i hænderne, og komme ned og hjælpe mig med at spise op. Det var virkeligt også fantastisk velsmagende! Så simpelt, og alligevel så godt…
Efterfølgende kom en tallerken ind med tre store stykker ost på. Ikke noget tilbehør, hvad jeg egentligt godt kunne have brugt. Skimmelosten var ganske standard, og den smagte af en del på den gode måde, uden dog at være storslået. Den hårde ost var den bedste og smagte à la den røde primadonna. Den bløde ost var gummiagtig og ret kedelig, så den efterlod jeg en stor del af.
Men så kom tiramisuen! Den var enormt lækker og faktisk bedre end den, jeg havde fået aftenen forinden. Den var mere blød og mindre kageagtig, den her, og den havde suget godt med sprut til sig. Mums, den var god!
Jeg var efterhånden ved at være stopmæt, og det havde også været nødvendigt at slå mave i 20 minutters tid efter osten, for selvom retterne ikke ser ud af meget, så fyldte de noget så gevaldigt i maven, omend på den gode måde.
Efter desserten kom den yngre tjener hen med en espressokop med en tyktflydende gul masse. Det smagte godt og kraftigt, og han fortalte efterfølgende, at det er lavet på æg, sukker og en likør, jeg ikke husker navnet på. Det er åbenbart samme koncept som limoncello, som jeg nævnte i gårsdagens indlæg: En slags ganerenser efter maden.
Men jeg slap ikke endnu. For han kom efterfølgende også med et glas grappa. Ikke ligefrem min favoritdrik, men jeg var høflig og nippede til det, indtil jeg måtte opgive og erkende, at det var for skrappe sager til mig. Jeg fik tilbudt en erstatningsdram, men takkede nej og måtte hellere bede om regningen.
Samlet kom jeg af med blot 35 euro (godt 260 kr.)! De tog efterfølgende og beholdt kvitteringen lige som på den anden restaurant, jeg havde været på dagen inden, så jeg fik ikke bemærket, om alt var blevet medregnet, men jeg har på fornemmelsen, at jeg blev forkælet lidt ekstra. Så jeg lagde en slat drikkepenge og takkede for en god aften med nogle hyggelige snakke og ikke mindst fremragende mad.