Casa do Alentejo 1

Ja, her kommer så endnu en beskrivelse af en middelmådig restaurantoplevelse. Ikke desto mindre er det et sted, der er rost til skyerne både i guidebøgerne og rundt omkring på nettet, hvilket også var en tungtvejende grund til, at vi besøgte stedet.

Maden er traditionel portugisisk mad fra Alentejo-provinsen, og det er vist efterhånden ikke nogen hemmelighed længere, at jeg ikke er stor fan af det portugisiske køkkens tunge retter. Det kendte vi dog endnu intet til på dette tidspunkt, som var en af de første aftener i Lissabon, og vi valgte at følge guidebøgernes råd og opleve dette sted.

Casa do Alentejo ligger i gaden Rua das Portas de Santo Antão, som er fuld af restauranter, men stedet her er lidt mere hengemt uden borde og stole på gaden, som ved de fleste andre, og facaden er også lidt speciel. Øverste billede er fra indersiden af indgangen.

Casa do Alentejo 2

Hvis man billed-googler “Casa do Alentejo”, kan man se, at det er et meget specielt og elegant sted med store sale, kakkelbeklædte vægge overalt og smukke udskæringer. Man bør nemlig besøge stedet i forhold til indretningen og den gamle bygning, der er fra 1800-tallet, hvis ikke for maden.

Huset fungerer ud over som restaurant også som mødested for folk fra Alentejo-provinsen, og restaurantens køkken skulle overvejende servere regionale egnsretter fra Alentejo, som vi så fik fornøjelsen af at prøve denne aften.

Der så ud til at være fuldt hus, men vi kunne sagtens få et bord uden ventetid, da vi var kommet op på 1. sal, hvor restaurant-delen af huset er placeret. Der er flere rum, hvor der dækkes op til spisende, så man kan med stor sandsynlighed ikke gå forgæves.

Casa do Alentejo 3

Casa do Alentejo 4

Vi valgte en lille flaske vinho verde og for mit vedkommende også en cola til maden. Min ret bestod af laks og kartoffelmos, og det blev serveret sammen med nogle forskellige kogte grøntsager i en lidt speciel marinade, der primært bestod af olie.

Generelt virkede retten noget udkogt og var ikke synderligt velsmagende. Retten var tung og lidt kedelig, hvis jeg skal være ærlig. Kartoffelmosen var dog fin og fisken ligeså, men det var ikke nogen wow-oplevelse. Jævnt kedeligt.

Min kæreste bestilte noget svinekød, som blev serveret sammen med ris og noget, der smagte fuldstændigt som flydende æblegrød. Det var det sikkert også. Han berettede, at det smagte fint nok, men det var vist en lidt spøjs sammensætning.

Casa do Alentejo 6

Casa do Alentejo 5

Der var generelt god service, og tjenerne var flinke, men de havde travlt, og der sad nogle gæster lidt fra os, der havde ventet rigtigt længe på deres regning, kunne vi observere. Der gik da også lidt tid, før vi fik vores mad, men stemningen var jo fin, og der var meget at kigge på i ventetiden, eftersom væggene omkring os var udsmykkede med kakkelmalerier til den store guldmedalje.

Min kæreste og jeg fik blandt andet diskuteret, hvorvidt en hund på et af motiverne kigger igennem benene på en dreng eller snuser selv samme dreng i numsen. Jeg mindes ikke, at vi nåede til enighed, før vores retter kom på bordet.

Efterfølgende var jeg så mæt, at jeg både levnede og var i tvivl, om jeg kunne spise dessert. Jeg besluttede mig for desserten, men det viste sig, at de var løbet tør for den, jeg ønskede, og så nøjedes vi med at bestille en dessert til min kæreste: Chokolademousse. Troede vi.

Casa do Alentejo 8

Casa do Alentejo 7

Chokolademousse er vist noget andet i Danmark, end det er i Portugal. I hvert fald var det, min kæreste fik serveret, flydende, og der var et lag ovenpå, der mindede meget om æggesnaps. Den øverste del hjalp jeg ham lidt med, for det smagte egentlig udmærket i moderate mængder.

Da han nåede ned til chokolade-delen, viste det sig at være noget, der mest af alt mindede om browniedej. Det smagte da af chokolade, men konsistensen var simpelthen for underlig. Ja, faktisk noget vammel – og særligt i kombination med æggesnaps!

Det er første gang, jeg har oplevet, at min kæreste ikke spiste en dessert op. Og jeg kan sådan set godt forstå ham. Vi fik regningen, som var fornuftig nok, men nok til den lidt dyrere ende ift. Lissabon-standard, men absolut billig ift. danske priser.

Casa do Alentejo 9

Casa do Alentejo 10

Efter maden gik vi lidt rundt i bygningen og så de fine sale med kakler, lysekroner, det antikke møblement og mærkede historiens vingesus. Det er et mægtigt fint sted, som man i øvrigt godt kan gå ind, selvom man ikke har tænkt sig at spise på restauranten. Det var i hvert fald mit indtryk.

Det skal naturligvis ikke udelukkes, at stedet laver noget lækker mad, men det, vi fik den aften, var altså ikke sådan helt fantastisk godt. Men så fik vi prøvet dét, og selvom mine madoplevelser i Lissabon har været noget svingende, har jeg stadig et par indlæg med GOD mad dernede fra i ærmet. Bare vent!