Andorra 1

Og nu et indlæg om maden i Lissabon. Mildest talt bør man generelt ikke tage til Lissabon for deres mad. Det tog os noget tid, men det lykkedes os et par gange at finde nogle steder, der lavede udmærket mad, men så var vi også oppe i det, de lokalt ville kalde gourmet.

Når man spiser ude i Lissabon, er det tydeligt, at maden først og fremmest skal mætte, og at madens smag og sundhedsværdi kommer i anden række. Det var i hvert fald det indtryk, jeg fik. Portionerne er generelt store, og hvis man er heldig at få tilbehør til sin mad, passer det sjældent specielt godt til primærretten.

Et insidertip fra en veninde forklarede, at der normalt serveres kogt kartoffel til fiskeretter og både pommes frites og ris(!) til alle kødretter. Det var dog ikke helt sådan hver gang, men det er en god hovedregel at have i baghovedet. Desuden skal man ofte bestille salat eller andet grønt ved siden af, hvis man ikke vil risikere kun at få kød og kartofler/ris.

Andorra 2

Hvad jeg har lært af rejsen er, at man i søgen efter god mad i reglen bør undgå det store Restauradores-område og Baixa-bydelen, som er de mest turistede. Der er et rend uden lige af turister, og de fleste af restauranterne er også i høj grad besøgt af turister.

Desuden siger min intuition mig efter at have smagt portugisisk mad, at det ikke nødvendigvis er et kvalitetstegn, at der er mange portugisere på restauranten, for de har generelt nok et lidt andet forhold til, hvad der er god mad, end jeg i hvert fald har.

Anyways, vi spiste rent faktisk sen frokost på en restaurant i Restauradores-området en dag, og det blev på Restaurante Andorra – faktisk lidt et tilfælde, at vi endte her. Men vi var sultne, og de havde mad og ledige pladser ved bordene.

Andorra 3

Tjenerne var høflige og snakkesalige, og da jeg spurgte, om de kunne anbefale enten de dampede blåmuslinger eller risretten med skaldyr, blev jeg rådet til at vælge sidstnævnte, da muslingerne mere var en slags forret og ikke kom med så meget andet (sådan er det generelt – man skal ikke forvente at få andet end præcist det, der står på kortet, altså intet tilbehør what so ever). Så valget blev en risret med skaldyr til mig og en cola til. Min kæreste valgte lammekotelet og en fadøl.

Der kom som altid småretter på bordet med det samme, som er noget, man skal betale for, hvis man spiser af det, men ellers kan man høfligt takke nej, og så tager de tingene ud igen. Vi var ikke interesseret i noget af det, og da vi fik vores bestilte retter, spurgte tjeneren selv, om de måtte tage det ud igen.

Der blev hældt både cola op i mit glas samt øst på min tallerken fra den gryde, som risretten var blevet tilberedt i, og som i øvrigt forblev på bordet, så jeg selv kunne tage mere, når første portion var spist op. Generelt var tjenerne meget høflige og opmærksomme både før, under og efter maden.

Andorra 4

Risretten er vist det, som man kalder det portugisiske svar på den spanske paella, dog med ris-delen i en mere “sovset” variant og så med forskellige muslinger, et par store rejer og en krabbeklo i. Det mættede godt og var i det hele taget en udmærket frokost.

Min kæreste var også godt tilfreds med sit lammekød, som var velstegt og saftigt. Han fik i øvrigt både pommes frites, ris og lidt grøn salat til sin ret. Vist ret standard og lidt kedeligt tilbehør, men alt i alt som forventet af et turiststed som dette.

Maden er generelt noget billigere i Lissabon, men turistede steder synes jeg ikke, at det mærkes så tydeligt. Jeg har ikke gemt regningen fra dette sted og husker ikke, hvad vi gav, men vi var tilfredse og har også fundet prisen fornuftig nok til, at vi valgte stedet.

Andorra 5

Indlægget her skal ikke forstås som en konkret anbefaling af stedet, men nærmere som en beskrivelse af, hvordan en restaurant i de mest turistede dele af Lissabon kan være. Skulle jeg besøge byen en anden gang, ville jeg holde mig helt fra disse områder, når sulten melder sig. Men alt i alt var dette slet ikke et dårligt sted – blot meget standard.

I øvrigt står menukortet på flere sprog, blandt andet engelsk og svensk, og tjenerne er generelt også gode til at kommunikere på engelsk. Drikkepenge er en god skik i et relativt fattigt land som Portugal, og vi lagde som udgangspunkt mellem 5-10% ekstra i drikkepenge alt efter oplevelse med betjeningen.

Den første aften var vi endt i Baixa tæt på havnefronten, og vi var svært sultne og valgte derfor en af de sidste restauranter på strækningen. Jeg fik en millimetertynd bøf med et stykke pålægsskinke ovenpå! Og så var der ellers pommes frites rundt om, men ingen dyppelse. Velkommen til Lissabons gastronomiske verden! En god flaske vinho verde og en fantastisk serviceminded tjener vejede dog godt op for det. Men det var ligesom startskuddet på en ferie, hvor man skulle lede godt efter den gode mad… Flere indlæg coming up!