Hindbær

Sidste weekend tilbragte jeg i familiens sommerhus på Fyn, og lørdag morgen stod på morgenmad plukket direkte af frugttræerne på en spadseretur igennem haven og baghaven i den lumre sommermorgen.

Både katten (Chili) og mit nye kamera var med på morgenturen. Faktisk var det Chilis idé det her med, at vi skulle en tur ned i baghaven og kigge efter fugle og “farlige pinde”, og jeg lod mig let overtale og så i samme ombæring mit snit til at få øvet mig lidt med kameraet og dets mange funktioner.

Der blev taget et hav af billeder med forskellig skarphed, lysstyrker og vinkler, og de fleste skal ikke bruges til noget, men var blot for øvelsens skyld. Der kom dog også nogle rigtigt fine billeder ud af det, og nogle af dem har jeg tænkt mig at poste i dette indlæg, der skal handle om sommerens gaveregn af bær.

Æbletræet

Chili

Æbletræet har altid stået ud for hovedhuset i starten af haven, og det har haft både gode og dårlige år. Jeg husker, da det en gang stod som en krøbling med enkelte krogede og halvskaldede grene efter en hård omgang med sygdom, og jeg husker det ligeledes sundt og bugnende af store, flotte æbler.

Da jeg var lille, og mine morforældre stadig levede, var der et år, hvor der kun var ét eneste æble på træet. Alle vi børn fik at vide, at vi ikke måtte plukke æblet, selvom det hang der noget så rødt og fristende. Det endte i stedet med, at min fætter var så fræk at tage en bid af æblet, mens det hang på træet. For det var der jo ikke nogen, der havde forbudt os.

Træet står i år flot og fyldt med endnu umodne æbler. Min elskede gamle kat er begravet under det, og siden har træet faktisk stået smukt hver år. Han elskede at ligge under æbletræets svalende skygge, når han var med i sommerhus, så det var kun passende, at han fik lov til at ligge der i efterlivet og passe på sit træ.

Kirsebær

Fugleskræmsel

Midt i overgangen mellem haven og baghaven står det smukkeste kirsebærtræ, og det svulmer i den grad af store, spændstige bær i år! Det er ét stort tag-selv-bord af sødme og saftighed, og bærrene kan næsten ikke komme til for hinanden, så tæt hænger de. Hvepse og svirrefluer summer fornøjede rundt og tager for sig af godterne, og ligeledes gjorde jeg placeret på den blå stige, så jeg kunne nå grenene.

I år er der sat et fugleskræmsel op i træet, så vi var sikre på at komme til fadet, før fuglene havde spist alle kirsebærrene. Men om skræmslet rent faktisk har virket, eller om der bare er så mange bær, at både mennesker, fugle og insekter ikke kan nå at tømme træet, skal jeg ikke kunne konkludere. Men mange bær er der i hvert fald, og de smager noget så himmelsk!

I baghaven er der mange træer, buskadser og krat, men også et fint stisystem af græs rundt ad flere veje. Det er lige noget for en eventyrlysten kat, der gerne vil lege og jagte naturens mange lyde. Så Chili og jeg endte hurtigt nede i baghaven, hvor der i skellet ind til naboen vokser de fineste hindbær – et væld af skiftevis modne og umodne bær, der tager sig yndigt ud på første billede. Haps! Så var det mørkerøde bær på billedet væk…

Solbær

Der er to solbærbuske i haven, og særligt den ene busk er fuldstændigt bombarderet med tunge, sorte bær, der tynger grenene så meget, at busken på det nærmeste ligger hen ad græsset for tiden. Jeg elsker disse søde bær, og jeg spiste mange håndfulde solbær til morgenmad den dag.

Tæt på solbærbusken i den øverste del af baghaven er der et lille anneks, der i dag kun bruges til opbevaring af haveredskaber, hvor det tidligere har været benyttet af overnattende gæster. Op ad annekset kravler en livlig hyld, der hvert forår blomstrer lystigt og giver anledning til at koge hyldeblomstsaft.

Bag dette anneks er der også utallige buske med bær, og en af disse er en stikkelsbærbusk. Den står noget i skyggen af annekset, og billedet blev derfor ret mørkt. Ikke desto mindre er det tydeligt, at busken bærer nogle yndige røde stikkelsbær – lige til at spise. Så det gjorde jeg.

Stikkelsbær

Chili-putten

Chili syntes, at jeg begyndte at blive lidt kedelig, men hun blev god igen, da jeg fandt en velegnet pind, hun kunne jagte igennem krattet efter først i tilstrækkeligt lang tid at have ligget koncentreret på lur og nøje udtænkt sin angrebsplan.

Vi var kommet helt ned i bunden af baghaven og ud, hvor solen igen begyndte at kunne trænge igennem bladdækket. Der er en smuk kornmark i bunden af haven, der giver et fantastisk lys og farvespil. Da mine morforældre stadig levede, voksede der ærter på denne mark. Det nød vi børn godt af hver sommer! Ærgerligt, at ejerne for cirka 20 år siden gik over til korn i stedet.

Vi spadserede op mod haven igen og gjorde endnu et stop bag annekset, hvor de yndigste ribs hang og dinglede tungt på buskens grene. Rysteribs var en af mine favoritspiser om sommeren, da jeg var barn, men denne morgen stod den blot på ribs au naturel. Syrligsøde og spændstige, så skindet nærmest poppede i munden, når jeg tog en bid. Og se lige, hvor smukke de er! De ligner nærmest glasdråber…

Ribs

Mine tænder løber helt i vand, mens jeg sidder og skriver dette indlæg og kigger på billederne. Hvor er det skønt med sådan en have i sommerhuset, hvor man kan gå og hapse af de friske bær og nyde deres skønhed, som de hænger der så elegant og fristende.

Chili var dog uimponeret, og da vi vendte tilbage til terrassen efter vores morgengåtur, fik hun kort efter færten af en due og forsvandt ned i baghaven igen. Jeg blev derimod draget ud på forterrassen ved duften af nybrygget kaffe, der netop var blevet serveret. Sådan kan man prioritere så forskelligt, men vi havde dog begge nydt turen rundt i haven i hyggeligt selskab. Og nu har I også fået en rundtur i haven med de mange sommerbær.