Mefisto 1

Mefisto har længe været et af mine absolutte favoritsteder at nyde lækker mad til fornuftig pris i Aarhus, men efter sidste besøg for et par uger siden blev min veninde og jeg enige om, at vi vil til at kigge os omkring efter et nyt stamsted. Ganske vist har de for nyligt fået nyt menukort med flere fristelser, men kvaliteten er bare dalet for særligt deres halve hummer.

Det var en halvlummer sommerdag, da vi besluttede at lægge vejen forbi Mefisto, hvor vi fik plads ude i den charmerende, overdækkede gårdhave. Fasciliteterne kan jeg ikke sige et ondt ord om, og med tilstrækkeligt mange tæpper i enden kom jeg også op i nogenlunde normal højde i forhold til min veninde, der sad på den noget højere bænk over for mig.

Mefisto 2

Mefisto 3

Vi fik hurtigt menukort og brød på bordet, og servicen var helt, som den skulle være. Dippen til brødet var lavet af bagt peberfrugt, men smagte ifølge mine smagsløg lidt mystisk, så olivenolie at dyppe i ved siden af ville have været rart.

Der var ud over nye retter også kommet nye drikkevarer på menukortet, blandt andet druemost enten hvid, rød eller rosé. Jeg spurgte tjeneren, hvor meget der var i flasken, da de stod til 55 kr. stykket, og hun mente, det var en halv liter. Jeg bestilte en rosé, og det viste sig, at flasken blot var 30 cl. Ret pebret for en druemost, der i øvrigt var ret kedelig smagsmæssigt.

Min veninde var fornuftig nok til ikke at tage chancen og valgte i stedet et glas hvidvin til maden. Prisen på druemosten var jo cirka det samme, som man giver for et glas god vin, og dén fejl begår jeg ikke igen!

Mefisto 4

Min veninde og jeg besluttede os for at bestille to retter: Hun bestilte sin elskede salat med gedeost, og jeg bestilte en af de nye retter: En omgang carpaccio. Gedeosten var som altid fremragende ifølge min veninde, og carpaccioen var yderst velsmagende, omend med lige rigelige mængder ost ud over, som til sidst blev stablet ude i kanten af tallerkenen.

Oksekødet var rødt og saftigt, som jeg kan lide det, og der var også grønt, syltede agurker og løgringe med til at gøre oplevelsen smagsrig. Vellykket og velsmagende ret.

Men så kom vi til hovedretten, hvor vi begge havde valgt den halve hummer. Jeg er jo helt syg med hummer og har mange gange før fået hummer hos Mefisto. Jeg havde dog glemt alt om, at jeg i februar blev svært skuffet, da jeg bestilte den ellers velkendte hummer, for den blev serveret dampende varm og ikke kølig og spændstig, som klart er at foretrække.

Mefisto 5

Denne gang blev den atter serveret varm, og det er altså virkelig en flad oplevelse, hvor jeg sidder og tænker “øv”, når jeg får første bid i munden. Jeg synes, det ødelægger smagsoplevelsen og konsistensen, og det er ikke pengene værd serveret på den måde. Min veninde var ligeledes skuffet, og vi blev enige om, at vi fremover langt hellere vil spise hummer på Seafood lige som Skt. Hans aften.

Hvem havde troet, at Mefisto ville falde af på den på hummerkontoen og endda blive besejret med flere længder af Restaurant Seafood?! Oh well, det er desværre dommen herfra, og jeg vil fremover ikke længere komme på Mefisto, når jeg er hummertrængende.

Der fulgte aïoli med til hummeren, men det var meget svært at smage, at der skulle være hvidløg i. Min veninde mente, at det var ren mayonnaise uden hvidløg, så hun bad om at få en ny med hvidløg i. Tjeneren kom tilbage og sagde, at de kom fra samme bøtte, og at det skulle være aïoli. Min veninde fik dog alligevel en ny, men den smagte heller ikke af aïoli, og hun var egentlig ret skuffet.

Mefisto 6

Alt i alt kan man konkludere, at det ikke var det mest vellykkede besøg på Mefisto, vi har haft, selvom forretterne var velsmagende. Det var også svært at få kontakt med tjeneren, da vi gerne ville betale, og efter at have ventet en halv time, efter de havde taget tallerkenerne, gik vi indenfor og op til kassen for at betale.

Regningen for min druemost, carpaccio og den halve hummer var 351 kr. Slet ikke en tosset pris for to retter og et glas, men eftersom det kun var forretten til 98 kr., der var noget at råbe hurra for, var det alligevel en lidt tam fornemmelse. Nu må vi søge nye græsgange fremover…