Dild 1

Det er ikke kun mig, der nyder godt af det dejlige sommervejr. Mine førnævnte krydderurter på altanen trives også i stor stil med sol og varme – så længe jeg naturligvis husker at vande dem hver eneste dag, så de ikke tørster og tørrer ud.

En af de planter, jeg ikke gjorde det store nummer ud af at nævne eller afbillede i indlægget om krydderurterne, som jeg har linket til ovenfor, var dilden. På trods af dens specielle ydre og skønne smag, er det for mig lidt en triviel krydderurt.

Da jeg var barn, var dild, kruspersille og purløg stort set de eneste urter, der var tilgængelige og voksede i tilnærmelsesvist alle villavejens urtehaver. Måske jeg derfor har tendens til af og til at undervurdere disse fine planter, selvom de slet ikke fortjener det. Derfor får dilden nu som kompensation sit helt eget indlæg.

Dild 2

Og det er egentlig ikke, fordi jeg fortryder, at jeg ikke fik taget nogle ordentlige billeder af den ved sidste indlæg, men nærmere fordi at den nu står noget så smukt med sine gule skærme, at jeg slet ikke kan lade være med at forevige den i al sin pragt. Og så kan den jo lige så godt komme på bloggen.

For dild er faktisk slet ikke en tosset krydderurt, og da jeg i fredags skulle ud at plukke grønt til toppen af min rejemad, faldt valget også straks på dild (sammen med et par duske timian). Dild går bare umanerligt godt sammen med fisk og skaldyr – og så bruger jeg den i øvrigt også stort set altid i min krydderaïoli. Og når jeg andre gange ikke lige bruger den til aftensmaden, kan jeg så i stedet nyde synet af den.