Miro juni 2013 - 1

I fredags besøgte vi atter vores yndlingsrestaurant i Aarhus og denne gang sammen med min søster og svoger, der trods store gourmethjerter og madører aldrig havde besøgt dette fremragende sted, men mange gange talt om, at nu skulle det være. Og denne gang blev det så.

Naturligvis var det en succes – det er det faktisk altid på Restaurant Miró, som jeg gentagne gange har skrevet om herinde, og det til trods for at jeg ikke altid husker at få kameraet med mig, når jeg lægger vejen forbi.

Jeg har skrevet om stedet her, her, her, her og her ud over også at have skrevet om nytårstake-away derfra for et par år siden. Og derfor tænker jeg, at det ikke er nødvendigt at præsentere stedet, og i stedet får I her en billedstorm og kort beskrivelse af det udsøgte mad fra den netop overståede juni-menu.

Miro juni 2013 - 2

Vi mødte allerede Toni, stedets ejer, udenfor og blev budt hjerteligt velkommen og fik indenfor selv lov til at vælge, hvor vi foretrak at sidde. Vi satte os lidt tilbage i rummet i den midterste del, så vi havde frit udsyn til resten af restauranten og god plads til de store armbevægelser og mange vinglas, der efterhånden blev fyldt op med i løbet af aftenen.

Vi endte efter en kortere diskussion med at vælge champagne fra – vi kunne først ikke beslutte os, men jeg vidste, at jeg ville blive for beruset, hvis jeg både skulle have den fulde vinmenu OG champagne, så vi sagde nej tak… Og så kom Toni alligevel med champagneglassene og sagde, at godt nok havde vi takket nej, men det skulle vi altså have alligevel. Haha! Jamen okay så, når Toni siger det, så skal vi jo…!

Og det var den samme champagne, som vi havde fået sidste gang, så det fortrød vi ikke. Virkeligt lækker sag, der både var tør og frisk på samme tid. Min søster kunne efterfølgende berette, at de havde et par flasker liggende af selvsamme hjemme i kælderen, da de også er ret glade for den.

Miro juni 2013 - 3

Miro juni 2013 - 4

Der kom forskelligt lunt brød på bordet i kurv med klæde over for at holde på varmen, og der var dyppelse i form af fedt, saltet smør, smuk orangegul mayo og en hvid dyppelse, som jeg fuldstændigt har svedt ud, hvad var, men som smagte ganske godt.

Toni gav os en gennemgående beskrivelse af månedens retter, hvorefter tre i selskabet valgte alle syv retter, og jeg nøjedes til gengæld med seks og fravalgte dermed osten og tilhørende portvin denne gang.

Appetitvækkeren kom på bordet og lignede meget den tilsvarende fra maj-menuen, omend der ud over fjordrejer på lækker creme og med tangsalat samt hummusfyldt syltet peberfrugt i midten denne gang også var et stykke røget svin med lakrids og purløg. Lækkert og noget specielt!

Miro juni 2013 - 5

Første forret bestod af jomfruhummercreme med asiatisk mayo, brunet smør med soya, dild, shiso, friteret lotusrod og bittesmå, fine babykantareller. Virkelig delikat ret, og det blev kun endnu bedre af, at en af aftenens bedste vine blev serveret til denne ret.

Vinen var en 2012 Sauvignon Blanc, Éric Louis, fra Loire i Frankrig. Den duftede simpelthen så fantastisk og af ren sommer, var flere i selskabet enige om. Den var liftig, let og kølende som en sommerbrise ved havet, og den smagte lige så skønt, som den duftede.

Næste forret var ovenviste billede med henholdsvist sæsonens sidste hvide asparges og fine, grønne vilde asparges. Disse blev serveret med morkelbearnaise, sprød pancetta og rugbrødscroutoner. Skøn, skøn forret med god, rund fedme, knasende modspil i pancettaen og liflig aspargessmag som prikken over i’et.

Miro juni 2013 - 6

Vinen til forret nummer to var en 2010 Saar Riesling, Val Volxem, MSR fra Tyskland. Jeg erindrer tydeligt den smukke, gyldengule farve, og der var mere sødme og fylde i denne end vinen til den første ret, men stadig en utroligt god vin, der passede perfekt til den mere fyldige ret.

Tredje forret var med en klassisk deltager i Mirós forretter: Pigvaren. Her var den præsenteret med kryddersmør, sprøde nødder og hvid tomatsauce, som man kunne lugte tydeligt, lige fra vi trådte ind ad døren til restauranten. Tomatsaucen var i det hele taget enormt lækker og løftede den lidt neutrale fisk op til en større smagsoplevelse.

I øvrigt var det en enormt dekorativ ret lige som de to foregående retter. Jeg elsker, at mange af retterne hos Miró er en lille opdagelserejse igennem tallerkenen, for der er altid lige et blad eller en skive et-eller-andet, der skjuler små hemmeligheder hist og her, som man ikke opdager ved første øjekast.

Miro juni 2013 - 7

Miro juni 2013 - 8

Vinen til pigvarfiletten var en fransk 2010 Bourgogne Chardonnay, Bernard Moreau. En helt utroligt skøn vin, som Toni afslørede, at han havde købt de sidste flasker af, så den er ikke mulig at opdrive længere. Så vi nød den lidt ekstra…

Sidste forret var den kære foie gras. Den blev serveret i stegt version og med selskab af en alternativ udgave af dansk kylling med syltede agurker. Kyllingedelen var en knasende smækker forårsrulle, på ryggen af gåseleveren lå der sprøde rødder, og de syltede agurkekugler var syrlige og kække. En vovet, men vellykket kombi. Foie grasen især var virkeligt virkeligt god!

Vinen var en 2009 Mercurey, Domaine de Suremain fra Bourgogne. Den var kraftig og smagte længe i ganen – helt klart en god samarbejdspartner med den tunge, sidste forret. Men allerede her begynder jeg at finde store huller i min hukommelse, for alkoholen var begyndt at stige mig til hovedet, og sanseoplevelserne blev prioriteret i stedet for forsøget på at huske detaljerne til senere nedskrivning. Oh well, sådan er en god aften jo oftest.

Miro juni 2013 - 9

Hovedretten havde jeg virkelig glædet mig til, og det havde jeg god grund til. Der blev serveret en usandsynligt mør oksemørbrad i et sprødstegt lag af brød. Til retten var der knasende lækre kartoffelskræller, nysselige små løg, syltet majroe, syltet gulerod, frække små klatter jeg-ved-ikke-hvad-creme, ærtespirer, ærtemos og en smækker lækker sauce omkring.

Majroen var ikke lige noget for mig, men resten var lige i øjet. Nam, hvor var det bare lækkert, og jeg kunne have slikket tallerkenen efterfølgende. Normalt foretrækker jeg mit oksekød bloddryppende, men selvom denne mørbrad var rosa, var den noget så saftig og smørblød, at min tunge kunne glide lige igennem, når jeg tog en mundfuld. Mundvandsdryppende lækkert!

Vinen til var en 2007 Lo Mon, Pirorat, fra Spanien. Som alle de andre vine var den godt afstemt til retten, omend den i eftersmagen godt kunne forekomme en lille smule tør i ganen. Det vejede det sødmefulde kød dog ok godt op for ifølge mine smagsløg (såvidt jeg husker fra mine lykkelige alko-tåger).

Miro juni 2013 - 10

Miro juni 2013 - 11

Så blev det tid for mig at slå mave, mens de andre smovsede ost. Det var dog kommet Toni for øre, at jeg sprang osten over, så han kom ned og insisterede på at hælde mig et glas af portvinen, så jeg ikke gik glip af denne. Ikke at jeg manglede god vin at drikke, men hold fast, hvor er det altså bare ren forkælelse!

Ostene blev serveret og præsenteret med uret, hvor de bliver stærkere og stærkere og tilsvarende ser mere og mere skumle ud. Der blev serveret syltede nødder til og forskelligt hjemmebag, blandt andet sydtysk maltbrød – sikkert et levn fra Tonis fortid og den sydtyske hjemegn?

Portvinen er også en, vi med succes har smagt før hos Miró – en LBV fra 2005. Ost går jo slet ikke an uden portvin, og denne er ganske fortræffelig.

Miro juni 2013 - 12

Miro juni 2013 - 13

Desserten var jordbær med hibiscus, hasselnøddekrokant og hvid chokolade på en mazarinbund, og ved siden af var en herlig sorbet med lidt knas og grønt på toppen. God afslutning på aftenens kavalkade af godter, og det blev skyllet ned med en 2011 Les Pins, Monbazzilac.

Min søster og svoger går meget op i god mad og vine, og der skal efterhånden meget til at imponere dem, men de havde også været svært tilfredse med aftenens menu, og særligt vinene havde for dem været en positiv overraskelse. Derudover var Toni jo som altid en fantastisk vært – både utroligt serviceminded og fyldt med viden og god humor.

Regningen blev på tre gange syvretters vinmenu og én gang seksretters vinmenu. Alt det løse var på gavmildeste vis på huset, og vi fire fuldmætte og småberusede mennesker kom samlet af med 5.084 kr. eksl. drikkepenge. Ret i orden pris for aftenens fortræffelige oplevelser, og lur mig, om søster og mand ikke vender tilbage også :-)