Pitabrød 1

I mine unge dage i 90’erne var jeg dedikeret hestepige og hang dagligt ud på rideskolen i Odense-forstaden Tarup. Efter en lang skoledag og flere timer sammen med staldens ponyer og rideveninderne kunne maven knurre noget så vederstyggeligt, så der gik ikke længe, før vi piger stiftede bekendtskab med det nærliggende pizzeria, Pizza Pinocchio.

Her skulle det vise sig, at deres kæmpestore pitabrød til den gang blot 25 eller 30 kr. stykket skabte et mindre afhængighedsproblem, for de smagte simpelthen SÅ fantastisk! Hver gang nogen havde råd til pitabrød og efter afhentning sad i rytterstuen og indtog herlighederne, sad der en kødrand af sultne tøser omkring og håbede, at der ville falde et stykke af til sidst, hvis de heldige ikke kunne spise op.

Pitabrød 2

Pitabrød 3

Der var tale om nogle virkeligt store pitabrød, og det var ikke sjældent, at nogle af pigerne ikke kunne magte et helt pitabrød, men man blev trænet efterhånden, og nogle af dem anså det nærmest som en sport at spise helt op (også fordi enkelte solede sig i misundelsen og – så nedrige, som piger nu en gang kan være – nød at se de andre piger lide).

Det blev nærmest kutyme at bede om ekstra dressing i pitabrødet, for var der noget, ingen andre pizzeriaer kunne komme i nærheden af smagsmæssigt, var det den creme fraiche-agtige dressing, som Pizza Pinocchio formåede at få os til at elske uhæmmet.

Der var fire varianter af pitabrød: De dyre til 30 kr. med enten hakkebøf eller kebab, og så var der de billigere til 25 kr. med enten tun eller skinke. Det var helt klart den med skinke, der var favoritten, og den gang brugte de ikke det rædselsfulde strimlede skinke, men i stedet hele, store og saftige stykker skinke.

Pitabrød 4

Pitabrød 7

Nåh, men for nu at vende tilbage til nutiden, så var Pizza Pinocchio et must at lægge vejen forbi sidste weekend, da jeg atter var en tur i Odense og ikke har spist dette underskønne pitabrød i efterhånden ½-1 år. Det er lang tid at undvære, kan jeg godt forvisse dig om, kære læser.

Jeg kunne stadig huske telefonnummeret udenad (66161290), utroligt nok, og jeg havde det ellers unødvendigt indkodet på min mobiltelefon. Det er nok de gamle minder fra indtastningen på rideskolens mønttelefon, der stadig spøger i baghovedet, og jeg måtte ved afhentningen også lige fortælle den gode gamle ejer (som er den samme), at jeg efter 10 år i Aarhus stadig husker deres nummer udenad.

Der var kun ti minutters ventetid til pitabrødet, da vi ringede, og da vi ankom, var det så brændende varmt, at jeg knapt kunne sidde med det i skødet på køreturen hjem til min mor.  Vi havde valgt kun at købe et enkelt pitabrød, da vi stadig var småmætte efter en reception tidligere på dagen, og vi forventede derfor ikke at kunne spise mere end et halvt hver. Og det skulle også vise sig at være fuldstændigt sandt!

Pitabrød 6

Pitabrød 5

Pizzeriaet er i løbet af de mellemliggende år gået over til strimlet skinke, desværre. Så derfor valgte vi i stedet et pitabrød med bøf, som i dag koster 40 kr. Der er kommet nye pitabrød til, så man også kan vælge kylling, kødkebab(?) og vegetar. Deres menukort og priserne kan i øvrigt ses her.

Åh, hvor blev vi dejligt mætte, og åh, hvor smagte det altså skønt! Jeg ville allerhelst have haft en skinkepita, som de lavede den i gamle dage, men det her var næstbedst. Selv min mors lille, tykke misser blev draget af den lune, berusende duft, da vi pakkede herligheden ud, som billedet ovenfor afslører.

Jeg kan til enhver tid anbefale de store, lækre pitabrød fra Pizza Pinocchio i Odense, skulle man lægge vejen forbi. Ud over brunsviger er disse pitabrød den spise, jeg savner allermest at blive beriget med her i Aarhus, så det er klart et must, når jeg af og til vender en tur hjem til det fynske.